Opstart af Saltvandsakvarie

Fra Saltvandswiki.dk
Skift til: Navigation, Søgning

Indholdsfortegnelse

Intro

Da du står for at skulle læse min lille artikel om saltvands akvarium hobbyen, er du nok allerede ramt af sygdommen…. Du har sikkert holdt ferskvands akvarium og fik så pludselig en dag øje på noget, nemlig et saltvandsakvarium – og tro mig man skal ikke kigge for længe for man bliver hurtigt afhængig. Og det er slet ikke så skidt, for du er nu på vej ind i en yderst spændende hobby der over de senere år, bestemt er blevet for enhver. Skrønen om prisen og de evigt døende dyr i akvariet er for længst blevet overhalet af moderne teknik, viden og din lyst til at det skal lykkedes! I dag er det nemlig muligt at holde saltvand lige som det passer til ens økonomi og den tid man har til det. Selv startede jeg tilbage i 2003 efter at have haft både selskabs akvarier og malawier. Begyndte så at læse lidt på emnet, besøge forums og hjemmesider for svar og ikke mindst besøge andre der havde saltvand for at se hvordan det egentlig hænger sammen. Med tilbageblik på dengang og hvor svært det egentlig var at få styr på alle disse nye begreber vil jeg med denne artikel forsøge at give lidt tilbage – nu da jeg forhåbentlig har fået lidt bedre styr på det ;) Og også forsøge at understøtte teksten med billeder fra min egen opstart som illustration.

Artiklen er opbygget således :

  • Udstyr
  • Indhold
  • Opstart
  • Vedligeholdelse

Udstyr

Jeg vil starte med at fortælle lidt om de forskellige tekniske udstyrs dele der udgår et saltvandsakvarium. Det kan illustreres med nedenstående tegning og beskrivelsen af de dele der er derpå vil komme nedenfor.

Akvarium

Et akvarium skal der jo naturligvis til. Størrelsen er jo naturligvis op til en selv, men prisen følger naturligvis som med alt andet med – jo større akvarium jo mere udstyr og indhold og jo dyre bliver det. Selv vil jeg mene at et minimum må være et par få hundrede liter selvom det sagtens kan gøres mindre. Når det kommer sig til målene på selve akvariet er det vigtigt at få en vis dybde. Dels kommer akvariet selv til at virke mindre når der kommer vand i, men dertil kommer ofte en stor bunke levende sten som også optager meget plads. Akvariet skal derudover være udstyret med et overløb. Et overløb sørger for at bringe vand fra selve akvariet(og især overflade vandet da der her danner sig en hinde) videre til filtrering. Det som oftest lavet som et rum i hjørnet af selve akvariet hvor vandet kan løbe over i, for derfra at komme til filteret. Ofte løber vandet fra overløbet via nogle rør til et mindre akvarium der står under selve akvariet, ofte kaldet sumpen. Heri befinder alt filter udstyret sig så – mere om dette i afsnittet om sumpen.

1.JPG

Mit akvarie

2.JPG

Akvariets overløb

3.JPG

Akvariets overløb set oppe fra


Sump

En sump er faktisk blot et mindre akvarium der indeholder den mængde udstyr man har til filtrering af akvariet. Ofte er sumpen placeret under akvariet i det skab det står på. Således kan vandet løbe fra akvariet, via overløbet, ned i sumpen og gennem ens filter for blot at blive pumpet tilbage renset – simpelt og smart. Sumpen kan så være inddelt i forskellige rum, da det ofte er smart at måske at have sin skummer i et rum, retur pumpen i et andet, refugium i et tredje og måske et rum til ferskvand også – hvad alle disse ting er, kommer vi naturligvis til om lidt. Andre, især folk med små akvarier, har deres udstyr i selve akvariet gemt væk bag nogle sten for eksempel. Dette vil dog aldrig være at foretrække da det til enhver tid er nemmere at komme til ved rengøring og så videre, hvis det hele står fint i skabet under akvariet. Desuden er det også pænere med det hele gemt væk bag skabslåger og så er der det mere plads til spændende ting i akvariet.

Mellem sumpen og akvariet skal der jo så dog lige bruges lidt rør til at forbinde det med, men dette klares nemt med lidt PVC rør der også forhandles i saltvands handlen.

5.JPG

Min sump

4.JPG

Sumpen placeret i skabet under akvariet


Møbel

For at kunne nyde hele herligheden er det naturligvis ikke smart hvis akvariet står på gulvet. Det er derfor nødvendigt at have et skab eller lignende som akvariet kan placeres på. Det kan være bygget af træ, et porsabord i aluminiums profiler, muret – ja lige hvad du syntes passer bedst ind i din stue. Du kan selv lave det eller måske kan din lokale akvarium forretning hjælpe dig med at skaffe et. Vigtigst er det at det kan udfylde de krav du må have til netop din akvarium opsætning, altså om du ønsker en sump under og så videre. Dertil kommer der ofte en lyskasse eller en overdel kan vi kalde den. Denne kan således dække dine lamper af der hænger over akvariet og få det hele til at fremstå lidt mere som et møbel. På saltvandsakvarier bruges der som oftest heller ikke dækglas som man normalt har på sit ferskvandsakvarium. Dette skyldes at et saltvandsakvarium ofte er langt kraftigere belyst og temperaturen ville derfor ikke være til at styre med det hele indkapslet under dækglas.

8.JPG

Mit hjemmelavet bord til akvariet

7.JPG

Akvarie på bord med lyskasse

6.JPG

Lyskasse med åben luge


Ferskvandspåfyldning

Fra alle akvarier fordamper der vand og derfor sker det naturligvis også for et saltvands akvarium – om end ikke så endnu mere her da der er mere lys og derved varme samt intet dækglas til at holde vanddampen tilbage. Heldigvis er det ikke saltvandet der fordamper men kun ferskvandet, det er derfor naturligvis også vigtigt at man fylder ferskvand på for at opveje denne fordampning. Ellers vil vandet tilbage i akvariet jo få et højere og højere indhold af salt hvilket naturligvis ikke må ske. Mange starter med at manuelt gå og fylde vand på akvariet, men med tiden kan man investere i en osmolator. Denne er faktisk blot en lille føler der kan tænde og slukke en pumpe. Således når vandstanden i akvariet falder på grund af fordampning, bliver føleren aktiveret og starter så en pumpe der pumper ferskvand i akvariet indtil føleren siger stop. Det er her, at det under sumpen omtalte ferskvands kammer, kommer ind i billedet, da dette så giver en mulighed for at have et lille vandlager, der så kan række nogle dage eller uger, alt efter størrelse og fordampning. I mit eget akvarium, der også er vel belyst, fordamper der omkring 5 liter om dagen alt efter årstid og temperatur. Man siger også nogle gange at få et normalt saltvands akvarium i stuen vil svare til en ekstra person i husstanden og den fordampning der følger deraf. En måde at begrænse fordampningen på er at lægge et dækglas på sin sump hvis man har en sådan. Der er jo ingen grund til at der fordamper vand fra sit ferskvandskammer, det er jo ikke lige meningen med dette.

10.JPG

Billede af en osmolator med føler og pumpe

9.JPG

Osmolator monteret i mit skab ved ferskvandskammer i sumpen


Lys

Lys skal der til og endnu mere lys skal der til et saltvandsakvarium. Der er dog desværre ikke lige nogen tommelfinger regel eller fast beskrivelse. Dette skyldes at indholdet af akvariet er fuldt ud afgørende for hvilken type lys og mængde der skal til. Blot for at nævne lidt eksempler så kræver fisk naturligvis ikke så meget lys, blødkoraller kræver mere og stenkoraller kræver rigtig meget for at trives. Man kan sige at det kan gøres på to måder. Den første er at man beslutter sig for hvad man ønsker at holde i akvariet og køber lys derefter – med den begrænsning det måske kan få ude i fremtiden hvis der kommer nye arter på ønskelisten. Eller man kan tage springe og købe nogle lamper der vil dække ethvert behov for akvariet. Sådan teknisk set benyttes stort set kun to forskellige lyskilder, lysstofrør samt HQI lamper. Lysstofrøret er nok velkendt og fås i mange forskellige effekter(watt og derved også længde) og enten som T5 eller T8. T8 er det almindelige lysstofrør der bruges overalt hvorimod at T5 røret er en nyere skabelse der har flere fordele ved akvariebrug(mere lys og længere levetiden er blot to af dem). HQI lamper er en speciel lampe udstyret med en såkaldt udladningspærer. Disse er meget kraftige, bruger en del strøm men giver også det lys der skal til kan man sige. Hvad enten der vælges lysstofrør eller HQI lamper eller en kombination af disse, er det vigtigt at man bruger rør og pærer med den rette farvetemperatur. Dette skyldes naturligvis at vi forsøger at efterligne det naturlige sollys på revet. Som du måske kan læse mellem linierne er belysnings delen ikke det nemmeste at tage en beslutning om. Mange ting spiller ind, alt lige fra akvariets ønskede indhold, sin pengepung, akvariets størrelse og så videre. Selv vil jeg ikke give et entydig råd på dette, da begge former for lyskilder har sine fordele samt ulemper. Det bedste råd jeg vil give videre, er at hvis man ligger sig en lille plan for akvariets størrelse, dets kommende beboere og tager et kig i sin pung, ja så skal svaret nok komme til en, om ikke andet er der sikkert masser af hjælp og hente på forummet eller hos din forhandler.

11.JPG

2 stk HQI lamper over mit akvarie

12.JPG

2 stk HQI lamper over mit akvarie

13.JPG

2 stk HQI lamper over mit akvarie

14.JPG

2 stk T5 lysstofrør til blå lys monteret i min lyskasse

15.JPG

2 stk T5 lysstofrør til blå lys monteret i min lyskasse


Cirkulation

På koralrevet er der konstant en massiv vandbevægelse af bølger der skylder ind over revet. Disse enorme naturkræfter er vi i en mindre udstrækning også nødt til at forsøge og skabe i vores saltvandsakvarium. Man siger gerne at der som et minimum skal cirkuleres 10 gange ens vandvolumen i timen. Har man altså et 150 liters akvarium skal der pumper til som minimum cirkulere 1500 liter i timen. En pumpe vil dog sjældent være nok da det er mindst lige så vigtigt at der ikke er stillestående vand i et hjørne eller mellem nogle sten et sted. Ofte har man jo en pumpe der pumper vandet retur fra sumpen(og således sørger for at der løber nyt derned gennem overløbet) og denne indgår naturligvis også i regnestykket. Denne retur fra sumpen kan så laves med lidt rør således der pumpes vand ud derfra mere end et sted i akvariet. Hertil kan der så suppleres med en eller flere pumper i selve akvariet alt efter dets opbygning og størrelse. Pumperne kan være opbyggede på flere måder og har også et strømforbrug afhængigt deraf. Nogle er beregnet til at stå uden for akvariet og forbindes dertil med rør, andre kan side i selve akvariet. Desuden kan man simulere revets naturlige bølgeeffekt, ved at bruge såkaldte bølgecomputere der sørger for at ens pumper tænder og slukker hele tiden på en sådan måde at akvariet får en bølgende vandbevægelse, der er til gavn for både fisk og koraller.

18.JPG

Retur fra min sump med udblæsning flere steder

19.JPG

Tunze Stream pumpe monteret i selv akvariet for cirkulation


Skummer

En skummer, er nok det de fleste vil kalde for hjertet i saltvands akvariets filter. En skummer, er faktisk blot en beholder hvor vandet pumpes igennem. Inden i denne beholder blandes vandet med en masse luftbobler, enten fra en luftpumpe med en luftsten eller via et såkaldt nålehjul. Ved at blande vand og luft, vil man være i stand til at trække en masse organiske affaldsstoffer ud af akvariet da disse binder sig til luftboblerne. Af samme årsag er der i toppen af en skummer en kop hvor alt dette skum affald ender, koppen kan så tages af og tømmes når dette er nødvendigt. Skummeren kan være en der stå i selve akvariet, eller en der står i sumpen, en der hænger på siden af akvariet, eller ved siden af akvariet, ja du kan næsten få den model du syntes passer bedst til dit akvarium.

21.JPG

Den skummer jeg benytter på mit akvarie

20.JPG

Min skummer i fuld gang med at fjerne brun snask


Alt det der er beskrevet oven for er det jeg vil kalde for minimums udstyr for at drive et saltvands akvarium. Det var jo ikke så galt vel, akvarium(samt eventuel sump), lys, cirkulation, skummer og så er du jo faktisk godt på vej. Men du kommer sikkert også til at støde på andre tekniske ting undervejs i din søgen efter viden og jeg vil derfor lige kort komme ind på nogle af disse nedenfor.

Diverse filtre

Med diverse filtre mener jeg ting som fosfat filter, nitrat filter og så videre. Som deres navne næsten også antyder, så er deres eneste opgave, at holde vandets indhold af et givent skadestof på et minimum. Disse er dog i mine øjne langt fra en nødvendighed på akvariet. De kan ganske given blive nødvendige hvis man ønsker at presse sit akvarium lidt ud over de rammer det faktisk tillader. Det kunne for eksempel være en større bestand af fisk end den givne vandvolumen egentlig kan klare. Dette vil måske give flere affaldsstoffer, hvilket igen vil fører til en eventuelt øgning af vandets nitrat indhold – og ja så kan du jo nok se at nitrat filteret kommer ind i billedet.


Kalk

Fisk og koraller har mange af de samme basale behov som også du og jeg har og kalk er et af dem. Fisk skal have det til at opbygge et skelet og det samme skal mange koraller. Derfor er det også nødvendigt at holde et bestemt indhold af kalk i vandet i akvariet, således der er tilstrækkeligt. Dette kan gøres på mange måder hvor af den nemmeste og billigste er at man selv af og til tilsætter det. Det kan enten være i form af et pulver eller en væske alt efter hvilket produkt man vælger at bruge. Mængden afhænger naturligvis af hvilke dyr man holder sig i sit akvarie. Er det blot fisk man ønsker at holde vil man åbne rigelig kalktilsætning ved at lave vandskifte. Holder man derimod koraller og andre bløddyr, som for eksempel muslinger, er det nødvendigt med yderligere kalktilsætning i den ene eller anden form. Med tiden bliver man måske træt af denne procedure og vil derfor gerne have noget der kan gøre det for en. Her er igen mange tekniske løsninger og jeg vil blot nævne et par få af dem. Det kunne være en kalkreaktor, der opløser store stykker kalk via tilsætning af Co2 og så drypper dette i akvariet. Det kunne også være en kalkmikser der blander kalk i pulver form med vand og drypper dette i akvariet.

24.JPG

En kalkreaktor med medie i på mit akvarie

23.JPG

Co2 til opløsning af kalk i kalkreaktor


Omvendt osmose

Det danske drikkevand, eller vandhanevand som det kaldes, smager ganske givet godt på en varm sommerdag(hvis altså ikke det er til at skaffe en kold øl). Men det indeholder som oftest, alt efter hvor i landet man bor, en masse stoffer som for eksempel akvariets alger vil være lykkelige forbrugere af. Det kan derfor blive nødvendigt for en at bruge et såkaldt omvendt osmose anlæg, hvilket bedst kan beskrives som et filter der sættes på vandhanen og således skiller alle disse skadelige stoffer fra. Det kan for eksempel også være udstyret med et såkaldt silikat filter, da silikat er et stof der gerne giver næring til uønskede alger. Men som skrevet for et par linier siden så er det meget afhængigt af hvor man bor, da ikke to vandboringer naturligvis er ens. Selv startede jeg uden, og brugte rent postevand lige fra hanen af. Senere da økonomien tillod det købte jeg dog et og har da også siden fået lidt mindre alger i akvariet. Mange forhandlere sælger også vand der har været igennem et osmoseanlæg. Dette vil dog naturligvis i det lange løb ikke være en økonomisk fordel for andre end forhandleren, og mon ikke også det bliver træls i længden at hente vand til akvariet?

16.JPG

Billede af mit omvendt osmose anlæg

17.JPG

Mit anlæg med et senere monteret silikat filter


Indhold

Akvariets indhold er naturligvis et vel af ting, men lad os her kun lige snakke lidt om de helt basale dele af indholdet.

Saltvand

Fisk svømmer bedst i vand, så lad os få noget af det i akvariet i en fart. Postevand eller osmosevand er op til dig, og forskellen har du nok fået en ide om efter afsnittet ovenfor. Saltet der bruges ikke almindeligt køkkensalt selvfølgelig men i stedet noget specielt salt som nemt købes i handlen. Dette salt indeholder også mange stoffer og mineraler som akvariets beboere har brug for. Vand og salt skal blandes i det rette forhold, og for at gøre dette bruges et hydrometer. En sådan er som oftest et glas der sættes i vandet og flyder i en given højde alt efter saltindholdet i vandet. Inden i glasset er så en skala hvor man kan aflæse saltindholdet, hvilket skal ligge omkring 1.023 til 1.026.

Bundlag

Dette kan man sige er valgfrit og der er flere af slagsen. Der kan bruges fint sand, koralgrus eller måske ingen ting. I bund og grund er det en smagssag da det jo betyder en del for udseendet af akvariet. Dertil kommer at hver type bundlag har sine fordele og ulemper som man skal tage op til overvejning. Koralgrus kan for eksempel nemt komme til at samle en masse skidt og skal derfor renses og støvsuges rent. Glasbunden ser unaturlig ud men bliver til gengæld heller ikke et mindre lager for affald og sådan kan man blive ved. Når du selv er klar til at vælge bundlag, ved du nok allerede så meget om det, at jeg kunne skrive hvad som helst og du ville alligevel have din egen mening – så lad os stoppe her :o) Men husk at nogle dyr har faktisk brug for det rette bundlag. Det hjælper jo ikke at man har kastet kærlige blikke efter de små søde fisk der graver sig ned i sandet henne ved forhandleren, og man så beslutter sig for at have et akvarium uden bundlag.

26.JPG

Den type fint sand jeg har brugt i mit akvarie


Levende sten

Ordet levende sten får dig nok til at trække på smile båndet men trods det sjove navn så er det nu ganske rigtigt. Levende sten kommer direkte fra koralrevet og er i bund og grund bygge stenen i revet. Stenene selv er faktisk gamle døde koraller og er derfor meget porøse. Dette gør at der i stenene lever et væld af bakterier og organismer der vil gøre stenene til akvariets mest vigtige biologiske filter del. Man skal derfor ikke tro at man kan spare på dette område da det virkelig er vigtigt at få en masse af disse sten i akvariet og helst nogle så porøse så muligt. Desuden er de jo rare at have til at stille koraller på og give gemmesteder til dine fisk. Og er man heldig kan det være at der på sine nye levende sten faktisk allerede sidder forskellige koraller og andet godt der har overlevet turen fra revet og hjem til dig. Nogle ynder at komme disse levende sten i en spand ferskvand og skrubbe dem inden de kommes i akvariet. Dette vil jeg dog personligt på det strengeste fraråde. Det er et fortidslevn og undskyldes med at man således måske slipper for at få en krabbe med hjem i akvariet fordi den har gemt sig i en sten. Men i mine øjne er udbyttet af fjernelsen af en eventuel krabbe, slet ikke til at opveje med alle de gode krible krablende liv og glade dage der også slås ihjel ved en tur i ferskvandsspanden. Krabben kan fanges bagefter – det kan den døde snegl ikke!

25.JPG

Billede af levende sten fra mit akvarie


Refugium

Et refugium et blevet et meget benyttet biologisk filter inden for de sidste år. Det er ikke andet end for eksempel et rum i sumpen, med lys over og hvor der holdes en række specielle alger. Disse alger lever af næringsstoffer fra akvariet og vil således trække sådanne ud af vandet for at selv vokse. Man kan således høste algerne og give plads til nyt vækst og derved yderligere biologisk filtrering.

Baggrund

Dit blomstrede tapet i stuen er måske ikke det mest naturlige at se bag korallerne i akvariet og man bør derfor have en baggrund på akvariet. Som oftest har folk en blå plade, eller malet akvariets bagerste glas blå på ydersiden, for at skabe en effekt af det uendelige rev. Der kan også fås forskellige indvendige baggrunde samt plader og limer i. Alt sammen en smagssag men også en vigtig detalje.


Opstart

Efter den ovenstående rundtur omkring teknikken og akvariets primære indhold er det vist blevet tid til at snakke om den spæde opstart af akvariet, hvilket er en vigtig proces.

Ventetiden

Ventetid, hvem skal vente…mig ??? Nej jeg har da det hele klar og vil have nogle fisk i dag…. Det kan godt ske at man vil det men så nemt er det ikke. For nu får du brug for noget der ikke kan købes i handlen, nemlig tålmodighed. Ja faktisk skal du bruge dette i flere uger da et saltvands akvarium tager så lang tid om at blive modent. Nyt vand, nye sten fra revet af og alt det andet er noget som sætter gang i nogle biologiske processer. Dette vil give en masse næring til alger der således vil vælte frem i dit akvarium. Men fortvivl ikke for med tiden vil de løbe tør for brændstof, dit akvarium vil modne og inden du har set dig om vil algerne være væk igen. Denne proces kan ikke speedes op eller springes over, det er blot noget du må stå igennem, at have 300 liter vand i stuen, bag en rude du knap kan kigge igennem for alger, alt imens kæresten spørger om det er resultatet af alle de penge(men hun/han kan bare vente sig – tro mig).

Vandværdier

Som sagt så vil algerne stille fortage sig og du vil begynde at kunne se en god fremdrift i akvariet mod et mere rent og stabilt system. En nødvendig måde at holde øje med vandets kvaliteter på, er ved at teste det for forskellige ting. Nedenfor ses en tabel med de mest almene vandværdier. Fortvivl nu ikke da det er lang fra alle disse der er nødvendigt at teste og måle i akvariets spæde start og desuden også siden hen. Til at start med vil jeg anbefale at akvariet ikke får noget levende at se før i hvert fald pH, nitrit, nitrat og saltindholdet er helt på plads. Nedenfor ses en tabel over de forskellige indhold af mineraler og så videre i saltvand. Lad dig ikke skræmme af denne tabel, langt de fleste er som sagt ikke nogen man skal bekymre sig om i starten og omvendt vil andre værdier stabalisere sig og blive uinteressante efter akvariet er kørt ind.

[[Fil:Parameter Anbefalet I akvariet Typisk værdi i havet Calcium 380-450 ppm 420 ppm Alkalinity, kH 7-11 dKH 7 dKH Salinitet sg = 1.025 sg = 1.025-1.027 pH 7.8-8.5 (8.1-8.3 Bedre) 8.0-8.3 Nitrat < 0.2 ppm Typisk under 0.1 ppm Nitrit < 0.2 ppm Typisk under 0.0001 ppm]]

Tabel over vandværdier.JPG

Nogle af de mere uinteressante værdier for det nye akvarie :

Magnesium 1250-1350 ppm 1280 ppm Ammoniak < 0.1 ppm Typisk under <0.1 ppm Phosphat < 0.03 ppm 0.005 ppm Silicat < 2 ppm <0.06 - 2.7 ppm Strontium 5-15 ppm 8 ppm Tabel over uinteressante værdier.jpg

22.JPG

Billede af nogle testsæt og salt måler


Vedligeholdelse

Ja hvor svært er det så at holde sådan et saltvandsakvarium nu da det er oppe og kører. Og dertil er svaret enkelt, nemlig at det ikke er spor sværere end at holde et ferskvands akvarium, om end ikke så blot lidt anderledes.

Almen rengøring

Som med alt andet så bliver ting beskidte i drift og man bør derfor i ny og næ rense sine pumper og lignende. Dertil er der jo altid en skummer kop som skal tømmes efter behov, måske et refugium der skal trimmes, en kalkreaktor der skal fyldes og så videre. Med andre ord diverse små opgaver alt efter systemets sammensætning.

Vandskifte

Nogle gør det, andre springer over og dem som gør, kan ikke blive enige om hvad der er den rette mængde at skifte ud. En ting er hvert fald sikker, og det er at, med gammelt vand følger affald stoffer med ud og med nyt følger nye mineraler og sporstoffer ind. Jeg vil derfor anbefale at man skifter en 10-15 procent af sit vand hver måned ud med nyt saltvand. Om man så tager lidt hver uge eller hvordan man ønsker at gøre det er op til en selv.

Fodring

Fisk skal selvfølgelig have mad og til dette kender du nok den lokale fiskebiks kæmpe udvalg af tørfoder, frostfoder og så videre. Hvad der er bedst skal jeg ikke kunne svare på men, varieret foder er helt sikker en god ting til at holde dine fisk sunde. Fodring af koraller er derimod en helt anden sag og en meget omdiskuteret sag. Nogle koraller skal fodres, men det gør så også at de nærmest er umulige at holde, mens andre har det fint og vokser fantastisk blot de får noget lys.

Ruderne

Med tiden sætter der sig alger af den ene og anden slags på glasset. Disse fjerner man naturligvis efter behov med en magnet eller n skraber.

Vandværdierne

Som omtalt ovenfor så er der masser af værdier at holde øje med. Men gør det nu ikke være end det er da de fleste som regel passer sig selv så at sige og kun meget få gør at der skal justeringer til. Men faste målinger af nogle ting skal der til for at se at alt er ok.

Sporstoffer

Koraller og fisk har brug for forskellige mineraler. Disse kommer enten til akvariet via vandskifte og derved vandet og saltet, eller de tilsættes i mere koncentreret form, som for eksempel kalk i pulver eller væske form. Igen kan man måle hvad der mangler og alt efter akvariets indhold af levende er ofte de omtalte vandskifte rigeligt for at tilføre ny til akvariet.


Afslutning

Jeg håber at min lille artikel her har givet dig mod på at prøve denne spændende hobby. Skulle du stå tilbage med eventuelle spørgsmål eller ting du ønsker uddybet, så er jeg sikker på at der står masser af venlige sjæle klar på http://www.saltvandsforum.dk til at svare på dine spørgsmål – husk der findes ikke dumme spørgsmål kun dumme svar og desuden har vi alle sammen prøvet at starte op engang. Og måske du gennem forummet vil være i stand til at formidle kontant til en saltvands nørd i nærheden af dig selv. Et besøg hos en vil hvert fald helt sikkert sætte en masse ting på plads.

Og husk - dette var min måde at sætte mit akvarie sammen på, masser af andre tilgange kan vælges så læs, spørg og forstå og skab dit eget smukke koralrev i din stue ;)

Mvh Brian www.Saltvandsforum.dk

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Værktøjer