saltvandswiki.dk - Brugerbidrag [da]

Kemi på den simple måde

2010-09-06T20:54:32Z

Msn8200:

Skrevet af '''Lars Mogensen'''

I dette indlæg vil jeg forsøge at samle op på mine erfaringer med to metoder til at løse de grundlæggende kemiske tilsætninger, som vi bruger i forhold til vores saltvandsakvarier nemlig [[Ca]]/[[KH]]/[[Mg]] tilsætningen (Ballingmetoden) og brug af tilsætning af kulhydrater til at styrke den bakterielle omsætning ([[VSV]] eller fattigmanszeovit).

Udgangspunktet for min erfaring er, at jeg har kørt to saltvandsakvarier siden 2002, et på 475 liter og et på 325 liter. Da jeg er igang med at starte et nyt op på små 800 liter. er alt mit levende samlet i det lille på 325 liter. Mit nye forventer jeg at have vand i til marts-april, og rigtigt kørende efter sommerferien.

I min måde at have akvarier på, er der nogle væsentlige prioriteringer, derfor er min metode, altså også kun min metode og ikke en opfordring til at starte en ny saltvandsreligion. Som en klog reefer skrev på dette forum for nyligt, så skal man gå efter de erfaringer og metoder som passer en bedst, der findes ikke vidundermetoder, men kun stabilt og vedholdende et ønske om at gøre tingene bedst muligt, "my way".

For mig er følgende prioriteringer væsentlige:
# Jeg gider/har ikke mere tid end højst nødvendigt i dagligdagen til andet end at se på mine fisk.
# Jeg gider gerne måle alle mine vandværdier (som kan måles) 1 gang om måneden, [[KH]] og [[Ca]] gider jeg godt måle en gang om ugen.
# Jeg vil gerne kunne rejse, så mit akvarium skal være rimeligt selvkørende og mine søde naboer skal kunne overtage det i de store ferier.
# Stabillitet, stabillitet, stabillitet o.s.v Der sker ikke noget godt hurtigt i et saltvandsakvarium, vi arbejder på den meget lange bane. Vi ønsker at lave en biotop, altså et stykke natur, derfor er de almene biologiske principper vigtige.
# Jeg gider da også godt at det gror, udvikler sig og ser lækkert ud.
# Jeg lærer meget hurtigt af mine - til tider store fejl.

Nå nu til det væsentlige.

== Balling metoden ==
(hedder [[Balling]] metoden fordi opfinderen hedder, ja Balling og er/var chefkemiker i et af de store tyske firmaer). Ovre i det amerikanske hedder den 2 eller 3 tilsætningsmetoden, kært barn har mange navne. Hr. Mogensens måde er følgende:
Ud fra prioitet 1. har jeg valgt at lave de tre opløsninger som indgår i Balling metoden i 15 liter. dunke. Det betyder at jeg laver væsker en ca. hver 2,5 - 3. måned .

=== Opskriften er følgende ===
==== Dunk 1. Ca beholderen ====
1075 gr. calsiumchloridhydrat opløses i 1,5l næsten kogende osmosevand, herefter tilsættes alm. kold osmose vand under kraftig omrysten op til 15l. Pas på det er rimeligt reaktivt og pletter ad h. til på omgivelserne
Hertil tilsættes sporstoffer svarende til næsten alle A produkter. Selv køber jeg hele pakken, dvs ballingsalte og sporstofblandinger i tyskland. Gammel vane, måske har en dansk butik dem også.
I min version er A blandingen den med jern i, jeg tilsætter 75ml.

==== Dunk 2. Kh beholderen ====
( det er lyv, for [[KH]] er et forholdtal, ikke noget kemisk begreb.) men alligevel:
640 gr. natriumbikarbonat + 640 gr. natriumkarbonat (læs senere) opløses i 1,5l næsten kogende osmosevand og tilsættes derefter langsomt koldt osmosevand under kraftig omrystning op til 15l.
Natriumkarbonat er natriumbikarbonat som er bagt i ovnen i 1½ time ved 250 gr. Undgå at bage sammen med konens leverpostej, for det lugter godt nok kemisk mens det står på .
Hertil tilsættes 75 ml. sporstofblanding B. Hos mig hedder den jod-flour blandingen samt 75 ml. af sporstofblanding C, strontium, barium m.v.

==== Dunk 3. Natriumkloridfrit salt beholderen ====
375 gr. natriumfrit salt hældes i 2-3 l. koldt osmsosevand og omrystes. tilsæt op til de 15 l.
Denne dunk kan så også benyttes til at tilsætte [[magnesium]], hvis det er nødvendigt. Da der ikke er en 1 til 1 relation i hvor meget masgnesium ens akvarium forbruger, gør jeg det sjældent. jeg vil hellere tilsætte manuelt. Der findes en række beregnere på nettet, som kan bruges.

=== Sådan starter du op ===
Brug af balling kræver at der er et forbrug i akvariet, altså at enten kalkalger eller stenkoraller vokser. Mål Kh og Ca over en periode på et par uger og dan dig et indtryk af hvor meget der bliver forbrugt.
Det smarteste er selvfølgeligt at dine værdier er ok fra begyndelsen, så prøv dig lidt frem med at tilsætte de enkelte pulvere i små doser opløst i vand. Hvis din Mg er meget lav, vil du aldrig kunne få balance, så den må på plads først mg =1300 ca.

Er akvariet nystartet og kun har et mindre forbrug, så vent. Ballingmetoden kræver at der er et stabilt dagligt forbrug.
Ca. 5 ml. pr. 100l er et fornuftigt sted at starte. Mål på Kh og Ca et par gange om ugen. Hvis værdierne ikke finder på plads, så øg med nogle ml. en gang om ugen. Mål og mål de første uger. Svinger værdierne voldsomt er det min erfaring, at man tilsætter for lidt. Øg langsomt, når dine værdier er stabile, behøver du kun at måle på Kh en gang om ugen. Hvis Kh falder eller stiger, må du enten øge lidt eller sætte lidt ned i dosis. Med tålmodighed rammer du et ligevægtspunkt. I mit ret overfyldte akvarium er det pt. 250 ml. om dagen.

Generelt tilsætter man en lige stor dosis af alle tre væsker, altså f.eks. 100 ml. af væske 1,2,3 i døgnet, når man er kørt ind. Når man øger, øger men med alle tre, når man minsker ligeså.

Vær opmærksom på at metoden gradvist vil øge saltindholdet en lille bitte smule, se næste afsnit. Min erfaring er at min salinitet stiger fra 1.025 til 1.028 på et par måneder, hvis jeg ikke korigerer. Da jeg laver vandskifte 1 gang om måneden, sørger jeg blot for at mit nye vand har en lidt lavere salinitet, så det udlignes.

I dunk 3 er der natriumkloridfrit salt. Det er simpelthen en saltblanding, som svarer til alm. saltblanding, men hvor man har taget kogesaltdelen ud (NaCl) da de to første dunke har et overskud af henholdsvis Na og Cl. Når kemien så får lov at køre i vores akvarium, dannes der for meget kogesalt, derfor tilsætter vi en væske uden kogsalt, men med alle de andre saltkomponenter som findes i akvariesalt, f.eks. sporstoffer, magnesium o.s.v.
Det natriumfrie salt kan kun købes i de butikker som forhandler Balling grejer. Pt. mener jeg ikke at der er nogen dansk butik, so har hele sortimenten, men stort set alle tyske butikker har det.

=== Ved problemer ===
Hvis den ene eller den anden værdi driver ud af værdiområdet, så læser du først de kloge indlæg som findes i den store kemitråd her på forum, derefter, når du har forstået kemien bag det du er igang med, så gør du lige som jeg gør, er Kh lav, så tilsætter jeg lidt natriumbikarbonat opløst i osmosevand, gradvist stille og roligt til værdien er på plads. Tilsvarende med Ca.

Jeg ved godt at der tidligere var nogle næsten religiøse forestillinger om at man kun måtte tilsætte lige meget af de tre væsker, min erfaring er at man sagtens kan korigere under vejs, men igen langsomt. Man hæver ikke Kh fra 4 til 8 på en dag. Igen download en beregner, f.eks. Acalc.

=== Det svære ===
Det svære er at være præcis nok. Så jeg endte efter et par år med manuel tilsætning op med at få mig en doseringspumpe. I dag vil jeg mene at det må være udgangspunktet vel vidende at en udgift til en Grotech III Ng f.eks til 3500,- er en stor udgift.
Meen vil du det her så køb den eller tilsvarende andre pumper.

=== Spørgsmål jeg tumler med lige nu ===
Jeg kan se at mine skiver mangler jod. Derfor har jeg tilsat lidt ekstra over en periode. Det har gjort at de udvikler sig igen. Så måske er den sporstofblanding jeg bruger for lav på jod. Så det bliver nok det næste, at finde et tilsætningsprodukt.
Det rejser jo selvfølgelig spørgsmålet om væskerne kan blive for gamle/dovne. Tjaa måske vil jeg prøve at tilsætte sporstofer manuelt på et tidspunkt, de ku jo være dem fra ZeoVit serien??

== VSV metoden ==
Nå det bragte os så videre til det næste emne, nemlig brug af [[VSV]] også kaldet fattigmands-zeovitmetoden her på forum:
Tilsætning af kulhydrater har været kendt i mange år. Princippet er at man gradvist sætter den bakterielle omsætning op ved at sikre at der altid er næring til de mange bakterierstammer som omsætter henholdsvis nitrat og phosfat.
Jeg har brugt metoden i ca. 3 år, læste på de tyske sider om tilsætning af vodka. Det funkede ok, men den recept jeg bruger idag er langt bedre.

=== Opskrift ===
* 2 dl. af den billigste vodka (netto 60 kr,-)
* 0,5 dl. klar eddike
* 1,5 spk. alm hvid sukker.
* Mikses og rystes godt.

Start langsomt. Rigtigt langsomt... I mit 325l. sluttede jeg med en tilsætning på 2 ml. pr. dag, så vi taler om små mængder.
Princippet er: Start langsomt. 0,5 ml pr. 100l. øg derefter gradvist indtil du ikke kan måle hverken nitrat eller phosfat. Så starter du med at reducere mængden til du igen kan måle værdier. Din tilsætning er så lige niveauet over, da du ikke kunne måle noget. I mit tilfælde var jeg oppe på 5 ml. og endte på en daglig tilsætning på 2 ml. pr. dag p.t.

=== Fordele ===
Med VSV metoden bruger man bakterierne i akvariet til at holde vandværdierne meget lave.
Det problem vi ønsker at løse, er ophobning af nitrat og ikke mindst fosfat. Hvis disse to værdier er for høje, vil specielt stenkorallers yderste cellelag, epidermis vokse sig for tykt, således at det skjuler for det vi gerne vil se, de farvede pigmenter fra korallen selv og de zooxantheller, som korallerne lever i symbiose med. Når stenkoraller har det for godt læs har for god adgang til næringstoffer, bliver de for "fede" og ser brune ud.

Traditionelt forsøger vi at fjerne nitrat og fosfat med f.eks. et nitratfilter eller brug af en fosfatbinder f.eks. Rowaphos. Det slipper man for ved at bruge VSV metoden.

En anden fordel er, at der dannes rigtigt mange bakterier i sten og på forskellige overflader. De bliver af og til revet af med strømmen og udgør et fint foder for koraller mv.

Endeligt vil en hel del bakterier ende i skummeren og er dermed med til at eksportere næringsstoffer ud af akvarievandet.

=== Ulemper/vigtige forhold ===
# Metoden kræver at man er rimeligt systematisk. Man skal have tålmodighed i indkøringsfasen, måle en hel del og gøre det samme hver dag. Ikke noget med at give akvariet en snaps når man lige husker det
# Man kan faktisk overdosere, således at specielt blødkoraller sultes ihjel. Selv har jeg det dilemma, at jeg synes at skiver er rigtigt flotte. Desværre er de også lette at udsulte, så jeg må finde et kompromis mellem stenkoraller og skiver. Altså ikke helt næringsfattigt, for så dør skiverne og ikke helt næringsrigt, for så mister mine stenkoraller farverne og bliver brune.
# Overdoser aldrig Der kan ske to ting: Man kan få en så massiv opblomstring af bakterier, at alt, ja jeg har selv prøvet det, ALT bliver fedtet ind i et tykt bakterieslimlag, sten pumper, glas. Så stopper man tilsætningen i en uges tid og stater llaannggssoommtt op igen.
# Det andet der kan ske er, at selv bakterier skal have ilt for at leve, så de vil sænke iltindholdet i akvariet til et kritik punkt. Jeg vil derfor mene at man skal køre med skummeren hele tiden.
# Mine erfaringer siger mig, at det er godt at tilsætte bakterier en gang i mellem. Der findes en række produkter på markedet dels i ampuller, dels som dråber der tilsættes. Jeg vil anbefale bakterietilsætning måske 1-2 gange om måneden.
Der findes også en række af tilsætningsstoffer, som man kan anvende. Det er efterhånden blevet en hel industri. Selv bruger jeg et aminosyreprodukt, som jeg tilsætter 1 ml. af om dagen. Jeg synes at jeg kan se en forskel med det.

Kort sagt; det her er ikke religion, men ren biologi

Jeg har her forholdt mig til nogle metoder og principper, som fungerer for mig. Igen er det vigtigt at understrege ,at man skal bruge det der fungerer for en selv, lad være med at løbe efter alle de smarte ting der kommer og går, så bliver det akvarium aldrig stabilt.

Kemi på den simple måde

2010-09-06T20:53:47Z

Msn8200:

Skrevet af '''Lars Mogensen'''

I dette indlæg vil jeg forsøge at samle op på mine erfaringer med to metoder til at løse de grundlæggende kemiske tilsætninger, som vi bruger i forhold til vores saltvandsakvarier nemlig [[Ca]]/[[KH]]/[[Mg]] tilsætningen (Ballingmetoden) og brug af tilsætning af kulhydrater til at styrke den bakterielle omsætning ([[VSV]] eller fattigmanszeovit).

Udgangspunktet for min erfaring er, at jeg har kørt to saltvandsakvarier siden 2002, et på 475 liter og et på 325 liter. Da jeg er igang med at starte et nyt op på små 800 liter. er alt mit levende samlet i det lille på 325 liter. Mit nye forventer jeg at have vand i til marts-april, og rigtigt kørende efter sommerferien.

I min måde at have akvarier på, er der nogle væsentlige prioriteringer, derfor er min metode, altså også kun min metode og ikke en opfordring til at starte en ny saltvandsreligion. Som en klog reefer skrev på dette forum for nyligt, så skal man gå efter de erfaringer og metoder som passer en bedst, der findes ikke vidundermetoder, men kun stabilt og vedholdende et ønske om at gøre tingene bedst muligt, "my way".

For mig er følgende prioriteringer væsentlige:
# Jeg gider/har ikke mere tid end højst nødvendigt i dagligdagen til andet end at se på mine fisk.
# Jeg gider gerne måle alle mine vandværdier (som kan måles) 1 gang om måneden, [[KH]] og [[Ca]] gider jeg godt måle en gang om ugen.
# Jeg vil gerne kunne rejse, så mit akvarium skal være rimeligt selvkørende og mine søde naboer skal kunne overtage det i de store ferier.
# Stabillitet, stabillitet, stabillitet o.s.v Der sker ikke noget godt hurtigt i et saltvandsakvarium, vi arbejder på den meget lange bane. Vi ønsker at lave en biotop, altså et stykke natur, derfor er de almene biologiske principper vigtige.
# Jeg gider da også godt at det gror, udvikler sig og se lækkert ud.
# Jeg lærer meget hurtigt af mine - til tider store fejl.

Nå nu til det væsentlige.

== Balling metoden ==
(hedder [[Balling]] metoden fordi opfinderen hedder, ja Balling og er/var chefkemiker i et af de store tyske firmaer). Ovre i det amerikanske hedder den 2 eller 3 tilsætningsmetoden, kært barn har mange navne. Hr. Mogensens måde er følgende:
Ud fra prioitet 1. har jeg valgt at lave de tre opløsninger som indgår i Balling metoden i 15 liter. dunke. Det betyder at jeg laver væsker en ca. hver 2,5 - 3. måned .

=== Opskriften er følgende ===
==== Dunk 1. Ca beholderen ====
1075 gr. calsiumchloridhydrat opløses i 1,5l næsten kogende osmosevand, herefter tilsættes alm. kold osmose vand under kraftig omrysten op til 15l. Pas på det er rimeligt reaktivt og pletter ad h. til på omgivelserne
Hertil tilsættes sporstoffer svarende til næsten alle A produkter. Selv køber jeg hele pakken, dvs ballingsalte og sporstofblandinger i tyskland. Gammel vane, måske har en dansk butik dem også.
I min version er A blandingen den med jern i, jeg tilsætter 75ml.

==== Dunk 2. Kh beholderen ====
( det er lyv, for [[KH]] er et forholdtal, ikke noget kemisk begreb.) men alligevel:
640 gr. natriumbikarbonat + 640 gr. natriumkarbonat (læs senere) opløses i 1,5l næsten kogende osmosevand og tilsættes derefter langsomt koldt osmosevand under kraftig omrystning op til 15l.
Natriumkarbonat er natriumbikarbonat som er bagt i ovnen i 1½ time ved 250 gr. Undgå at bage sammen med konens leverpostej, for det lugter godt nok kemisk mens det står på .
Hertil tilsættes 75 ml. sporstofblanding B. Hos mig hedder den jod-flour blandingen samt 75 ml. af sporstofblanding C, strontium, barium m.v.

==== Dunk 3. Natriumkloridfrit salt beholderen ====
375 gr. natriumfrit salt hældes i 2-3 l. koldt osmsosevand og omrystes. tilsæt op til de 15 l.
Denne dunk kan så også benyttes til at tilsætte [[magnesium]], hvis det er nødvendigt. Da der ikke er en 1 til 1 relation i hvor meget masgnesium ens akvarium forbruger, gør jeg det sjældent. jeg vil hellere tilsætte manuelt. Der findes en række beregnere på nettet, som kan bruges.

=== Sådan starter du op ===
Brug af balling kræver at der er et forbrug i akvariet, altså at enten kalkalger eller stenkoraller vokser. Mål Kh og Ca over en periode på et par uger og dan dig et indtryk af hvor meget der bliver forbrugt.
Det smarteste er selvfølgeligt at dine værdier er ok fra begyndelsen, så prøv dig lidt frem med at tilsætte de enkelte pulvere i små doser opløst i vand. Hvis din Mg er meget lav, vil du aldrig kunne få balance, så den må på plads først mg =1300 ca.

Er akvariet nystartet og kun har et mindre forbrug, så vent. Ballingmetoden kræver at der er et stabilt dagligt forbrug.
Ca. 5 ml. pr. 100l er et fornuftigt sted at starte. Mål på Kh og Ca et par gange om ugen. Hvis værdierne ikke finder på plads, så øg med nogle ml. en gang om ugen. Mål og mål de første uger. Svinger værdierne voldsomt er det min erfaring, at man tilsætter for lidt. Øg langsomt, når dine værdier er stabile, behøver du kun at måle på Kh en gang om ugen. Hvis Kh falder eller stiger, må du enten øge lidt eller sætte lidt ned i dosis. Med tålmodighed rammer du et ligevægtspunkt. I mit ret overfyldte akvarium er det pt. 250 ml. om dagen.

Generelt tilsætter man en lige stor dosis af alle tre væsker, altså f.eks. 100 ml. af væske 1,2,3 i døgnet, når man er kørt ind. Når man øger, øger men med alle tre, når man minsker ligeså.

Vær opmærksom på at metoden gradvist vil øge saltindholdet en lille bitte smule, se næste afsnit. Min erfaring er at min salinitet stiger fra 1.025 til 1.028 på et par måneder, hvis jeg ikke korigerer. Da jeg laver vandskifte 1 gang om måneden, sørger jeg blot for at mit nye vand har en lidt lavere salinitet, så det udlignes.

I dunk 3 er der natriumkloridfrit salt. Det er simpelthen en saltblanding, som svarer til alm. saltblanding, men hvor man har taget kogesaltdelen ud (NaCl) da de to første dunke har et overskud af henholdsvis Na og Cl. Når kemien så får lov at køre i vores akvarium, dannes der for meget kogesalt, derfor tilsætter vi en væske uden kogsalt, men med alle de andre saltkomponenter som findes i akvariesalt, f.eks. sporstoffer, magnesium o.s.v.
Det natriumfrie salt kan kun købes i de butikker som forhandler Balling grejer. Pt. mener jeg ikke at der er nogen dansk butik, so har hele sortimenten, men stort set alle tyske butikker har det.

=== Ved problemer ===
Hvis den ene eller den anden værdi driver ud af værdiområdet, så læser du først de kloge indlæg som findes i den store kemitråd her på forum, derefter, når du har forstået kemien bag det du er igang med, så gør du lige som jeg gør, er Kh lav, så tilsætter jeg lidt natriumbikarbonat opløst i osmosevand, gradvist stille og roligt til værdien er på plads. Tilsvarende med Ca.

Jeg ved godt at der tidligere var nogle næsten religiøse forestillinger om at man kun måtte tilsætte lige meget af de tre væsker, min erfaring er at man sagtens kan korigere under vejs, men igen langsomt. Man hæver ikke Kh fra 4 til 8 på en dag. Igen download en beregner, f.eks. Acalc.

=== Det svære ===
Det svære er at være præcis nok. Så jeg endte efter et par år med manuel tilsætning op med at få mig en doseringspumpe. I dag vil jeg mene at det må være udgangspunktet vel vidende at en udgift til en Grotech III Ng f.eks til 3500,- er en stor udgift.
Meen vil du det her så køb den eller tilsvarende andre pumper.

=== Spørgsmål jeg tumler med lige nu ===
Jeg kan se at mine skiver mangler jod. Derfor har jeg tilsat lidt ekstra over en periode. Det har gjort at de udvikler sig igen. Så måske er den sporstofblanding jeg bruger for lav på jod. Så det bliver nok det næste, at finde et tilsætningsprodukt.
Det rejser jo selvfølgelig spørgsmålet om væskerne kan blive for gamle/dovne. Tjaa måske vil jeg prøve at tilsætte sporstofer manuelt på et tidspunkt, de ku jo være dem fra ZeoVit serien??

== VSV metoden ==
Nå det bragte os så videre til det næste emne, nemlig brug af [[VSV]] også kaldet fattigmands-zeovitmetoden her på forum:
Tilsætning af kulhydrater har været kendt i mange år. Princippet er at man gradvist sætter den bakterielle omsætning op ved at sikre at der altid er næring til de mange bakterierstammer som omsætter henholdsvis nitrat og phosfat.
Jeg har brugt metoden i ca. 3 år, læste på de tyske sider om tilsætning af vodka. Det funkede ok, men den recept jeg bruger idag er langt bedre.

=== Opskrift ===
* 2 dl. af den billigste vodka (netto 60 kr,-)
* 0,5 dl. klar eddike
* 1,5 spk. alm hvid sukker.
* Mikses og rystes godt.

Start langsomt. Rigtigt langsomt... I mit 325l. sluttede jeg med en tilsætning på 2 ml. pr. dag, så vi taler om små mængder.
Princippet er: Start langsomt. 0,5 ml pr. 100l. øg derefter gradvist indtil du ikke kan måle hverken nitrat eller phosfat. Så starter du med at reducere mængden til du igen kan måle værdier. Din tilsætning er så lige niveauet over, da du ikke kunne måle noget. I mit tilfælde var jeg oppe på 5 ml. og endte på en daglig tilsætning på 2 ml. pr. dag p.t.

=== Fordele ===
Med VSV metoden bruger man bakterierne i akvariet til at holde vandværdierne meget lave.
Det problem vi ønsker at løse, er ophobning af nitrat og ikke mindst fosfat. Hvis disse to værdier er for høje, vil specielt stenkorallers yderste cellelag, epidermis vokse sig for tykt, således at det skjuler for det vi gerne vil se, de farvede pigmenter fra korallen selv og de zooxantheller, som korallerne lever i symbiose med. Når stenkoraller har det for godt læs har for god adgang til næringstoffer, bliver de for "fede" og ser brune ud.

Traditionelt forsøger vi at fjerne nitrat og fosfat med f.eks. et nitratfilter eller brug af en fosfatbinder f.eks. Rowaphos. Det slipper man for ved at bruge VSV metoden.

En anden fordel er, at der dannes rigtigt mange bakterier i sten og på forskellige overflader. De bliver af og til revet af med strømmen og udgør et fint foder for koraller mv.

Endeligt vil en hel del bakterier ende i skummeren og er dermed med til at eksportere næringsstoffer ud af akvarievandet.

=== Ulemper/vigtige forhold ===
# Metoden kræver at man er rimeligt systematisk. Man skal have tålmodighed i indkøringsfasen, måle en hel del og gøre det samme hver dag. Ikke noget med at give akvariet en snaps når man lige husker det
# Man kan faktisk overdosere, således at specielt blødkoraller sultes ihjel. Selv har jeg det dilemma, at jeg synes at skiver er rigtigt flotte. Desværre er de også lette at udsulte, så jeg må finde et kompromis mellem stenkoraller og skiver. Altså ikke helt næringsfattigt, for så dør skiverne og ikke helt næringsrigt, for så mister mine stenkoraller farverne og bliver brune.
# Overdoser aldrig Der kan ske to ting: Man kan få en så massiv opblomstring af bakterier, at alt, ja jeg har selv prøvet det, ALT bliver fedtet ind i et tykt bakterieslimlag, sten pumper, glas. Så stopper man tilsætningen i en uges tid og stater llaannggssoommtt op igen.
# Det andet der kan ske er, at selv bakterier skal have ilt for at leve, så de vil sænke iltindholdet i akvariet til et kritik punkt. Jeg vil derfor mene at man skal køre med skummeren hele tiden.
# Mine erfaringer siger mig, at det er godt at tilsætte bakterier en gang i mellem. Der findes en række produkter på markedet dels i ampuller, dels som dråber der tilsættes. Jeg vil anbefale bakterietilsætning måske 1-2 gange om måneden.
Der findes også en række af tilsætningsstoffer, som man kan anvende. Det er efterhånden blevet en hel industri. Selv bruger jeg et aminosyreprodukt, som jeg tilsætter 1 ml. af om dagen. Jeg synes at jeg kan se en forskel med det.

Kort sagt; det her er ikke religion, men ren biologi

Jeg har her forholdt mig til nogle metoder og principper, som fungerer for mig. Igen er det vigtigt at understrege ,at man skal bruge det der fungerer for en selv, lad være med at løbe efter alle de smarte ting der kommer og går, så bliver det akvarium aldrig stabilt.

Aktivt kul

2010-08-04T19:49:19Z

Msn8200: /* Anvendelse */

Aktivt kul benyttes som filtermateriale til at optage forskellige organiske stoffer fra saltvandet. og gør det meget klart.

=== Anvendelse ===
* Skyld kullet grundigt i osmosevand (det kan lække fosfat til akvariet)
* Afslut med at skylle det i kogende osmosevand
* Placer det i en filter sok og kom det i sumpen eller andet sted med jævnt vandflow. Brug 100ml pr 100L avkarie ved passivt filtrering. Halveer dette ved aktivt filtrering.
* Udskift det ca 1 gang om måneden.

=== Advarsler ===
* Som følge af kullet kan dit vand blive mgeet klart og brænde koraller som står tæt på lyset
* Kan lække fosfat til akvarievandet
* Kan optage ønskede sporstoffer fra akvarievandet.

Opstart af Nano

2010-08-04T19:10:08Z

Msn8200: /* Bøger */

=== Introduktion ===

Tillykke med dit nye akvarium, og velkommen til en helt ny verden. Når du læser denne lille artikel har du enten lige købt et nano-reef kit, eller planlægger at gøre det.

Et nano-reef er et lille koralrev. Nano betyder milliardtedel og reef betyder rev. Så nano-reef betyder et meget lille rev. Det findes mange forskellige slags rev, men den vi benytter her, er et koralrev. De findes mange steder på kloden, mest kendt er nok ”Great Barrier Reef” øst for Australien, men mange af de beboere vi har i akvariet kommer fra Tonga, Indonesien, Afrika og Caribien.

Filmen ”Find Nemo” har gjort meget for kendskabet til saltvandsakvarier. Desværre er det jo Hollywood og ikke nødvendigvis virkeligheden der bliver beskrevet deri. Afløb ender IKKE i havet og da Nemos mor dør er der en stor sandsynlighed for at Marlin (Nemos far) ville blive til Nemos mor da Klovnfisk kan skifte køn.

Denne artikel vil hjælpe dig igennem opstart og daglig vedligeholdelse af et nano-reef.

Alle billeder i artiklen er taget fra forskellige 45 liters nano-reefs.

=== Latinsk snak? ===
En af de mere nørdede ting ved saltvandsakvarium er at der bliver brugt en masse latinske navne for alt muligt. Desværre indeholder det danske (eller engelske) sprog ikke navne nok til alle de dyr vi har med at gøre. Så hvis man siger klovnfisk så betyder det, at man taler om 26 forskellige arter, men hvis man siger ”Amphiprion ocellaris” så taler man kun om én bestemt art (Den fra Find Nemo). Ofte kan man undvære familienavnet (Amphiprion) og nøjes med at sige ocellaris. Det bliver endnu værre når vi kommer til koraller hvor der simpelthen ikke findes danske navne til hovedparten af dem.

=== Opsætning ===
Du skal anskaffe dig følgende for at komme igang, mange forhandlere har efterhånden et "standard kit" der indeholder det nødvendige teknik for at komme igang:
* Akvarium med teknik monteret (Lys, varme, cirkulation og skummer)
* Dunke med saltvand
* Poser med levende sten
* Pose med levende sand
* Poser med dyr
* Evt. Dunk med osmosevand

Det er muligt at du skal komme tilbage 2-3 uger senere og hente dyrene.
=== Placering ===
Det første der skal overvejes er placeringen af akvariet. Et fyldt akvarium kan ikke flyttes, så placeringen skal være korrekt i første forsøg. Da akvariet er tungt skal det selvfølgeligt stå stabilt. Et dedikeret akvariebord kan ofte være den bedste løsning. Det er også en fordel at akvariet ikke står i direkte sollys da solens stråler her i det høje nord har en farvesammensætning som kan give forøget algevækst og det kan blive svært at holde vandet koldt nok om sommeren hvis solen skinner direkte på akvariet.

Samtidig skal man huske at akvariet skal være udenfor rækkevidde af små ivrige hænder der gerne vil fodre og kaste legetøj ned til fiskene. En halv dåse foder vil dræbe fiskene, de æder sig simpelthen ihjel. Samtidig er akvariet ekstremt følsomt overfor fremmedlegemer i form af metaller og kemikalier. Der er flere kendte eksempler på, at børnelegetøj har dræbt alt levende i et saltvandsakvarium – bare fordi ”junior” syntes at Nemo skulle have noget modellervoks.
=== Strøm (elektrisk) ===
Akvariet skal have strøm hele tiden. Cirkulationen skal køre altid. Hvis vandet ikke bevæger sig vil indholdet begynde at dø. Vent med at tænde for noget indtil der er indhold i systemet – skummeren og pumperne kan ikke tåle at køre uden vand.

==== Placering af Indholdet ====
===== Vand =====
Først fyldes vandet i akvariet. Du har fået modnet saltvand med fra butikken. Modnet betydet er at det ikke er nyblandet saltvand. Saltvand der lige er blandet er en hård kost for dyrene. Hæl vand i indtil det lige når op til tænderne på overløbet.

===== Sten =====
Efter vandet kommer stenene. Stenene må ikke ligge og tørre ud, men skal flyttes hurtigt fra deres våde transportmiddel til akvariet. Sørg for at anbringe stenene så der er god plads ovenpå dem. Denne plads skal senere bruges til placering af koraller. Det er også en god ide at lave små huler og gennemgange som fiskene kan gemme sig i.

Det er vigtigt at stenene ligger stabilt. Hvis det ikke er muligt at få det til at ligge som vil, kan plastik-strips benyttes til at hjælpe monteringen. Der må aldrig benyttes metaller i akvariet med mindre det er metaller der sidder på akvarieudstyr til saltvandsbrug.

Stabilitet grunden til at vi lægger sten i før sandet. Sørg for, at der er et område af bunden der er fri for sten så der er plads til sandbunden.

===== Sand =====
Du har også fået en pose med levende sand med. Hæld den forsigtigt ned i en dynge på bunden. Nu bliver vandet helt gråt – bare rolig, det forsvinder i løbet af nogle timer. Lad være med at sprede sandet ud i et tyndt lag med det samme , det vil slå mange af organismerne i sandet ihjel. Det spreder sig lige så stille over nogle uger.

===== Tænd for strømmen =====
Når vand, sten og sand er kommet i akvariet skal der tændes for strømmen. Inde i overløbet sidder der en pumpe (kaldes powerhead på engelsk) som pumper vand fra overløbet tilbage i akvariet. Nu skulle vandstanden gerne falde i overløbet. Efterfyld med saltvand indtil vandstanden er ca. ved mærket på overløbet (som er 2 cm under bunden af tænderne - Så vandet falder ca. 2 cm ned i overløbet). Dette niveau er vigtigt at huske, da det er det niveau hvor saltindholdet i akvariet er korrekt, se afsnittet om vedligehold.

Skummeren skulle med det samme gå i gang med at lave skum og lyset skulle gerne tænde. Check at varmelegemet står til 24 grader.

Hvis det var nye sten ville vi vente nogle uger/måneder indtil stenene var ”afgasset” – dvs. at døde ting i stenene var væk. I denne periode, som kaldes indkøringen, vil der langsomt ske en kemisk reaktion der først laver NH4 (Ammoniak) af de forskellige affaldsstoffer som bakteriekulturerne i stenene først omdanner til NO2 (Nitrit) som så bliver omdannet til NO3 (Nitrat). Man kan følge denne proces ved at teste vandet med test-kits. Se afsnittet omkring vandkvalitet.

Hvis NO3 er gået i nul eller akvariet er startet op med levende sten kan vi fortsætte med at tilføje de mere synlige beboere.

===== Tilvending =====
Når en ny beboer skal introduceres til akvariet skal den først tilvendes vandet. Der findes mange forskellige metoder til dette. Alle metoderne handler om, over tid, at fortynde det vand som dyret er transporteret i med vand fra akvariet.

Over 15-20 minutter hæld lidt vand fra akvariet over i posen indtil der er ca. 3 gange så meget vand i posen som ved starten. Det kan være en god ide at hælde lidt af vandet fra dyret inden der startes på tilvendingen da saltvand jo er en begrænset ressource i et nano-reef. Ellers fyld efter med frisk saltvand.

Efter de 20 minutter flyttes dyret fra posen til akvariet og vandet fra posen smides ud – evt. kan lidt af vandet hældes i akvariet for at få saltbalancen til at passe igen.

Der findes mange forskellige meninger om hvilke dyr der kræver tilvending, men hvis man er usikker så er det bedre at tilvende end lade være.

Akvariet er nu i vedligeholdelses modus.

Hold øje med alt de der begynder at kravle og svømme rundt i akvariet. Prøv om natten at lyse med en lommelygte. Der er rigtigt mange sjove indslag.

=== Indholdet i dit Nano-Reef ===

Når folk kigger på et akvarium er det som regel kun fiskene der ses, men et saltvandsakvarium rummer meget mere. Det er et lille økosystem hvor fiskene i virkeligheden kun er en meget lille del. Mange af de folk der i dag holder saltvand har kun ganske få eller ingen fisk deri.

Der lever rigtig mange forskellige levende organismer i akvariet, og mange er meget forskellige fra den normale opfattelse af dyr og i særdeleshed kæledyr.
==== Levende sten ====
Da jeg første gang hørte begrebet ”levende sten” tænkte jeg straks på vandrende pinde, men en levende sten er noget andet. Stenens vigtigste egenskab er at den er meget porøs og der derfor kan bo forskellige bakteriekulturer inde i stenen. Bakterierne hjælper med at fjerne affaldsstoffer fra vandet.

En af de lidt sjove indslag i sten er ildorme/fireworms. Små orme der ligner regnorme men med børster på siderne (som brænder ganske forfærdeligt så pas på!).
==== Levende sand ====
Ligesom med stenene bor der også en lang række organismer i sandet. Nogle arbejder sammen med bakterierne i stenene og andre bliver simpelthen til en ekstra fødekilde for de forskellige beboere.
==== Oprydningsholdet ====
På revet er der mange forskellige opgaver der skal udføres. En af de vigtigste er oprydning. Et saltvandsakvarium skal have sit eget ”oprydningscrew” bestående af snegle og eremitkrebs. De sørger for at spise alger og fjerne foderrester. Samtidig leverer de også en stor underholdning. Mange af sneglene går under betegnelsen ”turbosnegl”, men det er faktisk oftest en anden race (Astraea) der bliver omtalt som turbosnegle. Nogle snegle er kun nat aktive, andre dagaktive.
==== Koraller ====
Når talen falder på koraller tænker man ofte på store hjerneagtige sten, men koraller findes i et utal af størrelser, former og farver. De koraller vi kan have i et nano-reef er næsten alle lysafhængige. Det er fordi de lever i symbiose med en fotosyntetisk alge (zooanthella). Denne alge leverer energi til koraller. Der findes mange forskellige koraller der ikke er fotosyntetiske, men de er meget svære at holde i et akvarium.

Koraller deles op i forskellige grupper:
===== SPS (Småpolyppet sten koral) =====
<billede>
[[SPS]] koraller er dem der bygger koralrevene. SPS er som oftest de mest lyskrævende og er ikke særligt egnede til brug i et nano-reef. Der findes dog forskellige arter som kan leve godt i et nano-reef.

===== LPS (Storpolyppet sten koral)) =====
[[LPS]] bygger også koralrev men i mindre grad end SPS’erne. Visse LPS koraller kan holdes i et nano-reef hvis man finde små fragmenter. En af de mest kendte LPS koraller er hammerkorallen.

===== Læderkoraller =====
Læderkoraller er som regel gode at have i et nano-reef. Kik bla. efter Sinularia.

===== Blødkoraller =====
Nogle blødkoraller er virkeligt svære at holde i et saltvandsakvarium og i særdeleshed et nano-reef. Andre er ret nemme. Xenia og Capnella (Kenya Træ) er to rigtig gode bud på blødkoraller til et nano-reef.

===== Skive- og polypanemoner =====
Hvis du er heldig vil der vokse forskellige skiveanemoner eller polypanemoner på dine sten. De findes i næsten alle farver og former og giver flot liv til stenene. Det er også en god måde at købe nye sten på. I stedet for at købe en bar sten kan man for et mindre ekstra beløb købe en sten med skiveanemoner.

===== Fisk =====
Et nano-reef på 54L kan kun klare 2-3 små fisk. Vil man holde mange fisk, eller har et stort ønske om specielle fisk er et nano-reef ikke stedet at gøre det. Fisk sviner og økosystemet med hjælp fra skummeren skal kunne klare den kemiske belastning som fiskenes afføring og (over)fodring genererer.

Følgende fisk er gode i et nano-reef:
* Små klovnfisk
* Goby
* Damsler

Følgende fisk er en rigtigt dårlig ide i et nano-reef:
* Rovfisk af enhver art
* Kirurger
* Kejsere
* Mandarinfisk

Husk, hvis en fisk bliver for stor så byt den hos forhandleren til en lille fisk i stedet eller sælg den på nettet. En fisk der er blevet for stor har nået at vælte vandkvaliteten.

Når man står inde i butikken og ser en sød lille fisk, så check først at den ikke bliver en til 30cm koral-ædende bisse når den bliver stor. Se afsnittet omkring køb af nye beboere.

=== Teknikken ===

Et saltvandsakvarium indeholder lidt forskelligt teknik. Vi forsøger efter bedste evne at genskabe de forhold der er på et rigtigt rev. Dvs. lys, varme og cirkulation. Desuden er vi nød til at fjerne affaldsstoffer fra vandet. Fisk genererer affaldsstoffer som skal væk, til det bruger vi en meget simpel maskine kaldet en skummer.

==== Lys ====
Sollyset er den vigtigste energikilde for et rigtigt rev. I vores nano-reef benytter vi lysstofrør i forskellige afskygninger til at lave lys. Selvom det ser ud som om der er rigtigt meget lys på akvariet, er det desværre begrænset i forhold til den ægte vare ved ækvator. I store saltvandsakvarier bruger man ofte HQI lys men på et nano-reef vil en HQI som oftest producere for meget varme.

==== Varme ====
Vandet i et nano-reef skal have en temperatur mellem 24 og 28 grader. Der er mange meninger omkring hvad temperaturen skal være og hvad den betyder. Men de fleste er enige om, at 26 grader er et godt udgangspunkt. For hver grad temperaturen stiger over 29 er der forskellige ting der dør.
Der er et varmelegeme placeret i overløbet. Det er termostatstyret, så kommer vandtemperaturen under den indstilling der er sat vil det tænde. Som regel vil varmelegemet kun køre lidt om nattet da lyset vil give varme nok til vandet i løbet af dagen.

Hvis det bliver rigtigt varmt en sommerdag og man kan se at det er ved at gå galt, så lad være med at gå i panik. Sluk for lyset og øg ventilationen over akvariet (evt. med lyskasse afmonteret).

==== Cirkulation ====
På revet bevæger vandet sig hele tiden. En bølge flytter tusinde kubikmeter vand på ingen tid. Desværre er det jo svært at lave bølger i et lille akvarium (I de store er det en helt anden ting). Så vi bruger ”powerheads” – små pumper – til at lave cirkulation. Der er en huskeregel der siger at man skal have cirkulationskapacitet der svarer til 10-25 gange akvariets rumfang i timen. Dvs. et akvarium på 54 L skal have mellem 540 L og 1350 L i timen. Det vigtigste er ikke tallet, men at der ikke opstår ”døde” områder i akvariet hvor vandet næsten ikke bevæger sig. Hvis returpumpen (fra overløbet) er på ca. 500 L så burde det være fint med en ekstra 500 L pumpe i selve akvariet.

==== Skummer ====
Skummeren er en meget simpel maskine. Den blander vandet med meget små luftbobler forsøger at skabe længst mulig kontakt mellem vand og luft. Resultatet er skum – brun, grøn ulækker skum som samler sig i en kop i toppen af skummeren. Koppen indeholder affaldsstoffer og næringsstoffer som vi ikke ønsker i vores vand.

Der findes to forskellige principper for skummere. Luftsten og venturi. Luftstensskummere bruger en ekstern luftpumpe, forbundet til en luftsten til at lave bobler med, hvorimod en venturiskummer bruger et piskehjul. Der er fordele og ulemper ved begge systemer.

=== Vedligeholdelse ===
Et saltvandsakvarium skal passes og plejes ligesom alle andre kæledyr. De fleste opgaver tager kun et øjeblik.
==== Hver dag ====
Fisk skal fodres hver dag. Kunsten er primært at fodre så lidt så muligt. En lille klovnfisk skal ikke have mere tørfoder end hvad der kan sidde på spidsen af en våd finger.
(Dyb spidsen af en pegefinger i akvariet og stik den derefter i bøtten med tørfoder – dyb derefter fingeren hurtigt ned i akvariet. Så bliver den smule tørfoder der er klistret fast til fingeren frigivet under overfladen).

Da vandet fordamper hele tiden skal vandstanden i overløbet undersøges. Hvis det er langt under mærket skal der hældes osmosevand i til vandstanden igen er ved mærket. Afhængig af rumtemperaturen kan fordampningen skifte meget fra dag til dag. Typisk kan akvariet stå tre dage uden af få tilført frisk vand.
Da fordampningen er ferskvand skal det også være ferskvand der efterfyldes med. Brug osmosevand (vand lavet med et omvendt-osmose-anlæg). Se afsnittet omkring vandkvalitet og kemi.

==== Hver Uge ====
Betyder i virkeligheden hver dag, men handler mere om overvågning.

Rens glasset med en algemagnet, eller brug en algeskraber.

Check at alle beboere er der. En død fisk der ligger bag en sten skal op med det samme eller kan den ødelægge vandet.

Check om skummer koppen skal tømmes.

Tilsæt sporestoffer. Se afsnittet om kemi.

==== Hver Måned ====
Luftstenen i skummeren skal skiftes. Den bliver lige så stille slidt op. Lad den nye sten ligge i blød først (vent med at tænde luftpumpen) i 2 timer.

Skift 10 liter vand – Bland noget nyt saltvand op (300 gram salt til 10 liter vand) og lad det stå i et døgn. Det er bedst hvis man har et lille powerhead der kan holde vandet i bevægelse hele tiden – det er også nemmere at opløse saltvandet ved hjælp af et powerhead.

==== Hvert År ====
Skift pære/lysstofrør i lamperne. Pærerne/lysstofrør skifter desværre farve lige så stille og skal derfor skiftes. Algeopblomstring kan skyldes en dårlig pære/rør.
==== Engang Imellem ====
Rengøring af mekanik. Pumperne og skummeren bliver beskidte og mister derved effekt. Ud af akvariet med dem og få dem vasket/renset. Det må IKKE bruges rengøringsmidler af nogen art – eddikesyre, knofedt og rindende vand er alt hvad der skal til.

=== Kemi ===
Kunsten i et saltvandsakvarium handler mest om kemi. Saltvand er jo ikke bare salt og vand. Men en lang kompliceret liste over ingredienser og deres blandingsforhold. Heldigvis har salt leverandørerne gjort det meste af arbejdet så vi skal kun koncentrere os om at fylde de ting på som bliver brugt og fjerne det der bliver produceret.

==== Test-kits ====
For at vide hvad vi skal gøre bruges der test-kits. Et test-kit er et lille kemisk sæt der tester for et bestemt stof i vandet. Denne artikel anbefaler Salifert tests der er kendte for deres store nøjagtighed.

Salifert nitrat-test fungerer ved at man tager 1ml vand fra akvariet og tilsætter 2 forskellige stoffer. Efter lidt omrøring og ventetid skifter vandet farve til en grad af pink/rød. Herefter sammenligner man farven i glasset med et referencekort. På kortet er der en række felter i forskellige grader af pink/rød. Husk at læse om man skal kigge ned gennem glasset eller gennem siden.

Det allervigtigste omkring tests er at følge anvisningen i pakken til punkt og prikke. Er man i tvivl så tag testen om.

==== Stoffer der bliver forbrugt ====
===== Kalk =====
Koraller bruger kalk til at bygge skelet af. Kemisk set, er det både kalk (test-kit hedder CA) og bikarbonat (test-kit hedder KH) der bliver forbrugt. I et nano-reef er den bedste metode til at tilføje CA/KH en væskebaseret opløsning. TropicMarin Bio-Calcium er et godt bud.

===== Sporeelementer =====
Koraller bruger en række stoffer for at gro. Lidt på samme måde som vi bruger vitaminer. Alle disse stoffer bliver under et kaldt sporestoffer. Sporestoffer er i saltet (f.eks. TropicMarin indeholder 70 forskellige) men skal tilføjes hvis forbruget er højere end den naturlige tilføjelse ved vandskift. Forskellige undersøgelser har vist, at med mindre man aktivt skifter imellem 30% og 50% vand HVER dag skal der tilsættes sporestoffer.

Brug en strontium test til at finde ud af om der mangler sporestoffer.

TropicMarin Pro-Coral A+ og K- er et godt bud på sporestoffer. Tilsæt XX ml engang om ugen.
==== Stoffer der skal fjernes ====
Desværre bliver der jo også produceret forskellige affaldsstoffer. De levende sten sørger for deres del, men der kan alligevel opstå en ophobning som skal fjernes på anden vis. Det er især fisk der er de store leverandører af ”affald”.

Vandskift er altid en mulighed der skal overvejes nøje. Skift 50% af vandet over 3 gange i løbet af en uge hjælper rigtigt meget.

===== Nitrat =====
Nitrat bør ikke ophobes hvis der er balance i akvariet og de levende sten har det godt. Nitrat kan fjernes med et nitratfilter, desværre er det svært at installere et nitratfilter i et nano-reef. Så den bedste løsning er vandskifte.

===== Fosfat =====
Fosfat kan fjernes med ”Rowaphos”. Rowaphos er et granulat der placeres i en ”sok” i overløbet som så optager fosfat.

=== Vandkvalitet ===
Vandet ude på revene er godt vand. Det vand Danmark har i hanerne er også godt, men kemisk er der en forskel som gør hanevand uegnet til brug i et saltvandsakvarium. Der er generelt for mange forskellige stoffer som algerne godt kan lide.

Derfor bør man i et nano-reef kun benytte vand fra et [[omvendt osmose]] anlæg.

=== Sygdom ===
Da det er levende organismer vi har med at gøre kan der jo opstå sygdomme. Både hos fisk og hos koraller. Det er meget vigtigt at gøre opmærksom på, at hovedparten af alle de mange produkter og medikamenter der findes til bekæmpelse af sygdomme hos fisk som regel har den uheldige bivirkning at de slår bløddyr ihjel.
==== Alger ====
Alger er en naturlig del af et saltvandsakvarium. Faktisk er der flere alger på et koralrev end koraller. Men at begynde at kalde dem algerev vil nok være dårlig markedsføring.

===== Grønalger =====
…..

===== Brunalger =====
…..

===== Makroalger =====
Makroalger betragtes ofte som nyttige. Caulerpa Taxifolio er f.eks. fremragende til at optage fosfat. Desværre kræver et aflukke at holde makroalger da vi jo ikke vil have dem i konkurrence med korallerne. I store saltvandsakvarier holdes de ofte i sumpen eller i et refugium (separat akvarium på samme vandsystem).

===== Cyanobakterier =====
Cyanobakterier bliver ofte omtalt som alger, men er faktisk bakterier. De danner et rødt slimlag og lange mørkerøde trævler. I værste fald kan de behandles med ”Red Slime Remover” som er et antibiotikum – Snak med dyrehandleren.

=== Når du vil købe nye beboere ===
Er der en række forskellige spørgsmål der er gode at stille – både sig selv og forhandleren. Bedst er det selvfølgelig at have planlagt hjemmefra hvad man vil købe, men udvalget er jo meget skiftende.

==== Bløddyr ====
En ny snegl, eller en eremitkrebs er ikke det sværeste at købe. Sørg for at vælge de små. Læg mærke til, at visse slangesøstjerner er voldsomme rovdyr der lægger sig i baghold og angriber fisk der sover.

Omkring begrebet ”turbosnegle” er der stor forvirring. Nogle forhandlere navngiver konsekvent alle de snegle de har som ”turbosnegle”. Hvis du vælger dem der er aktive mens butikken er åben har du valgt nogle der er dagsaktive (om omvendt).

==== Koraller ====
Stil altid fire spørgsmål omkring koraller:
* Hvor meget lys kræver den?
* Hvor i cirkulationen skal den stå?
* Kræver den ekstra fodring?
* Hvad kræver den af tilsætning (Se afsnittet om kemi)

==== Fisk ====
Den groveste opdeling af fisk er om de er ”reef-safe” – dvs. kan de gå et i koralakvarium uden at de spiser korallerne. Nogle arter spiser aldrig koraller, nogle kan finde på at ”nippe” til koraller. Men det er jo lidt kedeligt at købe en 500,- kroners koral som foder til en 100,- kroners fisk.

Hvis fisken er reef-safe skal der spørges om:
* Størrelse – hvor stor bliver den?, er det en ung fisk der er fanget?
* Udseende – Mange fisk bliver kedelige når de bliver voksne.
* Foder – Hvad spiser fisken? – Er det noget der kan fodres med eller kræver fisken et akvarium der producerer foderet.

Husk at købe foder med hjem. Se afsnittet om fordring.

=== Mere information ===
Der er mange informationskilder omkring saltvandsakvarier – især i udlandet. I tyskland er der rigtigt mange saltvandsakvarister men også i USA er det meget udbredt.

==== Bøger ====
* Aquarium Corals (Eric Bornemann)
* Reef Secrets (Nilsson & Fåsså)

Opstart af Nano

2010-08-04T19:01:53Z

Msn8200: /* Hver dag */

Opstart af Nano

2010-08-04T18:58:39Z

Msn8200: /* Lys */

=== Introduktion ===

Tillykke med dit nye akvarium, og velkommen til en helt ny verden. Når du læser denne lille artikel har du enten lige købt et nano-reef kit, eller planlægger at gøre det.

Et nano-reef er et lille koralrev. Nano betyder milliardtedel og reef betyder rev. Så nano-reef betyder et meget lille rev. Det findes mange forskellige slags rev, men den vi benytter her, er et koralrev. De findes mange steder på kloden, mest kendt er nok ”Great Barrier Reef” øst for Australien, men mange af de beboere vi har i akvariet kommer fra Tonga, Indonesien, Afrika og Caribien.

Filmen ”Find Nemo” har gjort meget for kendskabet til saltvandsakvarier. Desværre er det jo Hollywood og ikke nødvendigvis virkeligheden der bliver beskrevet deri. Afløb ender IKKE i havet og da Nemos mor dør er der en stor sandsynlighed for at Marlin (Nemos far) ville blive til Nemos mor da Klovnfisk kan skifte køn.

Denne artikel vil hjælpe dig igennem opstart og daglig vedligeholdelse af et nano-reef.

Alle billeder i artiklen er taget fra forskellige 45 liters nano-reefs.

=== Latinsk snak? ===
En af de mere nørdede ting ved saltvandsakvarium er at der bliver brugt en masse latinske navne for alt muligt. Desværre indeholder det danske (eller engelske) sprog ikke navne nok til alle de dyr vi har med at gøre. Så hvis man siger klovnfisk så betyder det, at man taler om 26 forskellige arter, men hvis man siger ”Amphiprion ocellaris” så taler man kun om én bestemt art (Den fra Find Nemo). Ofte kan man undvære familienavnet (Amphiprion) og nøjes med at sige ocellaris. Det bliver endnu værre når vi kommer til koraller hvor der simpelthen ikke findes danske navne til hovedparten af dem.

=== Opsætning ===
Du skal anskaffe dig følgende for at komme igang, mange forhandlere har efterhånden et "standard kit" der indeholder det nødvendige teknik for at komme igang:
* Akvarium med teknik monteret (Lys, varme, cirkulation og skummer)
* Dunke med saltvand
* Poser med levende sten
* Pose med levende sand
* Poser med dyr
* Evt. Dunk med osmosevand

Det er muligt at du skal komme tilbage 2-3 uger senere og hente dyrene.
=== Placering ===
Det første der skal overvejes er placeringen af akvariet. Et fyldt akvarium kan ikke flyttes, så placeringen skal være korrekt i første forsøg. Da akvariet er tungt skal det selvfølgeligt stå stabilt. Et dedikeret akvariebord kan ofte være den bedste løsning. Det er også en fordel at akvariet ikke står i direkte sollys da solens stråler her i det høje nord har en farvesammensætning som kan give forøget algevækst og det kan blive svært at holde vandet koldt nok om sommeren hvis solen skinner direkte på akvariet.

Samtidig skal man huske at akvariet skal være udenfor rækkevidde af små ivrige hænder der gerne vil fodre og kaste legetøj ned til fiskene. En halv dåse foder vil dræbe fiskene, de æder sig simpelthen ihjel. Samtidig er akvariet ekstremt følsomt overfor fremmedlegemer i form af metaller og kemikalier. Der er flere kendte eksempler på, at børnelegetøj har dræbt alt levende i et saltvandsakvarium – bare fordi ”junior” syntes at Nemo skulle have noget modellervoks.
=== Strøm (elektrisk) ===
Akvariet skal have strøm hele tiden. Cirkulationen skal køre altid. Hvis vandet ikke bevæger sig vil indholdet begynde at dø. Vent med at tænde for noget indtil der er indhold i systemet – skummeren og pumperne kan ikke tåle at køre uden vand.

==== Placering af Indholdet ====
===== Vand =====
Først fyldes vandet i akvariet. Du har fået modnet saltvand med fra butikken. Modnet betydet er at det ikke er nyblandet saltvand. Saltvand der lige er blandet er en hård kost for dyrene. Hæl vand i indtil det lige når op til tænderne på overløbet.

===== Sten =====
Efter vandet kommer stenene. Stenene må ikke ligge og tørre ud, men skal flyttes hurtigt fra deres våde transportmiddel til akvariet. Sørg for at anbringe stenene så der er god plads ovenpå dem. Denne plads skal senere bruges til placering af koraller. Det er også en god ide at lave små huler og gennemgange som fiskene kan gemme sig i.

Det er vigtigt at stenene ligger stabilt. Hvis det ikke er muligt at få det til at ligge som vil, kan plastik-strips benyttes til at hjælpe monteringen. Der må aldrig benyttes metaller i akvariet med mindre det er metaller der sidder på akvarieudstyr til saltvandsbrug.

Stabilitet grunden til at vi lægger sten i før sandet. Sørg for, at der er et område af bunden der er fri for sten så der er plads til sandbunden.

===== Sand =====
Du har også fået en pose med levende sand med. Hæld den forsigtigt ned i en dynge på bunden. Nu bliver vandet helt gråt – bare rolig, det forsvinder i løbet af nogle timer. Lad være med at sprede sandet ud i et tyndt lag med det samme , det vil slå mange af organismerne i sandet ihjel. Det spreder sig lige så stille over nogle uger.

===== Tænd for strømmen =====
Når vand, sten og sand er kommet i akvariet skal der tændes for strømmen. Inde i overløbet sidder der en pumpe (kaldes powerhead på engelsk) som pumper vand fra overløbet tilbage i akvariet. Nu skulle vandstanden gerne falde i overløbet. Efterfyld med saltvand indtil vandstanden er ca. ved mærket på overløbet (som er 2 cm under bunden af tænderne - Så vandet falder ca. 2 cm ned i overløbet). Dette niveau er vigtigt at huske, da det er det niveau hvor saltindholdet i akvariet er korrekt, se afsnittet om vedligehold.

Skummeren skulle med det samme gå i gang med at lave skum og lyset skulle gerne tænde. Check at varmelegemet står til 24 grader.

Hvis det var nye sten ville vi vente nogle uger/måneder indtil stenene var ”afgasset” – dvs. at døde ting i stenene var væk. I denne periode, som kaldes indkøringen, vil der langsomt ske en kemisk reaktion der først laver NH4 (Ammoniak) af de forskellige affaldsstoffer som bakteriekulturerne i stenene først omdanner til NO2 (Nitrit) som så bliver omdannet til NO3 (Nitrat). Man kan følge denne proces ved at teste vandet med test-kits. Se afsnittet omkring vandkvalitet.

Hvis NO3 er gået i nul eller akvariet er startet op med levende sten kan vi fortsætte med at tilføje de mere synlige beboere.

===== Tilvending =====
Når en ny beboer skal introduceres til akvariet skal den først tilvendes vandet. Der findes mange forskellige metoder til dette. Alle metoderne handler om, over tid, at fortynde det vand som dyret er transporteret i med vand fra akvariet.

Over 15-20 minutter hæld lidt vand fra akvariet over i posen indtil der er ca. 3 gange så meget vand i posen som ved starten. Det kan være en god ide at hælde lidt af vandet fra dyret inden der startes på tilvendingen da saltvand jo er en begrænset ressource i et nano-reef. Ellers fyld efter med frisk saltvand.

Efter de 20 minutter flyttes dyret fra posen til akvariet og vandet fra posen smides ud – evt. kan lidt af vandet hældes i akvariet for at få saltbalancen til at passe igen.

Der findes mange forskellige meninger om hvilke dyr der kræver tilvending, men hvis man er usikker så er det bedre at tilvende end lade være.

Akvariet er nu i vedligeholdelses modus.

Hold øje med alt de der begynder at kravle og svømme rundt i akvariet. Prøv om natten at lyse med en lommelygte. Der er rigtigt mange sjove indslag.

=== Indholdet i dit Nano-Reef ===

Når folk kigger på et akvarium er det som regel kun fiskene der ses, men et saltvandsakvarium rummer meget mere. Det er et lille økosystem hvor fiskene i virkeligheden kun er en meget lille del. Mange af de folk der i dag holder saltvand har kun ganske få eller ingen fisk deri.

Der lever rigtig mange forskellige levende organismer i akvariet, og mange er meget forskellige fra den normale opfattelse af dyr og i særdeleshed kæledyr.
==== Levende sten ====
Da jeg første gang hørte begrebet ”levende sten” tænkte jeg straks på vandrende pinde, men en levende sten er noget andet. Stenens vigtigste egenskab er at den er meget porøs og der derfor kan bo forskellige bakteriekulturer inde i stenen. Bakterierne hjælper med at fjerne affaldsstoffer fra vandet.

En af de lidt sjove indslag i sten er ildorme/fireworms. Små orme der ligner regnorme men med børster på siderne (som brænder ganske forfærdeligt så pas på!).
==== Levende sand ====
Ligesom med stenene bor der også en lang række organismer i sandet. Nogle arbejder sammen med bakterierne i stenene og andre bliver simpelthen til en ekstra fødekilde for de forskellige beboere.
==== Oprydningsholdet ====
På revet er der mange forskellige opgaver der skal udføres. En af de vigtigste er oprydning. Et saltvandsakvarium skal have sit eget ”oprydningscrew” bestående af snegle og eremitkrebs. De sørger for at spise alger og fjerne foderrester. Samtidig leverer de også en stor underholdning. Mange af sneglene går under betegnelsen ”turbosnegl”, men det er faktisk oftest en anden race (Astraea) der bliver omtalt som turbosnegle. Nogle snegle er kun nat aktive, andre dagaktive.
==== Koraller ====
Når talen falder på koraller tænker man ofte på store hjerneagtige sten, men koraller findes i et utal af størrelser, former og farver. De koraller vi kan have i et nano-reef er næsten alle lysafhængige. Det er fordi de lever i symbiose med en fotosyntetisk alge (zooanthella). Denne alge leverer energi til koraller. Der findes mange forskellige koraller der ikke er fotosyntetiske, men de er meget svære at holde i et akvarium.

Koraller deles op i forskellige grupper:
===== SPS (Småpolyppet sten koral) =====
<billede>
[[SPS]] koraller er dem der bygger koralrevene. SPS er som oftest de mest lyskrævende og er ikke særligt egnede til brug i et nano-reef. Der findes dog forskellige arter som kan leve godt i et nano-reef.

===== LPS (Storpolyppet sten koral)) =====
[[LPS]] bygger også koralrev men i mindre grad end SPS’erne. Visse LPS koraller kan holdes i et nano-reef hvis man finde små fragmenter. En af de mest kendte LPS koraller er hammerkorallen.

===== Læderkoraller =====
Læderkoraller er som regel gode at have i et nano-reef. Kik bla. efter Sinularia.

===== Blødkoraller =====
Nogle blødkoraller er virkeligt svære at holde i et saltvandsakvarium og i særdeleshed et nano-reef. Andre er ret nemme. Xenia og Capnella (Kenya Træ) er to rigtig gode bud på blødkoraller til et nano-reef.

===== Skive- og polypanemoner =====
Hvis du er heldig vil der vokse forskellige skiveanemoner eller polypanemoner på dine sten. De findes i næsten alle farver og former og giver flot liv til stenene. Det er også en god måde at købe nye sten på. I stedet for at købe en bar sten kan man for et mindre ekstra beløb købe en sten med skiveanemoner.

===== Fisk =====
Et nano-reef på 54L kan kun klare 2-3 små fisk. Vil man holde mange fisk, eller har et stort ønske om specielle fisk er et nano-reef ikke stedet at gøre det. Fisk sviner og økosystemet med hjælp fra skummeren skal kunne klare den kemiske belastning som fiskenes afføring og (over)fodring genererer.

Følgende fisk er gode i et nano-reef:
* Små klovnfisk
* Goby
* Damsler

Følgende fisk er en rigtigt dårlig ide i et nano-reef:
* Rovfisk af enhver art
* Kirurger
* Kejsere
* Mandarinfisk

Husk, hvis en fisk bliver for stor så byt den hos forhandleren til en lille fisk i stedet eller sælg den på nettet. En fisk der er blevet for stor har nået at vælte vandkvaliteten.

Når man står inde i butikken og ser en sød lille fisk, så check først at den ikke bliver en til 30cm koral-ædende bisse når den bliver stor. Se afsnittet omkring køb af nye beboere.

=== Teknikken ===

Et saltvandsakvarium indeholder lidt forskelligt teknik. Vi forsøger efter bedste evne at genskabe de forhold der er på et rigtigt rev. Dvs. lys, varme og cirkulation. Desuden er vi nød til at fjerne affaldsstoffer fra vandet. Fisk genererer affaldsstoffer som skal væk, til det bruger vi en meget simpel maskine kaldet en skummer.

==== Lys ====
Sollyset er den vigtigste energikilde for et rigtigt rev. I vores nano-reef benytter vi lysstofrør i forskellige afskygninger til at lave lys. Selvom det ser ud som om der er rigtigt meget lys på akvariet, er det desværre begrænset i forhold til den ægte vare ved ækvator. I store saltvandsakvarier bruger man ofte HQI lys men på et nano-reef vil en HQI som oftest producere for meget varme.

==== Varme ====
Vandet i et nano-reef skal have en temperatur mellem 24 og 28 grader. Der er mange meninger omkring hvad temperaturen skal være og hvad den betyder. Men de fleste er enige om, at 26 grader er et godt udgangspunkt. For hver grad temperaturen stiger over 29 er der forskellige ting der dør.
Der er et varmelegeme placeret i overløbet. Det er termostatstyret, så kommer vandtemperaturen under den indstilling der er sat vil det tænde. Som regel vil varmelegemet kun køre lidt om nattet da lyset vil give varme nok til vandet i løbet af dagen.

Hvis det bliver rigtigt varmt en sommerdag og man kan se at det er ved at gå galt, så lad være med at gå i panik. Sluk for lyset og øg ventilationen over akvariet (evt. med lyskasse afmonteret).

==== Cirkulation ====
På revet bevæger vandet sig hele tiden. En bølge flytter tusinde kubikmeter vand på ingen tid. Desværre er det jo svært at lave bølger i et lille akvarium (I de store er det en helt anden ting). Så vi bruger ”powerheads” – små pumper – til at lave cirkulation. Der er en huskeregel der siger at man skal have cirkulationskapacitet der svarer til 10-25 gange akvariets rumfang i timen. Dvs. et akvarium på 54 L skal have mellem 540 L og 1350 L i timen. Det vigtigste er ikke tallet, men at der ikke opstår ”døde” områder i akvariet hvor vandet næsten ikke bevæger sig. Hvis returpumpen (fra overløbet) er på ca. 500 L så burde det være fint med en ekstra 500 L pumpe i selve akvariet.

==== Skummer ====
Skummeren er en meget simpel maskine. Den blander vandet med meget små luftbobler forsøger at skabe længst mulig kontakt mellem vand og luft. Resultatet er skum – brun, grøn ulækker skum som samler sig i en kop i toppen af skummeren. Koppen indeholder affaldsstoffer og næringsstoffer som vi ikke ønsker i vores vand.

Der findes to forskellige principper for skummere. Luftsten og venturi. Luftstensskummere bruger en ekstern luftpumpe, forbundet til en luftsten til at lave bobler med, hvorimod en venturiskummer bruger et piskehjul. Der er fordele og ulemper ved begge systemer.

=== Vedligeholdelse ===
Et saltvandsakvarium skal passes og plejes ligesom alle andre kæledyr. De fleste opgaver tager kun et øjeblik.
==== Hver dag ====
Fisk skal fodres hver dag. Kunsten er primært at fodre så lidt så muligt. En lille klovnfisk skal ikke have mere tørfoder end hvad der kan sidde på spidsen af en våd finger.
(Dyb spidsen af en pegefinger i akvariet og stik den derefter i bøtten med tørfoder – dyb derefter fingeren hurtigt ned i akvariet. Så bliver den smule tørfoder der er klistret fast til fingeren frigivet under overfladen).
Da vandet fordamper hele tiden skal vandstanden i overløbet undersøges. Hvis det er langt under mærket skal der hældes osmosevand i til vandstanden igen er ved mærket. Afhængig af rumtemperaturen kan fordampningen skifte meget fra dag til dag. Typisk kan akvariet stå tre dage uden af få tilført frist vand.
Da fordampningen er ferskvand skal det også være ferskvand der efterfyldes med. Brug osmosevand (vand lavet med et omvendt-osmose-anlæg). Se afsnittet omkring vandkvalitet og kemi.

==== Hver Uge ====
Betyder i virkeligheden hver dag, men handler mere om overvågning.

Rens glasset med en algemagnet, eller brug en algeskraber.

Check at alle beboere er der. En død fisk der ligger bag en sten skal op med det samme eller kan den ødelægge vandet.

Check om skummer koppen skal tømmes.

Tilsæt sporestoffer. Se afsnittet om kemi.

==== Hver Måned ====
Luftstenen i skummeren skal skiftes. Den bliver lige så stille slidt op. Lad den nye sten ligge i blød først (vent med at tænde luftpumpen) i 2 timer.

Skift 10 liter vand – Bland noget nyt saltvand op (300 gram salt til 10 liter vand) og lad det stå i et døgn. Det er bedst hvis man har et lille powerhead der kan holde vandet i bevægelse hele tiden – det er også nemmere at opløse saltvandet ved hjælp af et powerhead.

==== Hvert År ====
Skift pære/lysstofrør i lamperne. Pærerne/lysstofrør skifter desværre farve lige så stille og skal derfor skiftes. Algeopblomstring kan skyldes en dårlig pære/rør.
==== Engang Imellem ====
Rengøring af mekanik. Pumperne og skummeren bliver beskidte og mister derved effekt. Ud af akvariet med dem og få dem vasket/renset. Det må IKKE bruges rengøringsmidler af nogen art – eddikesyre, knofedt og rindende vand er alt hvad der skal til.

=== Kemi ===
Kunsten i et saltvandsakvarium handler mest om kemi. Saltvand er jo ikke bare salt og vand. Men en lang kompliceret liste over ingredienser og deres blandingsforhold. Heldigvis har salt leverandørerne gjort det meste af arbejdet så vi skal kun koncentrere os om at fylde de ting på som bliver brugt og fjerne det der bliver produceret.

==== Test-kits ====
For at vide hvad vi skal gøre bruges der test-kits. Et test-kit er et lille kemisk sæt der tester for et bestemt stof i vandet. Denne artikel anbefaler Salifert tests der er kendte for deres store nøjagtighed.

Salifert nitrat-test fungerer ved at man tager 1ml vand fra akvariet og tilsætter 2 forskellige stoffer. Efter lidt omrøring og ventetid skifter vandet farve til en grad af pink/rød. Herefter sammenligner man farven i glasset med et referencekort. På kortet er der en række felter i forskellige grader af pink/rød. Husk at læse om man skal kigge ned gennem glasset eller gennem siden.

Det allervigtigste omkring tests er at følge anvisningen i pakken til punkt og prikke. Er man i tvivl så tag testen om.

==== Stoffer der bliver forbrugt ====
===== Kalk =====
Koraller bruger kalk til at bygge skelet af. Kemisk set, er det både kalk (test-kit hedder CA) og bikarbonat (test-kit hedder KH) der bliver forbrugt. I et nano-reef er den bedste metode til at tilføje CA/KH en væskebaseret opløsning. TropicMarin Bio-Calcium er et godt bud.

===== Sporeelementer =====
Koraller bruger en række stoffer for at gro. Lidt på samme måde som vi bruger vitaminer. Alle disse stoffer bliver under et kaldt sporestoffer. Sporestoffer er i saltet (f.eks. TropicMarin indeholder 70 forskellige) men skal tilføjes hvis forbruget er højere end den naturlige tilføjelse ved vandskift. Forskellige undersøgelser har vist, at med mindre man aktivt skifter imellem 30% og 50% vand HVER dag skal der tilsættes sporestoffer.

Brug en strontium test til at finde ud af om der mangler sporestoffer.

TropicMarin Pro-Coral A+ og K- er et godt bud på sporestoffer. Tilsæt XX ml engang om ugen.
==== Stoffer der skal fjernes ====
Desværre bliver der jo også produceret forskellige affaldsstoffer. De levende sten sørger for deres del, men der kan alligevel opstå en ophobning som skal fjernes på anden vis. Det er især fisk der er de store leverandører af ”affald”.

Vandskift er altid en mulighed der skal overvejes nøje. Skift 50% af vandet over 3 gange i løbet af en uge hjælper rigtigt meget.

===== Nitrat =====
Nitrat bør ikke ophobes hvis der er balance i akvariet og de levende sten har det godt. Nitrat kan fjernes med et nitratfilter, desværre er det svært at installere et nitratfilter i et nano-reef. Så den bedste løsning er vandskifte.

===== Fosfat =====
Fosfat kan fjernes med ”Rowaphos”. Rowaphos er et granulat der placeres i en ”sok” i overløbet som så optager fosfat.

=== Vandkvalitet ===
Vandet ude på revene er godt vand. Det vand Danmark har i hanerne er også godt, men kemisk er der en forskel som gør hanevand uegnet til brug i et saltvandsakvarium. Der er generelt for mange forskellige stoffer som algerne godt kan lide.

Derfor bør man i et nano-reef kun benytte vand fra et [[omvendt osmose]] anlæg.

=== Sygdom ===
Da det er levende organismer vi har med at gøre kan der jo opstå sygdomme. Både hos fisk og hos koraller. Det er meget vigtigt at gøre opmærksom på, at hovedparten af alle de mange produkter og medikamenter der findes til bekæmpelse af sygdomme hos fisk som regel har den uheldige bivirkning at de slår bløddyr ihjel.
==== Alger ====
Alger er en naturlig del af et saltvandsakvarium. Faktisk er der flere alger på et koralrev end koraller. Men at begynde at kalde dem algerev vil nok være dårlig markedsføring.

===== Grønalger =====
…..

===== Brunalger =====
…..

===== Makroalger =====
Makroalger betragtes ofte som nyttige. Caulerpa Taxifolio er f.eks. fremragende til at optage fosfat. Desværre kræver et aflukke at holde makroalger da vi jo ikke vil have dem i konkurrence med korallerne. I store saltvandsakvarier holdes de ofte i sumpen eller i et refugium (separat akvarium på samme vandsystem).

===== Cyanobakterier =====
Cyanobakterier bliver ofte omtalt som alger, men er faktisk bakterier. De danner et rødt slimlag og lange mørkerøde trævler. I værste fald kan de behandles med ”Red Slime Remover” som er et antibiotikum – Snak med dyrehandleren.

=== Når du vil købe nye beboere ===
Er der en række forskellige spørgsmål der er gode at stille – både sig selv og forhandleren. Bedst er det selvfølgelig at have planlagt hjemmefra hvad man vil købe, men udvalget er jo meget skiftende.

==== Bløddyr ====
En ny snegl, eller en eremitkrebs er ikke det sværeste at købe. Sørg for at vælge de små. Læg mærke til, at visse slangesøstjerner er voldsomme rovdyr der lægger sig i baghold og angriber fisk der sover.

Omkring begrebet ”turbosnegle” er der stor forvirring. Nogle forhandlere navngiver konsekvent alle de snegle de har som ”turbosnegle”. Hvis du vælger dem der er aktive mens butikken er åben har du valgt nogle der er dagsaktive (om omvendt).

==== Koraller ====
Stil altid fire spørgsmål omkring koraller:
* Hvor meget lys kræver den?
* Hvor i cirkulationen skal den stå?
* Kræver den ekstra fodring?
* Hvad kræver den af tilsætning (Se afsnittet om kemi)

==== Fisk ====
Den groveste opdeling af fisk er om de er ”reef-safe” – dvs. kan de gå et i koralakvarium uden at de spiser korallerne. Nogle arter spiser aldrig koraller, nogle kan finde på at ”nippe” til koraller. Men det er jo lidt kedeligt at købe en 500,- kroners koral som foder til en 100,- kroners fisk.

Hvis fisken er reef-safe skal der spørges om:
* Størrelse – hvor stor bliver den?, er det en ung fisk der er fanget?
* Udseende – Mange fisk bliver kedelige når de bliver voksne.
* Foder – Hvad spiser fisken? – Er det noget der kan fodres med eller kræver fisken et akvarium der producerer foderet.

Husk at købe foder med hjem. Se afsnittet om fordring.

=== Mere information ===
Der er mange informationskilder omkring saltvandsakvarier – især i udlandet. I tyskland er der rigtigt mange saltvandsakvarister men også i USA er det meget udbredt.

==== Bøger ====
* Aquarium Corals (Eric Bornemann)
* Reef Scerets (Nilsson & Fåsså)

Opstart af Nano

2010-08-04T18:57:32Z

Msn8200: /* Fisk */

=== Introduktion ===

Tillykke med dit nye akvarium, og velkommen til en helt ny verden. Når du læser denne lille artikel har du enten lige købt et nano-reef kit, eller planlægger at gøre det.

Et nano-reef er et lille koralrev. Nano betyder milliardtedel og reef betyder rev. Så nano-reef betyder et meget lille rev. Det findes mange forskellige slags rev, men den vi benytter her, er et koralrev. De findes mange steder på kloden, mest kendt er nok ”Great Barrier Reef” øst for Australien, men mange af de beboere vi har i akvariet kommer fra Tonga, Indonesien, Afrika og Caribien.

Filmen ”Find Nemo” har gjort meget for kendskabet til saltvandsakvarier. Desværre er det jo Hollywood og ikke nødvendigvis virkeligheden der bliver beskrevet deri. Afløb ender IKKE i havet og da Nemos mor dør er der en stor sandsynlighed for at Marlin (Nemos far) ville blive til Nemos mor da Klovnfisk kan skifte køn.

Denne artikel vil hjælpe dig igennem opstart og daglig vedligeholdelse af et nano-reef.

Alle billeder i artiklen er taget fra forskellige 45 liters nano-reefs.

=== Latinsk snak? ===
En af de mere nørdede ting ved saltvandsakvarium er at der bliver brugt en masse latinske navne for alt muligt. Desværre indeholder det danske (eller engelske) sprog ikke navne nok til alle de dyr vi har med at gøre. Så hvis man siger klovnfisk så betyder det, at man taler om 26 forskellige arter, men hvis man siger ”Amphiprion ocellaris” så taler man kun om én bestemt art (Den fra Find Nemo). Ofte kan man undvære familienavnet (Amphiprion) og nøjes med at sige ocellaris. Det bliver endnu værre når vi kommer til koraller hvor der simpelthen ikke findes danske navne til hovedparten af dem.

=== Opsætning ===
Du skal anskaffe dig følgende for at komme igang, mange forhandlere har efterhånden et "standard kit" der indeholder det nødvendige teknik for at komme igang:
* Akvarium med teknik monteret (Lys, varme, cirkulation og skummer)
* Dunke med saltvand
* Poser med levende sten
* Pose med levende sand
* Poser med dyr
* Evt. Dunk med osmosevand

Det er muligt at du skal komme tilbage 2-3 uger senere og hente dyrene.
=== Placering ===
Det første der skal overvejes er placeringen af akvariet. Et fyldt akvarium kan ikke flyttes, så placeringen skal være korrekt i første forsøg. Da akvariet er tungt skal det selvfølgeligt stå stabilt. Et dedikeret akvariebord kan ofte være den bedste løsning. Det er også en fordel at akvariet ikke står i direkte sollys da solens stråler her i det høje nord har en farvesammensætning som kan give forøget algevækst og det kan blive svært at holde vandet koldt nok om sommeren hvis solen skinner direkte på akvariet.

Samtidig skal man huske at akvariet skal være udenfor rækkevidde af små ivrige hænder der gerne vil fodre og kaste legetøj ned til fiskene. En halv dåse foder vil dræbe fiskene, de æder sig simpelthen ihjel. Samtidig er akvariet ekstremt følsomt overfor fremmedlegemer i form af metaller og kemikalier. Der er flere kendte eksempler på, at børnelegetøj har dræbt alt levende i et saltvandsakvarium – bare fordi ”junior” syntes at Nemo skulle have noget modellervoks.
=== Strøm (elektrisk) ===
Akvariet skal have strøm hele tiden. Cirkulationen skal køre altid. Hvis vandet ikke bevæger sig vil indholdet begynde at dø. Vent med at tænde for noget indtil der er indhold i systemet – skummeren og pumperne kan ikke tåle at køre uden vand.

==== Placering af Indholdet ====
===== Vand =====
Først fyldes vandet i akvariet. Du har fået modnet saltvand med fra butikken. Modnet betydet er at det ikke er nyblandet saltvand. Saltvand der lige er blandet er en hård kost for dyrene. Hæl vand i indtil det lige når op til tænderne på overløbet.

===== Sten =====
Efter vandet kommer stenene. Stenene må ikke ligge og tørre ud, men skal flyttes hurtigt fra deres våde transportmiddel til akvariet. Sørg for at anbringe stenene så der er god plads ovenpå dem. Denne plads skal senere bruges til placering af koraller. Det er også en god ide at lave små huler og gennemgange som fiskene kan gemme sig i.

Det er vigtigt at stenene ligger stabilt. Hvis det ikke er muligt at få det til at ligge som vil, kan plastik-strips benyttes til at hjælpe monteringen. Der må aldrig benyttes metaller i akvariet med mindre det er metaller der sidder på akvarieudstyr til saltvandsbrug.

Stabilitet grunden til at vi lægger sten i før sandet. Sørg for, at der er et område af bunden der er fri for sten så der er plads til sandbunden.

===== Sand =====
Du har også fået en pose med levende sand med. Hæld den forsigtigt ned i en dynge på bunden. Nu bliver vandet helt gråt – bare rolig, det forsvinder i løbet af nogle timer. Lad være med at sprede sandet ud i et tyndt lag med det samme , det vil slå mange af organismerne i sandet ihjel. Det spreder sig lige så stille over nogle uger.

===== Tænd for strømmen =====
Når vand, sten og sand er kommet i akvariet skal der tændes for strømmen. Inde i overløbet sidder der en pumpe (kaldes powerhead på engelsk) som pumper vand fra overløbet tilbage i akvariet. Nu skulle vandstanden gerne falde i overløbet. Efterfyld med saltvand indtil vandstanden er ca. ved mærket på overløbet (som er 2 cm under bunden af tænderne - Så vandet falder ca. 2 cm ned i overløbet). Dette niveau er vigtigt at huske, da det er det niveau hvor saltindholdet i akvariet er korrekt, se afsnittet om vedligehold.

Skummeren skulle med det samme gå i gang med at lave skum og lyset skulle gerne tænde. Check at varmelegemet står til 24 grader.

Hvis det var nye sten ville vi vente nogle uger/måneder indtil stenene var ”afgasset” – dvs. at døde ting i stenene var væk. I denne periode, som kaldes indkøringen, vil der langsomt ske en kemisk reaktion der først laver NH4 (Ammoniak) af de forskellige affaldsstoffer som bakteriekulturerne i stenene først omdanner til NO2 (Nitrit) som så bliver omdannet til NO3 (Nitrat). Man kan følge denne proces ved at teste vandet med test-kits. Se afsnittet omkring vandkvalitet.

Hvis NO3 er gået i nul eller akvariet er startet op med levende sten kan vi fortsætte med at tilføje de mere synlige beboere.

===== Tilvending =====
Når en ny beboer skal introduceres til akvariet skal den først tilvendes vandet. Der findes mange forskellige metoder til dette. Alle metoderne handler om, over tid, at fortynde det vand som dyret er transporteret i med vand fra akvariet.

Over 15-20 minutter hæld lidt vand fra akvariet over i posen indtil der er ca. 3 gange så meget vand i posen som ved starten. Det kan være en god ide at hælde lidt af vandet fra dyret inden der startes på tilvendingen da saltvand jo er en begrænset ressource i et nano-reef. Ellers fyld efter med frisk saltvand.

Efter de 20 minutter flyttes dyret fra posen til akvariet og vandet fra posen smides ud – evt. kan lidt af vandet hældes i akvariet for at få saltbalancen til at passe igen.

Der findes mange forskellige meninger om hvilke dyr der kræver tilvending, men hvis man er usikker så er det bedre at tilvende end lade være.

Akvariet er nu i vedligeholdelses modus.

Hold øje med alt de der begynder at kravle og svømme rundt i akvariet. Prøv om natten at lyse med en lommelygte. Der er rigtigt mange sjove indslag.

=== Indholdet i dit Nano-Reef ===

Når folk kigger på et akvarium er det som regel kun fiskene der ses, men et saltvandsakvarium rummer meget mere. Det er et lille økosystem hvor fiskene i virkeligheden kun er en meget lille del. Mange af de folk der i dag holder saltvand har kun ganske få eller ingen fisk deri.

Der lever rigtig mange forskellige levende organismer i akvariet, og mange er meget forskellige fra den normale opfattelse af dyr og i særdeleshed kæledyr.
==== Levende sten ====
Da jeg første gang hørte begrebet ”levende sten” tænkte jeg straks på vandrende pinde, men en levende sten er noget andet. Stenens vigtigste egenskab er at den er meget porøs og der derfor kan bo forskellige bakteriekulturer inde i stenen. Bakterierne hjælper med at fjerne affaldsstoffer fra vandet.

En af de lidt sjove indslag i sten er ildorme/fireworms. Små orme der ligner regnorme men med børster på siderne (som brænder ganske forfærdeligt så pas på!).
==== Levende sand ====
Ligesom med stenene bor der også en lang række organismer i sandet. Nogle arbejder sammen med bakterierne i stenene og andre bliver simpelthen til en ekstra fødekilde for de forskellige beboere.
==== Oprydningsholdet ====
På revet er der mange forskellige opgaver der skal udføres. En af de vigtigste er oprydning. Et saltvandsakvarium skal have sit eget ”oprydningscrew” bestående af snegle og eremitkrebs. De sørger for at spise alger og fjerne foderrester. Samtidig leverer de også en stor underholdning. Mange af sneglene går under betegnelsen ”turbosnegl”, men det er faktisk oftest en anden race (Astraea) der bliver omtalt som turbosnegle. Nogle snegle er kun nat aktive, andre dagaktive.
==== Koraller ====
Når talen falder på koraller tænker man ofte på store hjerneagtige sten, men koraller findes i et utal af størrelser, former og farver. De koraller vi kan have i et nano-reef er næsten alle lysafhængige. Det er fordi de lever i symbiose med en fotosyntetisk alge (zooanthella). Denne alge leverer energi til koraller. Der findes mange forskellige koraller der ikke er fotosyntetiske, men de er meget svære at holde i et akvarium.

Koraller deles op i forskellige grupper:
===== SPS (Småpolyppet sten koral) =====
<billede>
[[SPS]] koraller er dem der bygger koralrevene. SPS er som oftest de mest lyskrævende og er ikke særligt egnede til brug i et nano-reef. Der findes dog forskellige arter som kan leve godt i et nano-reef.

===== LPS (Storpolyppet sten koral)) =====
[[LPS]] bygger også koralrev men i mindre grad end SPS’erne. Visse LPS koraller kan holdes i et nano-reef hvis man finde små fragmenter. En af de mest kendte LPS koraller er hammerkorallen.

===== Læderkoraller =====
Læderkoraller er som regel gode at have i et nano-reef. Kik bla. efter Sinularia.

===== Blødkoraller =====
Nogle blødkoraller er virkeligt svære at holde i et saltvandsakvarium og i særdeleshed et nano-reef. Andre er ret nemme. Xenia og Capnella (Kenya Træ) er to rigtig gode bud på blødkoraller til et nano-reef.

===== Skive- og polypanemoner =====
Hvis du er heldig vil der vokse forskellige skiveanemoner eller polypanemoner på dine sten. De findes i næsten alle farver og former og giver flot liv til stenene. Det er også en god måde at købe nye sten på. I stedet for at købe en bar sten kan man for et mindre ekstra beløb købe en sten med skiveanemoner.

===== Fisk =====
Et nano-reef på 54L kan kun klare 2-3 små fisk. Vil man holde mange fisk, eller har et stort ønske om specielle fisk er et nano-reef ikke stedet at gøre det. Fisk sviner og økosystemet med hjælp fra skummeren skal kunne klare den kemiske belastning som fiskenes afføring og (over)fodring genererer.

Følgende fisk er gode i et nano-reef:
* Små klovnfisk
* Goby
* Damsler

Følgende fisk er en rigtigt dårlig ide i et nano-reef:
* Rovfisk af enhver art
* Kirurger
* Kejsere
* Mandarinfisk

Husk, hvis en fisk bliver for stor så byt den hos forhandleren til en lille fisk i stedet eller sælg den på nettet. En fisk der er blevet for stor har nået at vælte vandkvaliteten.

Når man står inde i butikken og ser en sød lille fisk, så check først at den ikke bliver en til 30cm koral-ædende bisse når den bliver stor. Se afsnittet omkring køb af nye beboere.

=== Teknikken ===

Et saltvandsakvarium indeholder lidt forskelligt teknik. Vi forsøger efter bedste evne at genskabe de forhold der er på et rigtigt rev. Dvs. lys, varme og cirkulation. Desuden er vi nød til at fjerne affaldsstoffer fra vandet. Fisk genererer affaldsstoffer som skal væk, til det bruger vi en meget simpel maskine kaldet en skummer.

==== Lys ====
Sollyset er den vigtigste energikilde for et rigtigt rev. I vores nano-reef benytter vi lysstofrør i forskellige afskygninger til at lave lys. Selvom det ser ud som om der er rigtigt meget lys på akvariet, er det desværre begrænset i forhold til den ægte være ved ækvator. I store saltvandsakvarier bruger man ofte HQI lys men på et nano-reef vil en HQI som oftest producere for meget varme.

==== Varme ====
Vandet i et nano-reef skal have en temperatur mellem 24 og 28 grader. Der er mange meninger omkring hvad temperaturen skal være og hvad den betyder. Men de fleste er enige om, at 26 grader er et godt udgangspunkt. For hver grad temperaturen stiger over 29 er der forskellige ting der dør.
Der er et varmelegeme placeret i overløbet. Det er termostatstyret, så kommer vandtemperaturen under den indstilling der er sat vil det tænde. Som regel vil varmelegemet kun køre lidt om nattet da lyset vil give varme nok til vandet i løbet af dagen.

Hvis det bliver rigtigt varmt en sommerdag og man kan se at det er ved at gå galt, så lad være med at gå i panik. Sluk for lyset og øg ventilationen over akvariet (evt. med lyskasse afmonteret).

==== Cirkulation ====
På revet bevæger vandet sig hele tiden. En bølge flytter tusinde kubikmeter vand på ingen tid. Desværre er det jo svært at lave bølger i et lille akvarium (I de store er det en helt anden ting). Så vi bruger ”powerheads” – små pumper – til at lave cirkulation. Der er en huskeregel der siger at man skal have cirkulationskapacitet der svarer til 10-25 gange akvariets rumfang i timen. Dvs. et akvarium på 54 L skal have mellem 540 L og 1350 L i timen. Det vigtigste er ikke tallet, men at der ikke opstår ”døde” områder i akvariet hvor vandet næsten ikke bevæger sig. Hvis returpumpen (fra overløbet) er på ca. 500 L så burde det være fint med en ekstra 500 L pumpe i selve akvariet.

==== Skummer ====
Skummeren er en meget simpel maskine. Den blander vandet med meget små luftbobler forsøger at skabe længst mulig kontakt mellem vand og luft. Resultatet er skum – brun, grøn ulækker skum som samler sig i en kop i toppen af skummeren. Koppen indeholder affaldsstoffer og næringsstoffer som vi ikke ønsker i vores vand.

Der findes to forskellige principper for skummere. Luftsten og venturi. Luftstensskummere bruger en ekstern luftpumpe, forbundet til en luftsten til at lave bobler med, hvorimod en venturiskummer bruger et piskehjul. Der er fordele og ulemper ved begge systemer.

=== Vedligeholdelse ===
Et saltvandsakvarium skal passes og plejes ligesom alle andre kæledyr. De fleste opgaver tager kun et øjeblik.
==== Hver dag ====
Fisk skal fodres hver dag. Kunsten er primært at fodre så lidt så muligt. En lille klovnfisk skal ikke have mere tørfoder end hvad der kan sidde på spidsen af en våd finger.
(Dyb spidsen af en pegefinger i akvariet og stik den derefter i bøtten med tørfoder – dyb derefter fingeren hurtigt ned i akvariet. Så bliver den smule tørfoder der er klistret fast til fingeren frigivet under overfladen).
Da vandet fordamper hele tiden skal vandstanden i overløbet undersøges. Hvis det er langt under mærket skal der hældes osmosevand i til vandstanden igen er ved mærket. Afhængig af rumtemperaturen kan fordampningen skifte meget fra dag til dag. Typisk kan akvariet stå tre dage uden af få tilført frist vand.
Da fordampningen er ferskvand skal det også være ferskvand der efterfyldes med. Brug osmosevand (vand lavet med et omvendt-osmose-anlæg). Se afsnittet omkring vandkvalitet og kemi.

==== Hver Uge ====
Betyder i virkeligheden hver dag, men handler mere om overvågning.

Rens glasset med en algemagnet, eller brug en algeskraber.

Check at alle beboere er der. En død fisk der ligger bag en sten skal op med det samme eller kan den ødelægge vandet.

Check om skummer koppen skal tømmes.

Tilsæt sporestoffer. Se afsnittet om kemi.

==== Hver Måned ====
Luftstenen i skummeren skal skiftes. Den bliver lige så stille slidt op. Lad den nye sten ligge i blød først (vent med at tænde luftpumpen) i 2 timer.

Skift 10 liter vand – Bland noget nyt saltvand op (300 gram salt til 10 liter vand) og lad det stå i et døgn. Det er bedst hvis man har et lille powerhead der kan holde vandet i bevægelse hele tiden – det er også nemmere at opløse saltvandet ved hjælp af et powerhead.

==== Hvert År ====
Skift pære/lysstofrør i lamperne. Pærerne/lysstofrør skifter desværre farve lige så stille og skal derfor skiftes. Algeopblomstring kan skyldes en dårlig pære/rør.
==== Engang Imellem ====
Rengøring af mekanik. Pumperne og skummeren bliver beskidte og mister derved effekt. Ud af akvariet med dem og få dem vasket/renset. Det må IKKE bruges rengøringsmidler af nogen art – eddikesyre, knofedt og rindende vand er alt hvad der skal til.

=== Kemi ===
Kunsten i et saltvandsakvarium handler mest om kemi. Saltvand er jo ikke bare salt og vand. Men en lang kompliceret liste over ingredienser og deres blandingsforhold. Heldigvis har salt leverandørerne gjort det meste af arbejdet så vi skal kun koncentrere os om at fylde de ting på som bliver brugt og fjerne det der bliver produceret.

==== Test-kits ====
For at vide hvad vi skal gøre bruges der test-kits. Et test-kit er et lille kemisk sæt der tester for et bestemt stof i vandet. Denne artikel anbefaler Salifert tests der er kendte for deres store nøjagtighed.

Salifert nitrat-test fungerer ved at man tager 1ml vand fra akvariet og tilsætter 2 forskellige stoffer. Efter lidt omrøring og ventetid skifter vandet farve til en grad af pink/rød. Herefter sammenligner man farven i glasset med et referencekort. På kortet er der en række felter i forskellige grader af pink/rød. Husk at læse om man skal kigge ned gennem glasset eller gennem siden.

Det allervigtigste omkring tests er at følge anvisningen i pakken til punkt og prikke. Er man i tvivl så tag testen om.

==== Stoffer der bliver forbrugt ====
===== Kalk =====
Koraller bruger kalk til at bygge skelet af. Kemisk set, er det både kalk (test-kit hedder CA) og bikarbonat (test-kit hedder KH) der bliver forbrugt. I et nano-reef er den bedste metode til at tilføje CA/KH en væskebaseret opløsning. TropicMarin Bio-Calcium er et godt bud.

===== Sporeelementer =====
Koraller bruger en række stoffer for at gro. Lidt på samme måde som vi bruger vitaminer. Alle disse stoffer bliver under et kaldt sporestoffer. Sporestoffer er i saltet (f.eks. TropicMarin indeholder 70 forskellige) men skal tilføjes hvis forbruget er højere end den naturlige tilføjelse ved vandskift. Forskellige undersøgelser har vist, at med mindre man aktivt skifter imellem 30% og 50% vand HVER dag skal der tilsættes sporestoffer.

Brug en strontium test til at finde ud af om der mangler sporestoffer.

TropicMarin Pro-Coral A+ og K- er et godt bud på sporestoffer. Tilsæt XX ml engang om ugen.
==== Stoffer der skal fjernes ====
Desværre bliver der jo også produceret forskellige affaldsstoffer. De levende sten sørger for deres del, men der kan alligevel opstå en ophobning som skal fjernes på anden vis. Det er især fisk der er de store leverandører af ”affald”.

Vandskift er altid en mulighed der skal overvejes nøje. Skift 50% af vandet over 3 gange i løbet af en uge hjælper rigtigt meget.

===== Nitrat =====
Nitrat bør ikke ophobes hvis der er balance i akvariet og de levende sten har det godt. Nitrat kan fjernes med et nitratfilter, desværre er det svært at installere et nitratfilter i et nano-reef. Så den bedste løsning er vandskifte.

===== Fosfat =====
Fosfat kan fjernes med ”Rowaphos”. Rowaphos er et granulat der placeres i en ”sok” i overløbet som så optager fosfat.

=== Vandkvalitet ===
Vandet ude på revene er godt vand. Det vand Danmark har i hanerne er også godt, men kemisk er der en forskel som gør hanevand uegnet til brug i et saltvandsakvarium. Der er generelt for mange forskellige stoffer som algerne godt kan lide.

Derfor bør man i et nano-reef kun benytte vand fra et [[omvendt osmose]] anlæg.

=== Sygdom ===
Da det er levende organismer vi har med at gøre kan der jo opstå sygdomme. Både hos fisk og hos koraller. Det er meget vigtigt at gøre opmærksom på, at hovedparten af alle de mange produkter og medikamenter der findes til bekæmpelse af sygdomme hos fisk som regel har den uheldige bivirkning at de slår bløddyr ihjel.
==== Alger ====
Alger er en naturlig del af et saltvandsakvarium. Faktisk er der flere alger på et koralrev end koraller. Men at begynde at kalde dem algerev vil nok være dårlig markedsføring.

===== Grønalger =====
…..

===== Brunalger =====
…..

===== Makroalger =====
Makroalger betragtes ofte som nyttige. Caulerpa Taxifolio er f.eks. fremragende til at optage fosfat. Desværre kræver et aflukke at holde makroalger da vi jo ikke vil have dem i konkurrence med korallerne. I store saltvandsakvarier holdes de ofte i sumpen eller i et refugium (separat akvarium på samme vandsystem).

===== Cyanobakterier =====
Cyanobakterier bliver ofte omtalt som alger, men er faktisk bakterier. De danner et rødt slimlag og lange mørkerøde trævler. I værste fald kan de behandles med ”Red Slime Remover” som er et antibiotikum – Snak med dyrehandleren.

=== Når du vil købe nye beboere ===
Er der en række forskellige spørgsmål der er gode at stille – både sig selv og forhandleren. Bedst er det selvfølgelig at have planlagt hjemmefra hvad man vil købe, men udvalget er jo meget skiftende.

==== Bløddyr ====
En ny snegl, eller en eremitkrebs er ikke det sværeste at købe. Sørg for at vælge de små. Læg mærke til, at visse slangesøstjerner er voldsomme rovdyr der lægger sig i baghold og angriber fisk der sover.

Omkring begrebet ”turbosnegle” er der stor forvirring. Nogle forhandlere navngiver konsekvent alle de snegle de har som ”turbosnegle”. Hvis du vælger dem der er aktive mens butikken er åben har du valgt nogle der er dagsaktive (om omvendt).

==== Koraller ====
Stil altid fire spørgsmål omkring koraller:
* Hvor meget lys kræver den?
* Hvor i cirkulationen skal den stå?
* Kræver den ekstra fodring?
* Hvad kræver den af tilsætning (Se afsnittet om kemi)

==== Fisk ====
Den groveste opdeling af fisk er om de er ”reef-safe” – dvs. kan de gå et i koralakvarium uden at de spiser korallerne. Nogle arter spiser aldrig koraller, nogle kan finde på at ”nippe” til koraller. Men det er jo lidt kedeligt at købe en 500,- kroners koral som foder til en 100,- kroners fisk.

Hvis fisken er reef-safe skal der spørges om:
* Størrelse – hvor stor bliver den?, er det en ung fisk der er fanget?
* Udseende – Mange fisk bliver kedelige når de bliver voksne.
* Foder – Hvad spiser fisken? – Er det noget der kan fodres med eller kræver fisken et akvarium der producerer foderet.

Husk at købe foder med hjem. Se afsnittet om fordring.

=== Mere information ===
Der er mange informationskilder omkring saltvandsakvarier – især i udlandet. I tyskland er der rigtigt mange saltvandsakvarister men også i USA er det meget udbredt.

==== Bøger ====
* Aquarium Corals (Eric Bornemann)
* Reef Scerets (Nilsson & Fåsså)

Opstart af Saltvandsakvarie

2010-08-04T18:19:11Z

Msn8200:

== Intro ==
Da du står for at skulle læse min lille artikel om saltvands akvarium hobbyen, er du nok allerede ramt af sygdommen…. Du har sikkert holdt ferskvands akvarium og fik så pludselig en dag øje på noget, nemlig et saltvandsakvarium – og tro mig man skal ikke kigge for længe for man bliver hurtigt afhængig. Og det er slet ikke så skidt, for du er nu på vej ind i en yderst spændende hobby der over de senere år, bestemt er blevet for enhver. Skrønen om prisen og de evigt døende dyr i akvariet er for længst blevet overhalet af moderne teknik, viden og din lyst til at det skal lykkedes!
I dag er det nemlig muligt at holde saltvand lige som det passer til ens økonomi og den tid man har til det.
Selv startede jeg tilbage i 2003 efter at have haft både selskabs akvarier og malawier. Begyndte så at læse lidt på emnet, besøge forums og hjemmesider for svar og ikke mindst besøge andre der havde saltvand for at se hvordan det egentlig hænger sammen. Med tilbageblik på dengang og hvor svært det egentlig var at få styr på alle disse nye begreber vil jeg med denne artikel forsøge at give lidt tilbage – nu da jeg forhåbentlig har fået lidt bedre styr på det ;)
Og også forsøge at understøtte teksten med billeder fra min egen opstart som illustration.

Artiklen er opbygget således :

* Udstyr
* Indhold
* Opstart
* Vedligeholdelse

==== Udstyr ====
Jeg vil starte med at fortælle lidt om de forskellige tekniske udstyrs dele der udgår et saltvandsakvarium. Det kan illustreres med nedenstående tegning og beskrivelsen af de dele der er derpå vil komme nedenfor.

==== Akvarium ====
Et akvarium skal der jo naturligvis til. Størrelsen er jo naturligvis op til en selv, men prisen følger naturligvis som med alt andet med – jo større akvarium jo mere udstyr og indhold og jo dyre bliver det. Selv vil jeg mene at et minimum må være et par få hundrede liter selvom det sagtens kan gøres mindre. Når det kommer sig til målene på selve akvariet er det vigtigt at få en vis dybde. Dels kommer akvariet selv til at virke mindre når der kommer vand i, men dertil kommer ofte en stor bunke levende sten som også optager meget plads.
Akvariet skal derudover være udstyret med et overløb. Et overløb sørger for at bringe vand fra selve akvariet(og især overflade vandet da der her danner sig en hinde) videre til filtrering. Det som oftest lavet som et rum i hjørnet af selve akvariet hvor vandet kan løbe over i, for derfra at komme til filteret. Ofte løber vandet fra overløbet via nogle rør til et mindre akvarium der står under selve akvariet, ofte kaldet sumpen. Heri befinder alt filter udstyret sig så – mere om dette i afsnittet om sumpen.

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/1.JPG

''Mit akvarie''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/2.JPG

''Akvariets overløb''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/3.JPG

''Akvariets overløb set oppe fra''

==== Sump ====
En sump er faktisk blot et mindre akvarium der indeholder den mængde udstyr man har til filtrering af akvariet. Ofte er sumpen placeret under akvariet i det skab det står på. Således kan vandet løbe fra akvariet, via overløbet, ned i sumpen og gennem ens filter for blot at blive pumpet tilbage renset – simpelt og smart.
Sumpen kan så være inddelt i forskellige rum, da det ofte er smart at måske at have sin skummer i et rum, retur pumpen i et andet, refugium i et tredje og måske et rum til ferskvand også – hvad alle disse ting er, kommer vi naturligvis til om lidt.
Andre, især folk med små akvarier, har deres udstyr i selve akvariet gemt væk bag nogle sten for eksempel. Dette vil dog aldrig være at foretrække da det til enhver tid er nemmere at komme til ved rengøring og så videre, hvis det hele står fint i skabet under akvariet. Desuden er det også pænere med det hele gemt væk bag skabslåger og så er der det mere plads til spændende ting i akvariet.

Mellem sumpen og akvariet skal der jo så dog lige bruges lidt rør til at forbinde det med, men dette klares nemt med lidt PVC rør der også forhandles i saltvands handlen.

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/5.JPG

''Min sump''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/4.JPG

''Sumpen placeret i skabet under akvariet''

==== Møbel ====
For at kunne nyde hele herligheden er det naturligvis ikke smart hvis akvariet står på gulvet. Det er derfor nødvendigt at have et skab eller lignende som akvariet kan placeres på. Det kan være bygget af træ, et porsabord i aluminiums profiler, muret – ja lige hvad du syntes passer bedst ind i din stue. Du kan selv lave det eller måske kan din lokale akvarium forretning hjælpe dig med at skaffe et. Vigtigst er det at det kan udfylde de krav du må have til netop din akvarium opsætning, altså om du ønsker en sump under og så videre.
Dertil kommer der ofte en lyskasse eller en overdel kan vi kalde den. Denne kan således dække dine lamper af der hænger over akvariet og få det hele til at fremstå lidt mere som et møbel. På saltvandsakvarier bruges der som oftest heller ikke dækglas som man normalt har på sit ferskvandsakvarium. Dette skyldes at et saltvandsakvarium ofte er langt kraftigere belyst og temperaturen ville derfor ikke være til at styre med det hele indkapslet under dækglas.

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/8.JPG

''Mit hjemmelavet bord til akvariet''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/7.JPG

''Akvarie på bord med lyskasse''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/6.JPG

''Lyskasse med åben luge''

==== Ferskvandspåfyldning ====
Fra alle akvarier fordamper der vand og derfor sker det naturligvis også for et saltvands akvarium – om end ikke så endnu mere her da der er mere lys og derved varme samt intet dækglas til at holde vanddampen tilbage. Heldigvis er det ikke saltvandet der fordamper men kun ferskvandet, det er derfor naturligvis også vigtigt at man fylder ferskvand på for at opveje denne fordampning. Ellers vil vandet tilbage i akvariet jo få et højere og højere indhold af salt hvilket naturligvis ikke må ske. Mange starter med at manuelt gå og fylde vand på akvariet, men med tiden kan man investere i en osmolator. Denne er faktisk blot en lille føler der kan tænde og slukke en pumpe. Således når vandstanden i akvariet falder på grund af fordampning, bliver føleren aktiveret og starter så en pumpe der pumper ferskvand i akvariet indtil føleren siger stop. Det er her, at det under sumpen omtalte ferskvands kammer, kommer ind i billedet, da dette så giver en mulighed for at have et lille vandlager, der så kan række nogle dage eller uger, alt efter størrelse og fordampning. I mit eget akvarium, der også er vel belyst, fordamper der omkring 5 liter om dagen alt efter årstid og temperatur. Man siger også nogle gange at få et normalt saltvands akvarium i stuen vil svare til en ekstra person i husstanden og den fordampning der følger deraf.
En måde at begrænse fordampningen på er at lægge et dækglas på sin sump hvis man har en sådan. Der er jo ingen grund til at der fordamper vand fra sit ferskvandskammer, det er jo ikke lige meningen med dette.

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/10.JPG

''Billede af en osmolator med føler og pumpe''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/9.JPG

''Osmolator monteret i mit skab ved ferskvandskammer i sumpen''

==== Lys ====
Lys skal der til og endnu mere lys skal der til et saltvandsakvarium. Der er dog desværre ikke lige nogen tommelfinger regel eller fast beskrivelse. Dette skyldes at indholdet af akvariet er fuldt ud afgørende for hvilken type lys og mængde der skal til. Blot for at nævne lidt eksempler så kræver fisk naturligvis ikke så meget lys, blødkoraller kræver mere og stenkoraller kræver rigtig meget for at trives. Man kan sige at det kan gøres på to måder. Den første er at man beslutter sig for hvad man ønsker at holde i akvariet og køber lys derefter – med den begrænsning det måske kan få ude i fremtiden hvis der kommer nye arter på ønskelisten. Eller man kan tage springe og købe nogle lamper der vil dække ethvert behov for akvariet.
Sådan teknisk set benyttes stort set kun to forskellige lyskilder, lysstofrør samt HQI lamper. Lysstofrøret er nok velkendt og fås i mange forskellige effekter(watt og derved også længde) og enten som T5 eller T8. T8 er det almindelige lysstofrør der bruges overalt hvorimod at T5 røret er en nyere skabelse der har flere fordele ved akvariebrug(mere lys og længere levetiden er blot to af dem).
HQI lamper er en speciel lampe udstyret med en såkaldt udladningspærer. Disse er meget kraftige, bruger en del strøm men giver også det lys der skal til kan man sige.
Hvad enten der vælges lysstofrør eller HQI lamper eller en kombination af disse, er det vigtigt at man bruger rør og pærer med den rette farvetemperatur. Dette skyldes naturligvis at vi forsøger at efterligne det naturlige sollys på revet.
Som du måske kan læse mellem linierne er belysnings delen ikke det nemmeste at tage en beslutning om. Mange ting spiller ind, alt lige fra akvariets ønskede indhold, sin pengepung, akvariets størrelse og så videre.
Selv vil jeg ikke give et entydig råd på dette, da begge former for lyskilder har sine fordele samt ulemper. Det bedste råd jeg vil give videre, er at hvis man ligger sig en lille plan for akvariets størrelse, dets kommende beboere og tager et kig i sin pung, ja så skal svaret nok komme til en, om ikke andet er der sikkert masser af hjælp og hente på forummet eller hos din forhandler.

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/11.JPG

''2 stk HQI lamper over mit akvarie''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/12.JPG

''2 stk HQI lamper over mit akvarie''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/13.JPG

''2 stk HQI lamper over mit akvarie''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/14.JPG

''2 stk T5 lysstofrør til blå lys monteret i min lyskasse''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/15.JPG

''2 stk T5 lysstofrør til blå lys monteret i min lyskasse''

==== Cirkulation ====
På koralrevet er der konstant en massiv vandbevægelse af bølger der skylder ind over revet. Disse enorme naturkræfter er vi i en mindre udstrækning også nødt til at forsøge og skabe i vores saltvandsakvarium. Man siger gerne at der som et minimum skal cirkuleres 10 gange ens vandvolumen i timen. Har man altså et 150 liters akvarium skal der pumper til som minimum cirkulere 1500 liter i timen. En pumpe vil dog sjældent være nok da det er mindst lige så vigtigt at der ikke er stillestående vand i et hjørne eller mellem nogle sten et sted. Ofte har man jo en pumpe der pumper vandet retur fra sumpen(og således sørger for at der løber nyt derned gennem overløbet) og denne indgår naturligvis også i regnestykket. Denne retur fra sumpen kan så laves med lidt rør således der pumpes vand ud derfra mere end et sted i akvariet. Hertil kan der så suppleres med en eller flere pumper i selve akvariet alt efter dets opbygning og størrelse.
Pumperne kan være opbyggede på flere måder og har også et strømforbrug afhængigt deraf. Nogle er beregnet til at stå uden for akvariet og forbindes dertil med rør, andre kan side i selve akvariet.
Desuden kan man simulere revets naturlige bølgeeffekt, ved at bruge såkaldte bølgecomputere der sørger for at ens pumper tænder og slukker hele tiden på en sådan måde at akvariet får en bølgende vandbevægelse, der er til gavn for både fisk og koraller.

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/18.JPG

''Retur fra min sump med udblæsning flere steder''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/19.JPG

''Tunze Stream pumpe monteret i selv akvariet for cirkulation''

==== Skummer ====
En skummer, er nok det de fleste vil kalde for hjertet i saltvands akvariets filter. En skummer, er faktisk blot en beholder hvor vandet pumpes igennem. Inden i denne beholder blandes vandet med en masse luftbobler, enten fra en luftpumpe med en luftsten eller via et såkaldt nålehjul. Ved at blande vand og luft, vil man være i stand til at trække en masse organiske affaldsstoffer ud af akvariet da disse binder sig til luftboblerne. Af samme årsag er der i toppen af en skummer en kop hvor alt dette skum affald ender, koppen kan så tages af og tømmes når dette er nødvendigt. Skummeren kan være en der stå i selve akvariet, eller en der står i sumpen, en der hænger på siden af akvariet, eller ved siden af akvariet, ja du kan næsten få den model du syntes passer bedst til dit akvarium.

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/21.JPG

''Den skummer jeg benytter på mit akvarie''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/20.JPG

''Min skummer i fuld gang med at fjerne brun snask''

Alt det der er beskrevet oven for er det jeg vil kalde for minimums udstyr for at drive et saltvands akvarium. Det var jo ikke så galt vel, akvarium(samt eventuel sump), lys, cirkulation, skummer og så er du jo faktisk godt på vej.
Men du kommer sikkert også til at støde på andre tekniske ting undervejs i din søgen efter viden og jeg vil derfor lige kort komme ind på nogle af disse nedenfor.

==== Diverse filtre ====
Med diverse filtre mener jeg ting som [[fosfat]] filter, [[nitrat]] filter og så videre. Som deres navne næsten også antyder, så er deres eneste opgave, at holde vandets indhold af et givent skadestof på et minimum. Disse er dog i mine øjne langt fra en nødvendighed på akvariet. De kan ganske given blive nødvendige hvis man ønsker at presse sit akvarium lidt ud over de rammer det faktisk tillader. Det kunne for eksempel være en større bestand af fisk end den givne vandvolumen egentlig kan klare. Dette vil måske give flere affaldsstoffer, hvilket igen vil fører til en eventuelt øgning af vandets nitrat indhold – og ja så kan du jo nok se at nitrat filteret kommer ind i billedet.

==== Kalk ====
Fisk og koraller har mange af de samme basale behov som også du og jeg har og [[kalk]] er et af dem. Fisk skal have det til at opbygge et skelet og det samme skal mange koraller. Derfor er det også nødvendigt at holde et bestemt indhold af kalk i vandet i akvariet, således der er tilstrækkeligt. Dette kan gøres på mange måder hvor af den nemmeste og billigste er at man selv af og til tilsætter det. Det kan enten være i form af et pulver eller en væske alt efter hvilket produkt man vælger at bruge.
Mængden afhænger naturligvis af hvilke dyr man holder sig i sit akvarie. Er det blot fisk man ønsker at holde vil man åbne rigelig kalktilsætning ved at lave vandskifte. Holder man derimod koraller og andre bløddyr, som for eksempel muslinger, er det nødvendigt med yderligere kalktilsætning i den ene eller anden form.
Med tiden bliver man måske træt af denne procedure og vil derfor gerne have noget der kan gøre det for en. Her er igen mange tekniske løsninger og jeg vil blot nævne et par få af dem. Det kunne være en kalkreaktor, der opløser store stykker kalk via tilsætning af Co2 og så drypper dette i akvariet. Det kunne også være en kalkmikser der blander kalk i pulver form med vand og drypper dette i akvariet.

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/24.JPG

''En kalkreaktor med medie i på mit akvarie''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/23.JPG

''Co2 til opløsning af kalk i kalkreaktor''

==== Omvendt osmose ====
Det danske drikkevand, eller vandhanevand som det kaldes, smager ganske givet godt på en varm sommerdag(hvis altså ikke det er til at skaffe en kold øl). Men det indeholder som oftest, alt efter hvor i landet man bor, en masse stoffer som for eksempel akvariets alger vil være lykkelige forbrugere af. Det kan derfor blive nødvendigt for en at bruge et såkaldt omvendt osmose anlæg, hvilket bedst kan beskrives som et filter der sættes på vandhanen og således skiller alle disse skadelige stoffer fra.
Det kan for eksempel også være udstyret med et såkaldt silikat filter, da silikat er et stof der gerne giver næring til uønskede alger.
Men som skrevet for et par linier siden så er det meget afhængigt af hvor man bor, da ikke to vandboringer naturligvis er ens.
Selv startede jeg uden, og brugte rent postevand lige fra hanen af. Senere da økonomien tillod det købte jeg dog et og har da også siden fået lidt mindre alger i akvariet. Mange forhandlere sælger også vand der har været igennem et osmoseanlæg. Dette vil dog naturligvis i det lange løb ikke være en økonomisk fordel for andre end forhandleren, og mon ikke også det bliver træls i længden at hente vand til akvariet?

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/16.JPG

''Billede af mit omvendt osmose anlæg''

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/17.JPG

''Mit anlæg med et senere monteret silikat filter''

== '''Indhold''' ==
Akvariets indhold er naturligvis et vel af ting, men lad os her kun lige snakke lidt om de helt basale dele af indholdet.

==== Saltvand ====
Fisk svømmer bedst i vand, så lad os få noget af det i akvariet i en fart. Postevand eller osmosevand er op til dig, og forskellen har du nok fået en ide om efter afsnittet ovenfor. Saltet der bruges ikke almindeligt køkkensalt selvfølgelig men i stedet noget specielt salt som nemt købes i handlen. Dette salt indeholder også mange stoffer og mineraler som akvariets beboere har brug for.
Vand og salt skal blandes i det rette forhold, og for at gøre dette bruges et hydrometer. En sådan er som oftest et glas der sættes i vandet og flyder i en given højde alt efter saltindholdet i vandet. Inden i glasset er så en skala hvor man kan aflæse saltindholdet, hvilket skal ligge omkring 1.023 til 1.026.

==== Bundlag ====
Dette kan man sige er valgfrit og der er flere af slagsen. Der kan bruges fint sand, koralgrus eller måske ingen ting. I bund og grund er det en smagssag da det jo betyder en del for udseendet af akvariet. Dertil kommer at hver type bundlag har sine fordele og ulemper som man skal tage op til overvejning. Koralgrus kan for eksempel nemt komme til at samle en masse skidt og skal derfor renses og støvsuges rent. Glasbunden ser unaturlig ud men bliver til gengæld heller ikke et mindre lager for affald og sådan kan man blive ved.
Når du selv er klar til at vælge bundlag, ved du nok allerede så meget om det, at jeg kunne skrive hvad som helst og du ville alligevel have din egen mening – så lad os stoppe her :o)
Men husk at nogle dyr har faktisk brug for det rette bundlag. Det hjælper jo ikke at man har kastet kærlige blikke efter de små søde fisk der graver sig ned i sandet henne ved forhandleren, og man så beslutter sig for at have et akvarium uden bundlag.

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/26.JPG

''Den type fint sand jeg har brugt i mit akvarie''

==== Levende sten ====
Ordet levende sten får dig nok til at trække på smile båndet men trods det sjove navn så er det nu ganske rigtigt. Levende sten kommer direkte fra koralrevet og er i bund og grund bygge stenen i revet. Stenene selv er faktisk gamle døde koraller og er derfor meget porøse. Dette gør at der i stenene lever et væld af bakterier og organismer der vil gøre stenene til akvariets mest vigtige biologiske filter del. Man skal derfor ikke tro at man kan spare på dette område da det virkelig er vigtigt at få en masse af disse sten i akvariet og helst nogle så porøse så muligt. Desuden er de jo rare at have til at stille koraller på og give gemmesteder til dine fisk.
Og er man heldig kan det være at der på sine nye levende sten faktisk allerede sidder forskellige koraller og andet godt der har overlevet turen fra revet og hjem til dig.
Nogle ynder at komme disse levende sten i en spand ferskvand og skrubbe dem inden de kommes i akvariet. Dette vil jeg dog personligt på det strengeste fraråde. Det er et fortidslevn og undskyldes med at man således måske slipper for at få en krabbe med hjem i akvariet fordi den har gemt sig i en sten. Men i mine øjne er udbyttet af fjernelsen af en eventuel krabbe, slet ikke til at opveje med alle de gode krible krablende liv og glade dage der også slås ihjel ved en tur i ferskvandsspanden.
Krabben kan fanges bagefter – det kan den døde snegl ikke!

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/25.JPG

''Billede af levende sten fra mit akvarie''

==== Refugium ====
Et refugium et blevet et meget benyttet biologisk filter inden for de sidste år. Det er ikke andet end for eksempel et rum i sumpen, med lys over og hvor der holdes en række specielle alger. Disse alger lever af næringsstoffer fra akvariet og vil således trække sådanne ud af vandet for at selv vokse. Man kan således høste algerne og give plads til nyt vækst og derved yderligere biologisk filtrering.

==== Baggrund ====
Dit blomstrede tapet i stuen er måske ikke det mest naturlige at se bag korallerne i akvariet og man bør derfor have en baggrund på akvariet. Som oftest har folk en blå plade, eller malet akvariets bagerste glas blå på ydersiden, for at skabe en effekt af det uendelige rev. Der kan også fås forskellige indvendige baggrunde samt plader og limer i. Alt sammen en smagssag men også en vigtig detalje.

== '''Opstart''' ==
Efter den ovenstående rundtur omkring teknikken og akvariets primære indhold er det vist blevet tid til at snakke om den spæde opstart af akvariet, hvilket er en vigtig proces.

==== Ventetiden ====
Ventetid, hvem skal vente…mig ??? Nej jeg har da det hele klar og vil have nogle fisk i dag….
Det kan godt ske at man vil det men så nemt er det ikke. For nu får du brug for noget der ikke kan købes i handlen, nemlig tålmodighed. Ja faktisk skal du bruge dette i flere uger da et saltvands akvarium tager så lang tid om at blive modent. Nyt vand, nye sten fra revet af og alt det andet er noget som sætter gang i nogle biologiske processer. Dette vil give en masse næring til alger der således vil vælte frem i dit akvarium. Men fortvivl ikke for med tiden vil de løbe tør for brændstof, dit akvarium vil modne og inden du har set dig om vil algerne være væk igen. Denne proces kan ikke speedes op eller springes over, det er blot noget du må stå igennem, at have 300 liter vand i stuen, bag en rude du knap kan kigge igennem for alger, alt imens kæresten spørger om det er resultatet af alle de penge(men hun/han kan bare vente sig – tro mig).

==== Vandværdier ====
Som sagt så vil algerne stille fortage sig og du vil begynde at kunne se en god fremdrift i akvariet mod et mere rent og stabilt system. En nødvendig måde at holde øje med vandets kvaliteter på, er ved at teste det for forskellige ting. Nedenfor ses en tabel med de mest almene vandværdier. Fortvivl nu ikke da det er lang fra alle disse der er nødvendigt at teste og måle i akvariets spæde start og desuden også siden hen.
Til at start med vil jeg anbefale at akvariet ikke får noget levende at se før i hvert fald pH, nitrit, nitrat og saltindholdet er helt på plads.
Nedenfor ses en tabel over de forskellige indhold af mineraler og så videre i saltvand. Lad dig ikke skræmme af denne tabel, langt de fleste er som sagt ikke nogen man skal bekymre sig om i starten og omvendt vil andre værdier stabalisere sig og blive uinteressante efter akvariet er kørt ind.

[[Fil:'''Parameter Anbefalet I akvariet Typisk værdi i havet'''
Calcium 380-450 ppm 420 ppm
Alkalinity, kH 7-11 dKH 7 dKH
Salinitet sg = 1.025 sg = 1.025-1.027
pH 7.8-8.5 (8.1-8.3 Bedre) 8.0-8.3
Nitrat < 0.2 ppm Typisk under 0.1 ppm
Nitrit < 0.2 ppm Typisk under 0.0001 ppm]]

[[Fil:tabel over vandværdier.JPG]]

Nogle af de mere uinteressante værdier for det nye akvarie :

Magnesium 1250-1350 ppm 1280 ppm
Ammoniak < 0.1 ppm Typisk under <0.1 ppm
Phosphat < 0.03 ppm 0.005 ppm
Silicat < 2 ppm <0.06 - 2.7 ppm
Strontium 5-15 ppm 8 ppm
[[Fil:tabel over uinteressante værdier.jpg]]

http://www.saltvandsforum.dk/images/opstart/22.JPG

''Billede af nogle testsæt og salt måler''

== '''Vedligeholdelse''' ==
Ja hvor svært er det så at holde sådan et saltvandsakvarium nu da det er oppe og kører. Og dertil er svaret enkelt, nemlig at det ikke er spor sværere end at holde et ferskvands akvarium, om end ikke så blot lidt anderledes.

==== Almen rengøring ====
Som med alt andet så bliver ting beskidte i drift og man bør derfor i ny og næ rense sine pumper og lignende. Dertil er der jo altid en skummer kop som skal tømmes efter behov, måske et refugium der skal trimmes, en kalkreaktor der skal fyldes og så videre. Med andre ord diverse små opgaver alt efter systemets sammensætning.

==== Vandskifte ====
Nogle gør det, andre springer over og dem som gør, kan ikke blive enige om hvad der er den rette mængde at skifte ud. En ting er hvert fald sikker, og det er at, med gammelt vand følger affald stoffer med ud og med nyt følger nye mineraler og sporstoffer ind. Jeg vil derfor anbefale at man skifter en 10-15 procent af sit vand hver måned ud med nyt saltvand. Om man så tager lidt hver uge eller hvordan man ønsker at gøre det er op til en selv.

==== Fodring ====
Fisk skal selvfølgelig have mad og til dette kender du nok den lokale fiskebiks kæmpe udvalg af tørfoder, frostfoder og så videre. Hvad der er bedst skal jeg ikke kunne svare på men, varieret foder er helt sikker en god ting til at holde dine fisk sunde.
Fodring af koraller er derimod en helt anden sag og en meget omdiskuteret sag. Nogle koraller skal fodres, men det gør så også at de nærmest er umulige at holde, mens andre har det fint og vokser fantastisk blot de får noget lys.

==== Ruderne ====
Med tiden sætter der sig alger af den ene og anden slags på glasset. Disse fjerner man naturligvis efter behov med en magnet eller n skraber.

==== Vandværdierne ====
Som omtalt ovenfor så er der masser af værdier at holde øje med. Men gør det nu ikke være end det er da de fleste som regel passer sig selv så at sige og kun meget få gør at der skal justeringer til. Men faste målinger af nogle ting skal der til for at se at alt er ok.

==== Sporstoffer ====
Koraller og fisk har brug for forskellige mineraler. Disse kommer enten til akvariet via vandskifte og derved vandet og saltet, eller de tilsættes i mere koncentreret form, som for eksempel kalk i pulver eller væske form. Igen kan man måle hvad der mangler og alt efter akvariets indhold af levende er ofte de omtalte vandskifte rigeligt for at tilføre ny til akvariet.

== '''Afslutning''' ==
Jeg håber at min lille artikel her har givet dig mod på at prøve denne spændende hobby. Skulle du stå tilbage med eventuelle spørgsmål eller ting du ønsker uddybet, så er jeg sikker på at der står masser af venlige sjæle klar på http://www.saltvandsforum.dk til at svare på dine spørgsmål – husk der findes ikke dumme spørgsmål kun dumme svar og desuden har vi alle sammen prøvet at starte op engang.
Og måske du gennem forummet vil være i stand til at formidle kontant til en saltvands nørd i nærheden af dig selv. Et besøg hos en vil hvert fald helt sikkert sætte en masse ting på plads.

Og husk - dette var min måde at sætte mit akvarie sammen på, masser af andre tilgange kan vælges så læs, spørg og forstå og skab dit eget smukke koralrev i din stue ;)

'''Mvh
Brian
www.Saltvandsforum.dk'''

Fil:Tabel over uinteressante værdier.jpg

2010-08-04T18:17:59Z

Msn8200:

Fil:Tabel over vandværdier.JPG

2010-08-04T18:11:57Z

Msn8200: