saltvandswiki.dk - Brugerbidrag [da]

LED

2013-01-03T19:26:18Z

Nolan: /* Parallelkobling */

== LED (Light Emitting Diode) ==

LED er en ny lyskilde, som spås en stor fremtid. LED er mere energieffektiv end både lysstofrør og HQI.

== TEKNIK FOR BYG-SELV'ere ==

=== Grundlæggende ===

'''LED er ikke en pære.'''

En almindelig pære - eller glødelampe - er konstrueret med en glødetråd, som opvarmes af den strøm, der løber igennem den. Når glødetråden opvarmes, stiger dens modstand. Derved begrænses strømmen således, at glødetråden ikke brænder over.
En pære er påtrykt en spænding (f.eks. 12V) og en effekt (f.eks. 50W). Dvs. når spændingen over den er 12V, trækkes en strøm svarende til en effekt på 50W.

Sammenhængen mellem strøm og spænding er lineær.
Dvs. hvis spændingen stiger, stiger strømmen. Derfor kan en glødelampe dæmpes ved, at spændingen sænkes.

For at drive en LED, kræves en specielt konstrueret strømforsyning. Denne kaldes ofte en DRIVER.
En LED styres på strømmen (Ampere) og ikke spændingen (Volt).

En LED er en halvleder. Den leder kun strøm den ene vej og sammenhængen mellem strøm og spænding er IKKE lineær. Altså gælder almindelige lineære regneregler, som Ohms lov og spændings- og strømdeling, ikke.

Eksempel på strøm-spænding sammenhæng for LED:

[[Fil:Cree_GRAPH_Cheracteristics.jpg]]

En LED begynder først at lede strøm, når dens forward-spænding (spændingen over LED'en i den "rigtige" retning) er påtrykt. Når denne spænding nås, optræder den som en regulær kortslutning - den leder alt det strøm, der kan trækkes fra forsyningen og spændingen over den er tilnærmelsesvis konstant, uanset strømmen.
Det er netop på dette punkt, at LED afviger fra almindelige glødelamper.

Derfor SKAL STRØMMEN BEGRÆNSES, for ikke at brænde LED'en af og det er den opgave driveren har.

'' Et eksempel: ''

En Cree 3W LED har følgende karakteristik:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics.jpg]]

Forward-spændingen opgives altid, som et cirka-tal. Her er den angivet til en typisk værdi på 3,3V ved 1000mA og en maksimal værdi på 3,75V. Det skyldes, at produktionsforskelle påvirker denne og man derfor ikke kan garantere, at tallet er nøjagtigt.

Driveren skal derfor levere en maksimal strøm på 1A, uanset spændingen.

Der er ingen lette måder, at konstruere en driver på. Det drejer sig om et stykke højfrekvens switch-mode elektronik, som kræver en del indsigt at konstruere korrekt.
Skulle du besidde et "gu ka' jeg så"-gen, er der en designguide her: [http://www.cree.com/products/pdf/XLamp-Pulsed-Current.pdf]

Mange byg-selv'ere benytter færdige Meanwell drivere, da de kan fås med 0-10V indgang til dæmpning af LED.

'' Bemærkning: ''

Det kan lade sig gøre, at lave en simpel "driver" med en almindelig serie-modstand.
Problemet er, at strømmen gennem denne er den samme, som gennem LED'en og derfor brændes en hel del effekt af i den som varme. Varme er spild og med denne metode går strøm-spare-effekten fløjten. Ydermere skal serie-modstanden kunne tåle en del effekt og dermed er det ikke bare lige en modstand "fra skuffen".

=== Seriekobling ===
Skal der drives mange LEDs, vælges ofte at serie-koble flere LEDs og dermed kan én driver forsyne mange LEDs.
En seriekobling er, når + fra en LED kobles til - på den næste og så fremdeles. Driveren kobles til hhv. + og - på de "yderste" LEDs.
Strømmen gennem alle LEDs er den samme i hele seriekoblingen.

Driveren skal kunne levere MINDST den summerede forward-spænding for alle LEDs i seriekoblingen.
Tages Cree 3W LED som eksempel igen, kræver en seriekobling på 10 stk LEDs altså mindst 33V af driveren. Oftest vælges en lidt højere spænding, for at sikre spænding "nok".

[[Fil:Cree3W-star-LED-serie.JPG]]

=== Parallelkobling ===
En parallelkobling er når + fra alle LEDs er forbundet og - fra alle LEDs er forbundet.

Denne løsning er ikke god og bør derfor ikke benyttes.
Problemet er, at forward-spændingen sjældent er ens for de enkelte LEDs. Når de kobles parallelt bliver de tvunget til, at køre med samme spænding og deles om den tilgængelige strøm.
Hvis en enkelt LED har en lavere, nødvendig forward-spænding vil denne altså forbruge alt tilgængeligt strøm.
Dette kan føre til, at den brænder af og dermed stiger spændingen og den LED med den næst laveste forward-spænding tager over.
Der er altså chance for, at man står med en hel række LED, som er brændt af.

[[Fil:Cree3W-star-LED-parallel.JPG]]

Det skal lige indskydes, at man godt kan slippe afsted med at parallelkoble LEDs. Ved at indsætte en modstand i serie med hver LED, kan der opnås den "elastik", der udjævner forskellen mellem de enkelte LEDs.
Denne løsning kan benyttes, når et stort antal LEDs kobles på en kraftig driver. Der vil oftest være tale om en kombination af serie- og parallelkobling således, at serier af LEDs parallelkobles. Koblet på denne måde, deles de parallelle serier ligeligt om strømmen og spændingen over alle serierne er den samme. En driver, som giver 3 ampere, vil kunne drive 3 serier parallelt, som så får 1 ampere hver.

[[Fil:Cree3W-star-LED-serie-parallel.JPG]]

Modstandene er her på 1 ohm, hvilket gør det let at måle strømmen i hver serie - 1V over modstanden svarer til 1A. Modstanden skal kunne tåle effekten - 1 ampere over 1 ohm giver 1 watt. Det er tilrådeligt, at vælge en modstand, der kan tåle det dobbelte (2W).
Det kunne desuden være en god idé med en fin-sikring i hver serie, for at beskytte mod overstrøm, i det tilfælde, at en LED skulle gå i stykker eller en ledning knække.

Driveren til denne kobling - 5 LED i serie, 3 serier i parallel - skal have omtrent følgende specifikationer:

'''Spænding:''' 5 * 3,3V = 16,5V

'''Strøm:''' 3 * 1A = 3,0A

=== Køling ===
En kraftig LED skal køles. Jo varmere selve LED-chippen er, jo mindre strøm kan den holde til og jo mindre er den udstrålede lysstyrke.
Samtidig skal temperaturen holdes under et bestemt niveau, for at levetiden ikke skal blive påvirket.

[[Fil:Cree_Temp_Characteristics.jpg‎]]

Køling kan ske med en køleplade, som oftest er støbt i aluminium. Kobber er en bedre varmeleder og ville derfor være mere egnet men kobber er en del dyrere end aluminium.

'' Hvis du er ligeglad med teorien og bare vil have resultatet, kan du finde det nederst på siden. ''

En køleplades evne til at køle, opgives ved et tal, der angiver grader pr. watt - K/W.

For at beregne den nødvendige køleplade, tager vi lige fat i LED karakteristikken igen:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics-thermal.jpg‎]]

De interessante værdier er "Thermal resistance, junction to solder point" og "LED junction temperature".
"solder point" er det sted varmen skal ledes væk fra og "junction" er den mekaniske overgang mellem selve LED-chippen og de "ledninger", der forbinder den med omverdenen.
Bemærk at dette datablad refererer til LED uden det meget benyttede star-print. Med star-print skal 2 K/W lægges til.

Thermal resistance er her opgivet til 6 grader pr. Watt.
Dvs. for hver watt modvirker "solder point" afledning af varme med 6 grader.
"Junction temperature" må maksimalt være 150 grader celsius men som det ses af grafen ovenover, er det mere optimalt, at maksimum er omkring 80 grader. Alt herover skal derfor afledes med en køleplade.

Nedenfor introduceres et par begreber - "ambient" og "ambient temperature" - der dækker over omgivelserne. I dette tilfælde luften omkring kølepladen og dennes temperatur.

'' Forkortelser ''

j - junction

s - solder point

a - ambient

T - temperatur

P - effekt (watt)

R - thermisk modstand

Regnes på en køleplade til en enkelt LED, kan denne beregnes via simple formler:

T(j-a) = P * R(j-a)

Hvor (j-a) angiver, at det drejer sig om den samlede værdi fra junction til ambient - altså helt inde fra LED-chippen og ud til omgivelserne.
Dvs. temperaturstigningen er lig med effekten gange den termiske modstand.

'' OG ''

T(j) = T(j-a) + T(a)

Dvs. junction temperaturen er lig med temperaturstigningen (fra formlen ovenfor) plus omgivelsernes temperatur.

Det siger sig selv, at der skal en større køleplade til, hvis omgivelsernes temperatur er 40 grader end hvis den er 20 grader.

R(j-a) består af flere termiske modstande:

Junction to solder point (den har vi berørt tidligere - det er denne værdi, der fremgår af databladet)

Solder point to heat-sink (forbindelsen mellem LED-chippen og kølepladen - her vil star-printets termiske modstand indgå)

Heat-sink to ambient (det er denne værdi, der er opgivet for en given køleplade og altså den værdi vi vil finde frem til)

'' Bemærkning ''

Hvis du sidder og tænker; "hvis R(j-s) kun er 6 K/W, hvorfor så overhovedet bruge en køleplade ? Det er jo kun 18 grader ved 3W."

Det hænger sammen med, at varmen skal ledes væk til omgivelserne. Fra solder-point (uden køleplade) er den eneste vej, at udstråle varmen eller via konvektion til luften. Da den direkte termiske modstand mellem solder-point og omgivelserne er meget høj - måske 100 K/W - vil junction temperaturen være givet ved T(a) + T(s-a) + T(j-s) eller 25+300+18 grader ved 3W og en omgivelsestemperatur på 25 grader.
Det er et godt stykke over den maksimale junction-temperatur på 150 grader, som er opgivet i databladet og resultatet vil være en LED, der brænder af efter meget kort tid.

En beregning på ovennævnte LED med star-print med en omgivelsestemperatur på 25 grader og en LED-chip temperatur på 80 grader, vil se således ud:

R(j-a) = T(j-a) / P (almindelig omskrivning af den første formel) og T(j-a) = T(j) - T(a), får vi:

R(j-a) = 80-25 grader / 3 watt = 18,33 K/W

Da R(j-a) er givet ved R(j-s) + R(s-h) + R(h-a) og vi kender R(j-s) (6 K/W) og R(s-h) (2 K/W), kan R(h-a) regnes ud:

R(h-a) = 18,33 K/W - R(j-s) - R(s-h) = 18 - 6 - 2 = 10 K/W.

'' Det vil sige, at én LED skal monteres med en køleplade med en termisk modstand på maksimum 10 K/W ''

Der skal altid vælges en køleplade med en termisk modstand, der er LAVERE end den beregnede.

Et eksempel er en lille rund køleplade fra Fisher: [http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=getProduct&R=6744771].

Den har en termisk modstand på 9,41 K/W.

Skal flere LEDs køles af samme køleplade kan den samlede termiske modstand for hele kølepladen beregnes således:

'' R(h-a) = 10 / antal LED ''

En køleplade for 10 LEDs skal derfor have en termisk modstand, der er lavere end 1 K/W.

Disse beregninger tager udgangspunkt i passiv køling uden nogen form for blæsere eller andet, der forcerer køling til omgivelserne.

Afkølingen stiger voldsomt, hvis der introduceres en form for aktiv køling men det er ikke umiddelbart muligt at beregne, uden at kende til en masse parametre omkring den valgte metode.

=== Sådan sættes det sammen ===
Indtil videre henvises bare til JMax's byggetråd på saltvandsforum: [http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=8&t=42047]

LED

2013-01-03T19:20:08Z

Nolan: /* Parallelkobling */

== LED (Light Emitting Diode) ==

LED er en ny lyskilde, som spås en stor fremtid. LED er mere energieffektiv end både lysstofrør og HQI.

== TEKNIK FOR BYG-SELV'ere ==

=== Grundlæggende ===

'''LED er ikke en pære.'''

En almindelig pære - eller glødelampe - er konstrueret med en glødetråd, som opvarmes af den strøm, der løber igennem den. Når glødetråden opvarmes, stiger dens modstand. Derved begrænses strømmen således, at glødetråden ikke brænder over.
En pære er påtrykt en spænding (f.eks. 12V) og en effekt (f.eks. 50W). Dvs. når spændingen over den er 12V, trækkes en strøm svarende til en effekt på 50W.

Sammenhængen mellem strøm og spænding er lineær.
Dvs. hvis spændingen stiger, stiger strømmen. Derfor kan en glødelampe dæmpes ved, at spændingen sænkes.

For at drive en LED, kræves en specielt konstrueret strømforsyning. Denne kaldes ofte en DRIVER.
En LED styres på strømmen (Ampere) og ikke spændingen (Volt).

En LED er en halvleder. Den leder kun strøm den ene vej og sammenhængen mellem strøm og spænding er IKKE lineær. Altså gælder almindelige lineære regneregler, som Ohms lov og spændings- og strømdeling, ikke.

Eksempel på strøm-spænding sammenhæng for LED:

[[Fil:Cree_GRAPH_Cheracteristics.jpg]]

En LED begynder først at lede strøm, når dens forward-spænding (spændingen over LED'en i den "rigtige" retning) er påtrykt. Når denne spænding nås, optræder den som en regulær kortslutning - den leder alt det strøm, der kan trækkes fra forsyningen og spændingen over den er tilnærmelsesvis konstant, uanset strømmen.
Det er netop på dette punkt, at LED afviger fra almindelige glødelamper.

Derfor SKAL STRØMMEN BEGRÆNSES, for ikke at brænde LED'en af og det er den opgave driveren har.

'' Et eksempel: ''

En Cree 3W LED har følgende karakteristik:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics.jpg]]

Forward-spændingen opgives altid, som et cirka-tal. Her er den angivet til en typisk værdi på 3,3V ved 1000mA og en maksimal værdi på 3,75V. Det skyldes, at produktionsforskelle påvirker denne og man derfor ikke kan garantere, at tallet er nøjagtigt.

Driveren skal derfor levere en maksimal strøm på 1A, uanset spændingen.

Der er ingen lette måder, at konstruere en driver på. Det drejer sig om et stykke højfrekvens switch-mode elektronik, som kræver en del indsigt at konstruere korrekt.
Skulle du besidde et "gu ka' jeg så"-gen, er der en designguide her: [http://www.cree.com/products/pdf/XLamp-Pulsed-Current.pdf]

Mange byg-selv'ere benytter færdige Meanwell drivere, da de kan fås med 0-10V indgang til dæmpning af LED.

'' Bemærkning: ''

Det kan lade sig gøre, at lave en simpel "driver" med en almindelig serie-modstand.
Problemet er, at strømmen gennem denne er den samme, som gennem LED'en og derfor brændes en hel del effekt af i den som varme. Varme er spild og med denne metode går strøm-spare-effekten fløjten. Ydermere skal serie-modstanden kunne tåle en del effekt og dermed er det ikke bare lige en modstand "fra skuffen".

=== Seriekobling ===
Skal der drives mange LEDs, vælges ofte at serie-koble flere LEDs og dermed kan én driver forsyne mange LEDs.
En seriekobling er, når + fra en LED kobles til - på den næste og så fremdeles. Driveren kobles til hhv. + og - på de "yderste" LEDs.
Strømmen gennem alle LEDs er den samme i hele seriekoblingen.

Driveren skal kunne levere MINDST den summerede forward-spænding for alle LEDs i seriekoblingen.
Tages Cree 3W LED som eksempel igen, kræver en seriekobling på 10 stk LEDs altså mindst 33V af driveren. Oftest vælges en lidt højere spænding, for at sikre spænding "nok".

[[Fil:Cree3W-star-LED-serie.JPG]]

=== Parallelkobling ===
En parallelkobling er når + fra alle LEDs er forbundet og - fra alle LEDs er forbundet.

Denne løsning er ikke god og bør derfor ikke benyttes.
Problemet er, at forward-spændingen sjældent er ens for de enkelte LEDs. Når de kobles parallelt bliver de tvunget til, at køre med samme spænding og deles om den tilgængelige strøm.
Hvis en enkelt LED har en lavere, nødvendig forward-spænding vil denne altså forbruge alt tilgængeligt strøm.
Dette kan føre til, at den brænder af og dermed stiger spændingen og den LED med den næst laveste forward-spænding tager over.
Der er altså chance for, at man står med en hel række LED, som er brændt af.

[[Fil:Cree3W-star-LED-parallel.JPG]]

Det skal lige indskydes, at man godt kan slippe afsted med at parallelkoble LEDs. Ved at indsætte en modstand i serie med hver LED, kan der opnås den "elastik", der udjævner forskellen mellem de enkelte LEDs.
Denne løsning kan benyttes, når et stort antal LEDs kobles på en kraftig driver. Der vil oftest være tale om en kombination af serie- og parallelkobling således, at serier af LEDs parallelkobles. Koblet på denne måde, deles de parallelle serier ligeligt om strømmen og spændingen over alle serierne er den samme. En driver, som giver 3 ampere, vil kunne drive 3 serier parallelt, som så får 1 ampere hver.

[[Fil:Cree3W-star-LED-serie-parallel.JPG]]

Modstandene er her på 1 ohm, hvilket gør det let at måle strømmen i hver serie - 1V over modstanden svarer til 1A. Modstanden skal kunne tåle effekten - 1 ampere over 1 ohm giver 1 watt. Det er tilrådeligt, at vælge en modstand, der kan tåle det dobbelte (2W).
Det kunne desuden være en god idé med en fin-sikring i hver serie, for at beskytte mod overstrøm, i det tilfælde, at en LED skulle gå i stykker eller en ledning knække.

=== Køling ===
En kraftig LED skal køles. Jo varmere selve LED-chippen er, jo mindre strøm kan den holde til og jo mindre er den udstrålede lysstyrke.
Samtidig skal temperaturen holdes under et bestemt niveau, for at levetiden ikke skal blive påvirket.

[[Fil:Cree_Temp_Characteristics.jpg‎]]

Køling kan ske med en køleplade, som oftest er støbt i aluminium. Kobber er en bedre varmeleder og ville derfor være mere egnet men kobber er en del dyrere end aluminium.

'' Hvis du er ligeglad med teorien og bare vil have resultatet, kan du finde det nederst på siden. ''

En køleplades evne til at køle, opgives ved et tal, der angiver grader pr. watt - K/W.

For at beregne den nødvendige køleplade, tager vi lige fat i LED karakteristikken igen:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics-thermal.jpg‎]]

De interessante værdier er "Thermal resistance, junction to solder point" og "LED junction temperature".
"solder point" er det sted varmen skal ledes væk fra og "junction" er den mekaniske overgang mellem selve LED-chippen og de "ledninger", der forbinder den med omverdenen.
Bemærk at dette datablad refererer til LED uden det meget benyttede star-print. Med star-print skal 2 K/W lægges til.

Thermal resistance er her opgivet til 6 grader pr. Watt.
Dvs. for hver watt modvirker "solder point" afledning af varme med 6 grader.
"Junction temperature" må maksimalt være 150 grader celsius men som det ses af grafen ovenover, er det mere optimalt, at maksimum er omkring 80 grader. Alt herover skal derfor afledes med en køleplade.

Nedenfor introduceres et par begreber - "ambient" og "ambient temperature" - der dækker over omgivelserne. I dette tilfælde luften omkring kølepladen og dennes temperatur.

'' Forkortelser ''

j - junction

s - solder point

a - ambient

T - temperatur

P - effekt (watt)

R - thermisk modstand

Regnes på en køleplade til en enkelt LED, kan denne beregnes via simple formler:

T(j-a) = P * R(j-a)

Hvor (j-a) angiver, at det drejer sig om den samlede værdi fra junction til ambient - altså helt inde fra LED-chippen og ud til omgivelserne.
Dvs. temperaturstigningen er lig med effekten gange den termiske modstand.

'' OG ''

T(j) = T(j-a) + T(a)

Dvs. junction temperaturen er lig med temperaturstigningen (fra formlen ovenfor) plus omgivelsernes temperatur.

Det siger sig selv, at der skal en større køleplade til, hvis omgivelsernes temperatur er 40 grader end hvis den er 20 grader.

R(j-a) består af flere termiske modstande:

Junction to solder point (den har vi berørt tidligere - det er denne værdi, der fremgår af databladet)

Solder point to heat-sink (forbindelsen mellem LED-chippen og kølepladen - her vil star-printets termiske modstand indgå)

Heat-sink to ambient (det er denne værdi, der er opgivet for en given køleplade og altså den værdi vi vil finde frem til)

'' Bemærkning ''

Hvis du sidder og tænker; "hvis R(j-s) kun er 6 K/W, hvorfor så overhovedet bruge en køleplade ? Det er jo kun 18 grader ved 3W."

Det hænger sammen med, at varmen skal ledes væk til omgivelserne. Fra solder-point (uden køleplade) er den eneste vej, at udstråle varmen eller via konvektion til luften. Da den direkte termiske modstand mellem solder-point og omgivelserne er meget høj - måske 100 K/W - vil junction temperaturen være givet ved T(a) + T(s-a) + T(j-s) eller 25+300+18 grader ved 3W og en omgivelsestemperatur på 25 grader.
Det er et godt stykke over den maksimale junction-temperatur på 150 grader, som er opgivet i databladet og resultatet vil være en LED, der brænder af efter meget kort tid.

En beregning på ovennævnte LED med star-print med en omgivelsestemperatur på 25 grader og en LED-chip temperatur på 80 grader, vil se således ud:

R(j-a) = T(j-a) / P (almindelig omskrivning af den første formel) og T(j-a) = T(j) - T(a), får vi:

R(j-a) = 80-25 grader / 3 watt = 18,33 K/W

Da R(j-a) er givet ved R(j-s) + R(s-h) + R(h-a) og vi kender R(j-s) (6 K/W) og R(s-h) (2 K/W), kan R(h-a) regnes ud:

R(h-a) = 18,33 K/W - R(j-s) - R(s-h) = 18 - 6 - 2 = 10 K/W.

'' Det vil sige, at én LED skal monteres med en køleplade med en termisk modstand på maksimum 10 K/W ''

Der skal altid vælges en køleplade med en termisk modstand, der er LAVERE end den beregnede.

Et eksempel er en lille rund køleplade fra Fisher: [http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=getProduct&R=6744771].

Den har en termisk modstand på 9,41 K/W.

Skal flere LEDs køles af samme køleplade kan den samlede termiske modstand for hele kølepladen beregnes således:

'' R(h-a) = 10 / antal LED ''

En køleplade for 10 LEDs skal derfor have en termisk modstand, der er lavere end 1 K/W.

Disse beregninger tager udgangspunkt i passiv køling uden nogen form for blæsere eller andet, der forcerer køling til omgivelserne.

Afkølingen stiger voldsomt, hvis der introduceres en form for aktiv køling men det er ikke umiddelbart muligt at beregne, uden at kende til en masse parametre omkring den valgte metode.

=== Sådan sættes det sammen ===
Indtil videre henvises bare til JMax's byggetråd på saltvandsforum: [http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=8&t=42047]

Fil:Cree3W-star-LED-serie-parallel.JPG

2013-01-03T19:13:11Z

Nolan: Parallel serie LED

Parallel serie LED

LED

2013-01-03T17:27:51Z

Nolan: /* Parallelkobling */

== LED (Light Emitting Diode) ==

LED er en ny lyskilde, som spås en stor fremtid. LED er mere energieffektiv end både lysstofrør og HQI.

== TEKNIK FOR BYG-SELV'ere ==

=== Grundlæggende ===

'''LED er ikke en pære.'''

En almindelig pære - eller glødelampe - er konstrueret med en glødetråd, som opvarmes af den strøm, der løber igennem den. Når glødetråden opvarmes, stiger dens modstand. Derved begrænses strømmen således, at glødetråden ikke brænder over.
En pære er påtrykt en spænding (f.eks. 12V) og en effekt (f.eks. 50W). Dvs. når spændingen over den er 12V, trækkes en strøm svarende til en effekt på 50W.

Sammenhængen mellem strøm og spænding er lineær.
Dvs. hvis spændingen stiger, stiger strømmen. Derfor kan en glødelampe dæmpes ved, at spændingen sænkes.

For at drive en LED, kræves en specielt konstrueret strømforsyning. Denne kaldes ofte en DRIVER.
En LED styres på strømmen (Ampere) og ikke spændingen (Volt).

En LED er en halvleder. Den leder kun strøm den ene vej og sammenhængen mellem strøm og spænding er IKKE lineær. Altså gælder almindelige lineære regneregler, som Ohms lov og spændings- og strømdeling, ikke.

Eksempel på strøm-spænding sammenhæng for LED:

[[Fil:Cree_GRAPH_Cheracteristics.jpg]]

En LED begynder først at lede strøm, når dens forward-spænding (spændingen over LED'en i den "rigtige" retning) er påtrykt. Når denne spænding nås, optræder den som en regulær kortslutning - den leder alt det strøm, der kan trækkes fra forsyningen og spændingen over den er tilnærmelsesvis konstant, uanset strømmen.
Det er netop på dette punkt, at LED afviger fra almindelige glødelamper.

Derfor SKAL STRØMMEN BEGRÆNSES, for ikke at brænde LED'en af og det er den opgave driveren har.

'' Et eksempel: ''

En Cree 3W LED har følgende karakteristik:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics.jpg]]

Forward-spændingen opgives altid, som et cirka-tal. Her er den angivet til en typisk værdi på 3,3V ved 1000mA og en maksimal værdi på 3,75V. Det skyldes, at produktionsforskelle påvirker denne og man derfor ikke kan garantere, at tallet er nøjagtigt.

Driveren skal derfor levere en maksimal strøm på 1A, uanset spændingen.

Der er ingen lette måder, at konstruere en driver på. Det drejer sig om et stykke højfrekvens switch-mode elektronik, som kræver en del indsigt at konstruere korrekt.
Skulle du besidde et "gu ka' jeg så"-gen, er der en designguide her: [http://www.cree.com/products/pdf/XLamp-Pulsed-Current.pdf]

Mange byg-selv'ere benytter færdige Meanwell drivere, da de kan fås med 0-10V indgang til dæmpning af LED.

'' Bemærkning: ''

Det kan lade sig gøre, at lave en simpel "driver" med en almindelig serie-modstand.
Problemet er, at strømmen gennem denne er den samme, som gennem LED'en og derfor brændes en hel del effekt af i den som varme. Varme er spild og med denne metode går strøm-spare-effekten fløjten. Ydermere skal serie-modstanden kunne tåle en del effekt og dermed er det ikke bare lige en modstand "fra skuffen".

=== Seriekobling ===
Skal der drives mange LEDs, vælges ofte at serie-koble flere LEDs og dermed kan én driver forsyne mange LEDs.
En seriekobling er, når + fra en LED kobles til - på den næste og så fremdeles. Driveren kobles til hhv. + og - på de "yderste" LEDs.
Strømmen gennem alle LEDs er den samme i hele seriekoblingen.

Driveren skal kunne levere MINDST den summerede forward-spænding for alle LEDs i seriekoblingen.
Tages Cree 3W LED som eksempel igen, kræver en seriekobling på 10 stk LEDs altså mindst 33V af driveren. Oftest vælges en lidt højere spænding, for at sikre spænding "nok".

[[Fil:Cree3W-star-LED-serie.JPG]]

=== Parallelkobling ===
En parallelkobling er når + fra alle LEDs er forbundet og - fra alle LEDs er forbundet.

Denne løsning er ikke god og bør derfor ikke benyttes.
Problemet er, at forward-spændingen sjældent er ens for de enkelte LEDs. Når de kobles parallelt bliver de tvunget til, at køre med samme spænding og deles om den tilgængelige strøm.
Hvis en enkelt LED har en lavere, nødvendig forward-spænding vil denne altså forbruge alt tilgængeligt strøm.
Dette kan føre til, at den brænder af og dermed stiger spændingen og den LED med den næst laveste forward-spænding tager over.
Der er altså chance for, at man står med en hel række LED, som er brændt af.

[[Fil:Cree3W-star-LED-parallel.JPG]]

=== Køling ===
En kraftig LED skal køles. Jo varmere selve LED-chippen er, jo mindre strøm kan den holde til og jo mindre er den udstrålede lysstyrke.
Samtidig skal temperaturen holdes under et bestemt niveau, for at levetiden ikke skal blive påvirket.

[[Fil:Cree_Temp_Characteristics.jpg‎]]

Køling kan ske med en køleplade, som oftest er støbt i aluminium. Kobber er en bedre varmeleder og ville derfor være mere egnet men kobber er en del dyrere end aluminium.

'' Hvis du er ligeglad med teorien og bare vil have resultatet, kan du finde det nederst på siden. ''

En køleplades evne til at køle, opgives ved et tal, der angiver grader pr. watt - K/W.

For at beregne den nødvendige køleplade, tager vi lige fat i LED karakteristikken igen:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics-thermal.jpg‎]]

De interessante værdier er "Thermal resistance, junction to solder point" og "LED junction temperature".
"solder point" er det sted varmen skal ledes væk fra og "junction" er den mekaniske overgang mellem selve LED-chippen og de "ledninger", der forbinder den med omverdenen.
Bemærk at dette datablad refererer til LED uden det meget benyttede star-print. Med star-print skal 2 K/W lægges til.

Thermal resistance er her opgivet til 6 grader pr. Watt.
Dvs. for hver watt modvirker "solder point" afledning af varme med 6 grader.
"Junction temperature" må maksimalt være 150 grader celsius men som det ses af grafen ovenover, er det mere optimalt, at maksimum er omkring 80 grader. Alt herover skal derfor afledes med en køleplade.

Nedenfor introduceres et par begreber - "ambient" og "ambient temperature" - der dækker over omgivelserne. I dette tilfælde luften omkring kølepladen og dennes temperatur.

'' Forkortelser ''

j - junction

s - solder point

a - ambient

T - temperatur

P - effekt (watt)

R - thermisk modstand

Regnes på en køleplade til en enkelt LED, kan denne beregnes via simple formler:

T(j-a) = P * R(j-a)

Hvor (j-a) angiver, at det drejer sig om den samlede værdi fra junction til ambient - altså helt inde fra LED-chippen og ud til omgivelserne.
Dvs. temperaturstigningen er lig med effekten gange den termiske modstand.

'' OG ''

T(j) = T(j-a) + T(a)

Dvs. junction temperaturen er lig med temperaturstigningen (fra formlen ovenfor) plus omgivelsernes temperatur.

Det siger sig selv, at der skal en større køleplade til, hvis omgivelsernes temperatur er 40 grader end hvis den er 20 grader.

R(j-a) består af flere termiske modstande:

Junction to solder point (den har vi berørt tidligere - det er denne værdi, der fremgår af databladet)

Solder point to heat-sink (forbindelsen mellem LED-chippen og kølepladen - her vil star-printets termiske modstand indgå)

Heat-sink to ambient (det er denne værdi, der er opgivet for en given køleplade og altså den værdi vi vil finde frem til)

'' Bemærkning ''

Hvis du sidder og tænker; "hvis R(j-s) kun er 6 K/W, hvorfor så overhovedet bruge en køleplade ? Det er jo kun 18 grader ved 3W."

Det hænger sammen med, at varmen skal ledes væk til omgivelserne. Fra solder-point (uden køleplade) er den eneste vej, at udstråle varmen eller via konvektion til luften. Da den direkte termiske modstand mellem solder-point og omgivelserne er meget høj - måske 100 K/W - vil junction temperaturen være givet ved T(a) + T(s-a) + T(j-s) eller 25+300+18 grader ved 3W og en omgivelsestemperatur på 25 grader.
Det er et godt stykke over den maksimale junction-temperatur på 150 grader, som er opgivet i databladet og resultatet vil være en LED, der brænder af efter meget kort tid.

En beregning på ovennævnte LED med star-print med en omgivelsestemperatur på 25 grader og en LED-chip temperatur på 80 grader, vil se således ud:

R(j-a) = T(j-a) / P (almindelig omskrivning af den første formel) og T(j-a) = T(j) - T(a), får vi:

R(j-a) = 80-25 grader / 3 watt = 18,33 K/W

Da R(j-a) er givet ved R(j-s) + R(s-h) + R(h-a) og vi kender R(j-s) (6 K/W) og R(s-h) (2 K/W), kan R(h-a) regnes ud:

R(h-a) = 18,33 K/W - R(j-s) - R(s-h) = 18 - 6 - 2 = 10 K/W.

'' Det vil sige, at én LED skal monteres med en køleplade med en termisk modstand på maksimum 10 K/W ''

Der skal altid vælges en køleplade med en termisk modstand, der er LAVERE end den beregnede.

Et eksempel er en lille rund køleplade fra Fisher: [http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=getProduct&R=6744771].

Den har en termisk modstand på 9,41 K/W.

Skal flere LEDs køles af samme køleplade kan den samlede termiske modstand for hele kølepladen beregnes således:

'' R(h-a) = 10 / antal LED ''

En køleplade for 10 LEDs skal derfor have en termisk modstand, der er lavere end 1 K/W.

Disse beregninger tager udgangspunkt i passiv køling uden nogen form for blæsere eller andet, der forcerer køling til omgivelserne.

Afkølingen stiger voldsomt, hvis der introduceres en form for aktiv køling men det er ikke umiddelbart muligt at beregne, uden at kende til en masse parametre omkring den valgte metode.

=== Sådan sættes det sammen ===
Indtil videre henvises bare til JMax's byggetråd på saltvandsforum: [http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=8&t=42047]

Fil:Cree3W-star-LED-parallel.JPG

2013-01-03T17:27:24Z

Nolan: Parallel LED

Parallel LED

LED

2013-01-03T17:26:40Z

Nolan: /* Seriekobling */

== LED (Light Emitting Diode) ==

LED er en ny lyskilde, som spås en stor fremtid. LED er mere energieffektiv end både lysstofrør og HQI.

== TEKNIK FOR BYG-SELV'ere ==

=== Grundlæggende ===

'''LED er ikke en pære.'''

En almindelig pære - eller glødelampe - er konstrueret med en glødetråd, som opvarmes af den strøm, der løber igennem den. Når glødetråden opvarmes, stiger dens modstand. Derved begrænses strømmen således, at glødetråden ikke brænder over.
En pære er påtrykt en spænding (f.eks. 12V) og en effekt (f.eks. 50W). Dvs. når spændingen over den er 12V, trækkes en strøm svarende til en effekt på 50W.

Sammenhængen mellem strøm og spænding er lineær.
Dvs. hvis spændingen stiger, stiger strømmen. Derfor kan en glødelampe dæmpes ved, at spændingen sænkes.

For at drive en LED, kræves en specielt konstrueret strømforsyning. Denne kaldes ofte en DRIVER.
En LED styres på strømmen (Ampere) og ikke spændingen (Volt).

En LED er en halvleder. Den leder kun strøm den ene vej og sammenhængen mellem strøm og spænding er IKKE lineær. Altså gælder almindelige lineære regneregler, som Ohms lov og spændings- og strømdeling, ikke.

Eksempel på strøm-spænding sammenhæng for LED:

[[Fil:Cree_GRAPH_Cheracteristics.jpg]]

En LED begynder først at lede strøm, når dens forward-spænding (spændingen over LED'en i den "rigtige" retning) er påtrykt. Når denne spænding nås, optræder den som en regulær kortslutning - den leder alt det strøm, der kan trækkes fra forsyningen og spændingen over den er tilnærmelsesvis konstant, uanset strømmen.
Det er netop på dette punkt, at LED afviger fra almindelige glødelamper.

Derfor SKAL STRØMMEN BEGRÆNSES, for ikke at brænde LED'en af og det er den opgave driveren har.

'' Et eksempel: ''

En Cree 3W LED har følgende karakteristik:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics.jpg]]

Forward-spændingen opgives altid, som et cirka-tal. Her er den angivet til en typisk værdi på 3,3V ved 1000mA og en maksimal værdi på 3,75V. Det skyldes, at produktionsforskelle påvirker denne og man derfor ikke kan garantere, at tallet er nøjagtigt.

Driveren skal derfor levere en maksimal strøm på 1A, uanset spændingen.

Der er ingen lette måder, at konstruere en driver på. Det drejer sig om et stykke højfrekvens switch-mode elektronik, som kræver en del indsigt at konstruere korrekt.
Skulle du besidde et "gu ka' jeg så"-gen, er der en designguide her: [http://www.cree.com/products/pdf/XLamp-Pulsed-Current.pdf]

Mange byg-selv'ere benytter færdige Meanwell drivere, da de kan fås med 0-10V indgang til dæmpning af LED.

'' Bemærkning: ''

Det kan lade sig gøre, at lave en simpel "driver" med en almindelig serie-modstand.
Problemet er, at strømmen gennem denne er den samme, som gennem LED'en og derfor brændes en hel del effekt af i den som varme. Varme er spild og med denne metode går strøm-spare-effekten fløjten. Ydermere skal serie-modstanden kunne tåle en del effekt og dermed er det ikke bare lige en modstand "fra skuffen".

=== Seriekobling ===
Skal der drives mange LEDs, vælges ofte at serie-koble flere LEDs og dermed kan én driver forsyne mange LEDs.
En seriekobling er, når + fra en LED kobles til - på den næste og så fremdeles. Driveren kobles til hhv. + og - på de "yderste" LEDs.
Strømmen gennem alle LEDs er den samme i hele seriekoblingen.

Driveren skal kunne levere MINDST den summerede forward-spænding for alle LEDs i seriekoblingen.
Tages Cree 3W LED som eksempel igen, kræver en seriekobling på 10 stk LEDs altså mindst 33V af driveren. Oftest vælges en lidt højere spænding, for at sikre spænding "nok".

[[Fil:Cree3W-star-LED-serie.JPG]]

=== Parallelkobling ===
En parallelkobling er når + fra alle LEDs er forbundet og - fra alle LEDs er forbundet.

Denne løsning er ikke god og bør derfor ikke benyttes.
Problemet er, at forward-spændingen sjældent er ens for de enkelte LEDs. Når de kobles parallelt bliver de tvunget til, at køre med samme spænding og deles om den tilgængelige strøm.
Hvis en enkelt LED har en lavere, nødvendig forward-spænding vil denne altså forbruge alt tilgængeligt strøm.
Dette kan føre til, at den brænder af og dermed stiger spændingen og den LED med den næst laveste forward-spænding tager over.
Der er altså chance for, at man står med en hel række LED, som er brændt af.

=== Køling ===
En kraftig LED skal køles. Jo varmere selve LED-chippen er, jo mindre strøm kan den holde til og jo mindre er den udstrålede lysstyrke.
Samtidig skal temperaturen holdes under et bestemt niveau, for at levetiden ikke skal blive påvirket.

[[Fil:Cree_Temp_Characteristics.jpg‎]]

Køling kan ske med en køleplade, som oftest er støbt i aluminium. Kobber er en bedre varmeleder og ville derfor være mere egnet men kobber er en del dyrere end aluminium.

'' Hvis du er ligeglad med teorien og bare vil have resultatet, kan du finde det nederst på siden. ''

En køleplades evne til at køle, opgives ved et tal, der angiver grader pr. watt - K/W.

For at beregne den nødvendige køleplade, tager vi lige fat i LED karakteristikken igen:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics-thermal.jpg‎]]

De interessante værdier er "Thermal resistance, junction to solder point" og "LED junction temperature".
"solder point" er det sted varmen skal ledes væk fra og "junction" er den mekaniske overgang mellem selve LED-chippen og de "ledninger", der forbinder den med omverdenen.
Bemærk at dette datablad refererer til LED uden det meget benyttede star-print. Med star-print skal 2 K/W lægges til.

Thermal resistance er her opgivet til 6 grader pr. Watt.
Dvs. for hver watt modvirker "solder point" afledning af varme med 6 grader.
"Junction temperature" må maksimalt være 150 grader celsius men som det ses af grafen ovenover, er det mere optimalt, at maksimum er omkring 80 grader. Alt herover skal derfor afledes med en køleplade.

Nedenfor introduceres et par begreber - "ambient" og "ambient temperature" - der dækker over omgivelserne. I dette tilfælde luften omkring kølepladen og dennes temperatur.

'' Forkortelser ''

j - junction

s - solder point

a - ambient

T - temperatur

P - effekt (watt)

R - thermisk modstand

Regnes på en køleplade til en enkelt LED, kan denne beregnes via simple formler:

T(j-a) = P * R(j-a)

Hvor (j-a) angiver, at det drejer sig om den samlede værdi fra junction til ambient - altså helt inde fra LED-chippen og ud til omgivelserne.
Dvs. temperaturstigningen er lig med effekten gange den termiske modstand.

'' OG ''

T(j) = T(j-a) + T(a)

Dvs. junction temperaturen er lig med temperaturstigningen (fra formlen ovenfor) plus omgivelsernes temperatur.

Det siger sig selv, at der skal en større køleplade til, hvis omgivelsernes temperatur er 40 grader end hvis den er 20 grader.

R(j-a) består af flere termiske modstande:

Junction to solder point (den har vi berørt tidligere - det er denne værdi, der fremgår af databladet)

Solder point to heat-sink (forbindelsen mellem LED-chippen og kølepladen - her vil star-printets termiske modstand indgå)

Heat-sink to ambient (det er denne værdi, der er opgivet for en given køleplade og altså den værdi vi vil finde frem til)

'' Bemærkning ''

Hvis du sidder og tænker; "hvis R(j-s) kun er 6 K/W, hvorfor så overhovedet bruge en køleplade ? Det er jo kun 18 grader ved 3W."

Det hænger sammen med, at varmen skal ledes væk til omgivelserne. Fra solder-point (uden køleplade) er den eneste vej, at udstråle varmen eller via konvektion til luften. Da den direkte termiske modstand mellem solder-point og omgivelserne er meget høj - måske 100 K/W - vil junction temperaturen være givet ved T(a) + T(s-a) + T(j-s) eller 25+300+18 grader ved 3W og en omgivelsestemperatur på 25 grader.
Det er et godt stykke over den maksimale junction-temperatur på 150 grader, som er opgivet i databladet og resultatet vil være en LED, der brænder af efter meget kort tid.

En beregning på ovennævnte LED med star-print med en omgivelsestemperatur på 25 grader og en LED-chip temperatur på 80 grader, vil se således ud:

R(j-a) = T(j-a) / P (almindelig omskrivning af den første formel) og T(j-a) = T(j) - T(a), får vi:

R(j-a) = 80-25 grader / 3 watt = 18,33 K/W

Da R(j-a) er givet ved R(j-s) + R(s-h) + R(h-a) og vi kender R(j-s) (6 K/W) og R(s-h) (2 K/W), kan R(h-a) regnes ud:

R(h-a) = 18,33 K/W - R(j-s) - R(s-h) = 18 - 6 - 2 = 10 K/W.

'' Det vil sige, at én LED skal monteres med en køleplade med en termisk modstand på maksimum 10 K/W ''

Der skal altid vælges en køleplade med en termisk modstand, der er LAVERE end den beregnede.

Et eksempel er en lille rund køleplade fra Fisher: [http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=getProduct&R=6744771].

Den har en termisk modstand på 9,41 K/W.

Skal flere LEDs køles af samme køleplade kan den samlede termiske modstand for hele kølepladen beregnes således:

'' R(h-a) = 10 / antal LED ''

En køleplade for 10 LEDs skal derfor have en termisk modstand, der er lavere end 1 K/W.

Disse beregninger tager udgangspunkt i passiv køling uden nogen form for blæsere eller andet, der forcerer køling til omgivelserne.

Afkølingen stiger voldsomt, hvis der introduceres en form for aktiv køling men det er ikke umiddelbart muligt at beregne, uden at kende til en masse parametre omkring den valgte metode.

=== Sådan sættes det sammen ===
Indtil videre henvises bare til JMax's byggetråd på saltvandsforum: [http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=8&t=42047]

Fil:Cree3W-star-LED-serie.JPG

2013-01-03T17:25:04Z

Nolan: Serieforbindelse LED

Serieforbindelse LED

LED

2011-03-03T14:07:28Z

Nolan:

== LED (Light Emitting Diode) ==

LED er en ny lyskilde, som spås en stor fremtid. LED er mere energieffektiv end både lysstofrør og HQI.

== TEKNIK FOR BYG-SELV'ere ==

=== Grundlæggende ===

'''LED er ikke en pære.'''

En almindelig pære - eller glødelampe - er konstrueret med en glødetråd, som opvarmes af den strøm, der løber igennem den. Når glødetråden opvarmes, stiger dens modstand. Derved begrænses strømmen således, at glødetråden ikke brænder over.
En pære er påtrykt en spænding (f.eks. 12V) og en effekt (f.eks. 50W). Dvs. når spændingen over den er 12V, trækkes en strøm svarende til en effekt på 50W.

Sammenhængen mellem strøm og spænding er lineær.
Dvs. hvis spændingen stiger, stiger strømmen. Derfor kan en glødelampe dæmpes ved, at spændingen sænkes.

For at drive en LED, kræves en specielt konstrueret strømforsyning. Denne kaldes ofte en DRIVER.
En LED styres på strømmen (Ampere) og ikke spændingen (Volt).

En LED er en halvleder. Den leder kun strøm den ene vej og sammenhængen mellem strøm og spænding er IKKE lineær. Altså gælder almindelige lineære regneregler, som Ohms lov og spændings- og strømdeling, ikke.

Eksempel på strøm-spænding sammenhæng for LED:

[[Fil:Cree_GRAPH_Cheracteristics.jpg]]

En LED begynder først at lede strøm, når dens forward-spænding (spændingen over LED'en i den "rigtige" retning) er påtrykt. Når denne spænding nås, optræder den som en regulær kortslutning - den leder alt det strøm, der kan trækkes fra forsyningen og spændingen over den er tilnærmelsesvis konstant, uanset strømmen.
Det er netop på dette punkt, at LED afviger fra almindelige glødelamper.

Derfor SKAL STRØMMEN BEGRÆNSES, for ikke at brænde LED'en af og det er den opgave driveren har.

'' Et eksempel: ''

En Cree 3W LED har følgende karakteristik:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics.jpg]]

Forward-spændingen opgives altid, som et cirka-tal. Her er den angivet til en typisk værdi på 3,3V ved 1000mA og en maksimal værdi på 3,75V. Det skyldes, at produktionsforskelle påvirker denne og man derfor ikke kan garantere, at tallet er nøjagtigt.

Driveren skal derfor levere en maksimal strøm på 1A, uanset spændingen.

Der er ingen lette måder, at konstruere en driver på. Det drejer sig om et stykke højfrekvens switch-mode elektronik, som kræver en del indsigt at konstruere korrekt.
Skulle du besidde et "gu ka' jeg så"-gen, er der en designguide her: [http://www.cree.com/products/pdf/XLamp-Pulsed-Current.pdf]

Mange byg-selv'ere benytter færdige Meanwell drivere, da de kan fås med 0-10V indgang til dæmpning af LED.

'' Bemærkning: ''

Det kan lade sig gøre, at lave en simpel "driver" med en almindelig serie-modstand.
Problemet er, at strømmen gennem denne er den samme, som gennem LED'en og derfor brændes en hel del effekt af i den som varme. Varme er spild og med denne metode går strøm-spare-effekten fløjten. Ydermere skal serie-modstanden kunne tåle en del effekt og dermed er det ikke bare lige en modstand "fra skuffen".

=== Seriekobling ===
Skal der drives mange LEDs, vælges ofte at serie-koble flere LEDs og dermed kan én driver forsyne mange LEDs.
En seriekobling er, når + fra en LED kobles til - på den næste og så fremdeles. Driveren kobles til hhv. + og - på de "yderste" LEDs.
Strømmen gennem alle LEDs er den samme i hele seriekoblingen.

Driveren skal kunne levere MINDST den summerede forward-spænding for alle LEDs i seriekoblingen.
Tages Cree 3W LED som eksempel igen, kræver en seriekobling på 10 stk LEDs altså mindst 33V af driveren. Oftest vælges en lidt højere spænding, for at sikre spænding "nok".

=== Parallelkobling ===
En parallelkobling er når + fra alle LEDs er forbundet og - fra alle LEDs er forbundet.

Denne løsning er ikke god og bør derfor ikke benyttes.
Problemet er, at forward-spændingen sjældent er ens for de enkelte LEDs. Når de kobles parallelt bliver de tvunget til, at køre med samme spænding og deles om den tilgængelige strøm.
Hvis en enkelt LED har en lavere, nødvendig forward-spænding vil denne altså forbruge alt tilgængeligt strøm.
Dette kan føre til, at den brænder af og dermed stiger spændingen og den LED med den næst laveste forward-spænding tager over.
Der er altså chance for, at man står med en hel række LED, som er brændt af.

=== Køling ===
En kraftig LED skal køles. Jo varmere selve LED-chippen er, jo mindre strøm kan den holde til og jo mindre er den udstrålede lysstyrke.
Samtidig skal temperaturen holdes under et bestemt niveau, for at levetiden ikke skal blive påvirket.

[[Fil:Cree_Temp_Characteristics.jpg‎]]

Køling kan ske med en køleplade, som oftest er støbt i aluminium. Kobber er en bedre varmeleder og ville derfor være mere egnet men kobber er en del dyrere end aluminium.

'' Hvis du er ligeglad med teorien og bare vil have resultatet, kan du finde det nederst på siden. ''

En køleplades evne til at køle, opgives ved et tal, der angiver grader pr. watt - K/W.

For at beregne den nødvendige køleplade, tager vi lige fat i LED karakteristikken igen:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics-thermal.jpg‎]]

De interessante værdier er "Thermal resistance, junction to solder point" og "LED junction temperature".
"solder point" er det sted varmen skal ledes væk fra og "junction" er den mekaniske overgang mellem selve LED-chippen og de "ledninger", der forbinder den med omverdenen.
Bemærk at dette datablad refererer til LED uden det meget benyttede star-print. Med star-print skal 2 K/W lægges til.

Thermal resistance er her opgivet til 6 grader pr. Watt.
Dvs. for hver watt modvirker "solder point" afledning af varme med 6 grader.
"Junction temperature" må maksimalt være 150 grader celsius men som det ses af grafen ovenover, er det mere optimalt, at maksimum er omkring 80 grader. Alt herover skal derfor afledes med en køleplade.

Nedenfor introduceres et par begreber - "ambient" og "ambient temperature" - der dækker over omgivelserne. I dette tilfælde luften omkring kølepladen og dennes temperatur.

'' Forkortelser ''

j - junction

s - solder point

a - ambient

T - temperatur

P - effekt (watt)

R - thermisk modstand

Regnes på en køleplade til en enkelt LED, kan denne beregnes via simple formler:

T(j-a) = P * R(j-a)

Hvor (j-a) angiver, at det drejer sig om den samlede værdi fra junction til ambient - altså helt inde fra LED-chippen og ud til omgivelserne.
Dvs. temperaturstigningen er lig med effekten gange den termiske modstand.

'' OG ''

T(j) = T(j-a) + T(a)

Dvs. junction temperaturen er lig med temperaturstigningen (fra formlen ovenfor) plus omgivelsernes temperatur.

Det siger sig selv, at der skal en større køleplade til, hvis omgivelsernes temperatur er 40 grader end hvis den er 20 grader.

R(j-a) består af flere termiske modstande:

Junction to solder point (den har vi berørt tidligere - det er denne værdi, der fremgår af databladet)

Solder point to heat-sink (forbindelsen mellem LED-chippen og kølepladen - her vil star-printets termiske modstand indgå)

Heat-sink to ambient (det er denne værdi, der er opgivet for en given køleplade og altså den værdi vi vil finde frem til)

'' Bemærkning ''

Hvis du sidder og tænker; "hvis R(j-s) kun er 6 K/W, hvorfor så overhovedet bruge en køleplade ? Det er jo kun 18 grader ved 3W."

Det hænger sammen med, at varmen skal ledes væk til omgivelserne. Fra solder-point (uden køleplade) er den eneste vej, at udstråle varmen eller via konvektion til luften. Da den direkte termiske modstand mellem solder-point og omgivelserne er meget høj - måske 100 K/W - vil junction temperaturen være givet ved T(a) + T(s-a) + T(j-s) eller 25+300+18 grader ved 3W og en omgivelsestemperatur på 25 grader.
Det er et godt stykke over den maksimale junction-temperatur på 150 grader, som er opgivet i databladet og resultatet vil være en LED, der brænder af efter meget kort tid.

En beregning på ovennævnte LED med star-print med en omgivelsestemperatur på 25 grader og en LED-chip temperatur på 80 grader, vil se således ud:

R(j-a) = T(j-a) / P (almindelig omskrivning af den første formel) og T(j-a) = T(j) - T(a), får vi:

R(j-a) = 80-25 grader / 3 watt = 18,33 K/W

Da R(j-a) er givet ved R(j-s) + R(s-h) + R(h-a) og vi kender R(j-s) (6 K/W) og R(s-h) (2 K/W), kan R(h-a) regnes ud:

R(h-a) = 18,33 K/W - R(j-s) - R(s-h) = 18 - 6 - 2 = 10 K/W.

'' Det vil sige, at én LED skal monteres med en køleplade med en termisk modstand på maksimum 10 K/W ''

Der skal altid vælges en køleplade med en termisk modstand, der er LAVERE end den beregnede.

Et eksempel er en lille rund køleplade fra Fisher: [http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=getProduct&R=6744771].

Den har en termisk modstand på 9,41 K/W.

Skal flere LEDs køles af samme køleplade kan den samlede termiske modstand for hele kølepladen beregnes således:

'' R(h-a) = 10 / antal LED ''

En køleplade for 10 LEDs skal derfor have en termisk modstand, der er lavere end 1 K/W.

Disse beregninger tager udgangspunkt i passiv køling uden nogen form for blæsere eller andet, der forcerer køling til omgivelserne.

Afkølingen stiger voldsomt, hvis der introduceres en form for aktiv køling men det er ikke umiddelbart muligt at beregne, uden at kende til en masse parametre omkring den valgte metode.

=== Sådan sættes det sammen ===
Indtil videre henvises bare til JMax's byggetråd på saltvandsforum: [http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=8&t=42047]

LED

2011-03-03T12:25:05Z

Nolan: /* TEKNIK FOR BYG-SELV'ere */

== LED (Light Emitting Diode) ==

LED er en ny lyskilde, som spås en stor fremtid. LED er mere energieffektiv end både lysstofrør og HQI.

== TEKNIK FOR BYG-SELV'ere ==

'''LED er ikke en pære.'''

En almindelig pære - eller glødelampe - er konstrueret med en glødetråd, som opvarmes af den strøm, der løber igennem den. Når glødetråden opvarmes, stiger dens modstand. Derved begrænses strømmen således, at glødetråden ikke brænder over.
En pære er påtrykt en spænding (f.eks. 12V) og en effekt (f.eks. 50W). Dvs. når spændingen over den er 12V, trækkes en strøm svarende til en effekt på 50W.

Sammenhængen mellem strøm og spænding er lineær.
Dvs. hvis spændingen stiger, stiger strømmen. Derfor kan en glødelampe dæmpes ved, at spændingen sænkes.

For at drive en LED, kræves en specielt konstrueret strømforsyning. Denne kaldes ofte en DRIVER.
En LED styres på strømmen (Ampere) og ikke spændingen (Volt).

En LED er en halvleder. Den leder kun strøm den ene vej og sammenhængen mellem strøm og spænding er IKKE lineær. Altså gælder almindelige lineære regneregler, som Ohms lov og spændings- og strømdeling, ikke.

Eksempel på strøm-spænding sammenhæng for LED:

[[Fil:Cree_GRAPH_Cheracteristics.jpg]]

En LED begynder først at lede strøm, når dens forward-spænding (spændingen over LED'en i den "rigtige" retning) er påtrykt. Når denne spænding nås, optræder den som en regulær kortslutning - den leder alt det strøm, der kan trækkes fra forsyningen og spændingen over den er tilnærmelsesvis konstant, uanset strømmen.
Det er netop på dette punkt, at LED afviger fra almindelige glødelamper.

Derfor SKAL STRØMMEN BEGRÆNSES, for ikke at brænde LED'en af og det er den opgave driveren har.

'' Et eksempel: ''

En Cree 3W LED har følgende karakteristik:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics.jpg]]

Forward-spændingen opgives altid, som et cirka-tal. Her er den angivet til en typisk værdi på 3,3V ved 1000mA og en maksimal værdi på 3,75V. Det skyldes, at produktionsforskelle påvirker denne og man derfor ikke kan garantere, at tallet er nøjagtigt.

Driveren skal derfor levere en maksimal strøm på 1A, uanset spændingen.

Der er ingen lette måder, at konstruere en driver på. Det drejer sig om et stykke højfrekvens switch-mode elektronik, som kræver en del indsigt at konstruere korrekt.
Skulle du besidde et "gu ka' jeg så"-gen, er der en designguide her: [http://www.cree.com/products/pdf/XLamp-Pulsed-Current.pdf]

Mange byg-selv'ere benytter færdige Meanwell drivere, da de kan fås med 0-10V indgang til dæmpning af LED.

'' Bemærkning: ''

Det kan lade sig gøre, at lave en simpel "driver" med en almindelig serie-modstand.
Problemet er, at strømmen gennem denne er den samme, som gennem LED'en og derfor brændes en hel del effekt af i den som varme. Varme er spild og med denne metode går strøm-spare-effekten fløjten. Ydermere skal serie-modstanden kunne tåle en del effekt og dermed er det ikke bare lige en modstand "fra skuffen".

''' Seriekobling '''

Skal der drives mange LEDs, vælges ofte at serie-koble flere LEDs og dermed kan én driver forsyne mange LEDs.
En seriekobling er, når + fra en LED kobles til - på den næste og så fremdeles. Driveren kobles til hhv. + og - på de "yderste" LEDs.
Strømmen gennem alle LEDs er den samme i hele seriekoblingen.

Driveren skal kunne levere MINDST den summerede forward-spænding for alle LEDs i seriekoblingen.
Tages Cree 3W LED som eksempel igen, kræver en seriekobling på 10 stk LEDs altså mindst 33V af driveren. Oftest vælges en lidt højere spænding, for at sikre spænding "nok".

''' Parallelkobling '''

En parallelkobling er når + fra alle LEDs er forbundet og - fra alle LEDs er forbundet.

Denne løsning er ikke god og bør derfor ikke benyttes.
Problemet er, at forward-spændingen sjældent er ens for de enkelte LEDs. Når de kobles parallelt bliver de tvunget til, at køre med samme spænding og deles om den tilgængelige strøm.
Hvis en enkelt LED har en lavere, nødvendig forward-spænding vil denne altså forbruge alt tilgængeligt strøm.
Dette kan føre til, at den brænder af og dermed stiger spændingen og den LED med den næst laveste forward-spænding tager over.
Der er altså chance for, at man står med en hel række LED, som er brændt af.

''' Køling '''

En kraftig LED skal køles. Jo varmere selve LED-chippen er, jo mindre strøm kan den holde til og jo mindre er den udstrålede lysstyrke.
Samtidig skal temperaturen holdes under et bestemt niveau, for at levetiden ikke skal blive påvirket.

[[Fil:Cree_Temp_Characteristics.jpg‎]]

Køling kan ske med en køleplade, som oftest er støbt i aluminium. Kobber er en bedre varmeleder og ville derfor være mere egnet men kobber er en del dyrere end aluminium.

'' Hvis du er ligeglad med teorien og bare vil have resultatet, kan du finde det nederst på siden. ''

En køleplades evne til at køle, opgives ved et tal, der angiver grader pr. watt - K/W.

For at beregne den nødvendige køleplade, tager vi lige fat i LED karakteristikken igen:

[[Fil:Cree_XP-G_Characteristics-thermal.jpg‎]]

De interessante værdier er "Thermal resistance, junction to solder point" og "LED junction temperature".
"solder point" er det sted varmen skal ledes væk fra og "junction" er den mekaniske overgang mellem selve LED-chippen og de "ledninger", der forbinder den med omverdenen.
Bemærk at dette datablad refererer til LED uden det meget benyttede star-print. Med star-print skal 2 K/W lægges til.

Thermal resistance er her opgivet til 6 grader pr. Watt.
Dvs. for hver watt modvirker "solder point" afledning af varme med 6 grader.
"Junction temperature" må maksimalt være 150 grader celsius men som det ses af grafen ovenover, er det mere optimalt, at maksimum er omkring 80 grader. Alt herover skal derfor afledes med en køleplade.

Nedenfor introduceres et par begreber - "ambient" og "ambient temperature" - der dækker over omgivelserne. I dette tilfælde luften omkring kølepladen og dennes temperatur.

'' Forkortelser ''

j - junction

s - solder point

a - ambient

T - temperatur

P - effekt (watt)

R - thermisk modstand

Regnes på en køleplade til en enkelt LED, kan denne beregnes via simple formler:

T(j-a) = P * R(j-a)

Hvor (j-a) angiver, at det drejer sig om den samlede værdi fra junction til ambient - altså helt inde fra LED-chippen og ud til omgivelserne.
Dvs. temperaturstigningen er lig med effekten gange den termiske modstand.

'' OG ''

T(j) = T(j-a) + T(a)

Dvs. junction temperaturen er lig med temperaturstigningen (fra formlen ovenfor) plus omgivelsernes temperatur.

Det siger sig selv, at der skal en større køleplade til, hvis omgivelsernes temperatur er 40 grader end hvis den er 20 grader.

R(j-a) består af flere termiske modstande:

Junction to solder point (den har vi berørt tidligere - det er denne værdi, der fremgår af databladet)

Solder point to heat-sink (forbindelsen mellem LED-chippen og kølepladen - her vil star-printets termiske modstand indgå)

Heat-sink to ambient (det er denne værdi, der er opgivet for en given køleplade og altså den værdi vi vil finde frem til)

'' Bemærkning ''

Hvis du sidder og tænker; "hvis R(j-s) kun er 6 K/W, hvorfor så overhovedet bruge en køleplade ? Det er jo kun 18 grader ved 3W."

Det hænger sammen med, at varmen skal ledes væk til omgivelserne. Fra solder-point (uden køleplade) er den eneste vej, at udstråle varmen eller via konvektion til luften. Da den direkte termiske modstand mellem solder-point og omgivelserne er meget høj - måske 100 K/W - vil junction temperaturen være givet ved T(a) + T(s-a) + T(j-s) eller 25+300+18 grader ved 3W og en omgivelsestemperatur på 25 grader.
Det er et godt stykke over den maksimale junction-temperatur på 150 grader, som er opgivet i databladet og resultatet vil være en LED, der brænder af efter meget kort tid.

En beregning på ovennævnte LED med star-print med en omgivelsestemperatur på 25 grader og en LED-chip temperatur på 80 grader, vil se således ud:

R(j-a) = T(j-a) / P (almindelig omskrivning af den første formel) og T(j-a) = T(j) - T(a), får vi:

R(j-a) = 80-25 grader / 3 watt = 18,33 K/W

Da R(j-a) er givet ved R(j-s) + R(s-h) + R(h-a) og vi kender R(j-s) (6 K/W) og R(s-h) (2 K/W), kan R(h-a) regnes ud:

R(h-a) = 18,33 K/W - R(j-s) - R(s-h) = 18 - 6 - 2 = 10 K/W.

'' Det vil sige, at én LED skal monteres med en køleplade med en termisk modstand på maksimum 10 K/W ''

Der skal altid vælges en køleplade med en termisk modstand, der er LAVERE end den beregnede.

Et eksempel er en lille rund køleplade fra Fisher: [http://dk.rs-online.com/web/search/searchBrowseAction.html?method=getProduct&R=6744771].

Den har en termisk modstand på 9,41 K/W.

Skal flere LEDs køles af samme køleplade kan den samlede termiske modstand for hele kølepladen beregnes således:

'' R(h-a) = 10 / antal LED ''

En køleplade for 10 LEDs skal derfor have en termisk modstand, der er lavere end 1 K/W.

Disse beregninger tager udgangspunkt i passiv køling uden nogen form for blæsere eller andet, der forcerer køling til omgivelserne.

Afkølingen stiger voldsomt, hvis der introduceres en form for aktiv køling men det er ikke umiddelbart muligt at beregne, uden at kende til en masse parametre omkring den valgte metode.

Fil:Cree XP-G Characteristics-thermal.jpg

2011-03-03T09:08:41Z

Nolan: lagde en ny version af "Fil:Cree XP-G Characteristics-thermal.jpg" op

Cree LED karakteristik.

Kilde:
Cree datablad

Fil:Cree XP-G Characteristics-thermal.jpg

2011-03-03T08:52:17Z

Nolan: lagde en ny version af "Fil:Cree XP-G Characteristics-thermal.jpg" op: Gjort mindre

Cree LED karakteristik.

Kilde:
Cree datablad

Fil:Cree XP-G Characteristics-thermal.jpg

2011-03-03T08:51:41Z

Nolan: Cree LED karakteristik. Kilde: Cree datablad

Cree LED karakteristik.

Kilde:
Cree datablad

Fil:Cree Temp Characteristics.jpg

2011-03-03T08:43:08Z

Nolan: Temperatur karakteristik Cree LED Kilde: Cree datablad

Temperatur karakteristik Cree LED

Kilde:
Cree datablad

Fil:Cree GRAPH Cheracteristics.jpg

2011-03-03T08:33:39Z

Nolan: Graf over I/U-relationen for Cree XP-G Kilde: Cree datablad

Graf over I/U-relationen for Cree XP-G

Kilde:
Cree datablad

Fil:Cree XP-G Characteristics.jpg

2011-03-03T07:32:39Z

Nolan: Karakteristiske data for Cree XP-G LED Kilde: Cree datablad

Karakteristiske data for Cree XP-G LED

Kilde:
Cree datablad

LED

2011-03-02T22:34:54Z

Nolan: /* TEKNIK FOR BYG-SELV'ere */

LED

2011-03-02T22:34:00Z

Nolan: Oprettede siden med '== LED (Light Emitting Diode) == LED er en ny lyskilde, som spås en stor fremtid. LED er mere energieffektiv end både lysstofrør og HQI. == TEKNIK FOR BYG-SELV'ere == '...'

Tunze 6025 Mod

2010-09-30T12:05:46Z

Nolan:

Dette mod ændrer en Tunze 6025, til at yde det samme som en Tunze 6045, det tager ca 5 min.

'''Mod 1 - Øget Flow''' 
Tunze 6025 har, i modsætning til 6045, en krave indvendigt i forstykket, som begrænser flowet betragteligt.
Ved at fjerne denne krave, vil pumpen yde betydeligt mere.

[[Fil:Tunze 1-1024.jpg|700px]]

Man tager forstykket fra pumpen og skærer det plastic væk, som begrænser vandgennemstrømningen.
En Dremmel el.lign. er fremragende til jobbet.
Det færdige resultat skal ligne billedet herunder.

[[image:6025 standard mod.jpg|700px]]

Tunze 6025 Mod

2010-09-30T12:05:04Z

Nolan:

Dette mod ændrer en Tunze 6025, til at yde det samme som en Tunze 6045, det tager ca 5 min.

'''Mod 1 - Øget Flow''' 
Tunze 6025 har, i modsætning til 6045, en krave indvendigt i forstykket, som begrænser flowet betragteligt. Ved at fjerne denne krave, vil pumpen yde betydeligt mere.

[[Fil:Tunze 1-1024.jpg|700px]]

Man tager forstykket fra pumpen og skærer det plastic væk, som begrænser vandgennemstrømningen. En Dremmel el.lign. er fremragende til jobbet.
Det færdige resultat skal ligne billedet.

[[image:6025 standard mod.jpg|700px]]

Tunze 6025 Mod

2010-09-30T12:03:29Z

Nolan:

Dette mod ændrer en Tunze 6025, til at yde det samme som en Tunze 6045, det tager ca 5 min.

'''Mod 1 - Øget Flow''' 
Tunze 6025 har, i modsætning til 6045, en krave indvendigt i forstykket, som begrænser flowet betragteligt. Ved at fjerne denne krave, vil pumpen yde betydeligt mere.

[[Fil:Tunze 1-1024.jpg|700px]]

Man tager forstykket fra pumpen og skærer det plastic væk, som begrænser vandgennemstrømningen.
Det færdige resultat skal ligne billedet.

[[image:6025 standard mod.jpg|700px]]

Tunze 6025 Mod

2010-09-30T12:03:15Z

Nolan:

'''Hvis nogen har før-billeder af dette eller evt. kan tage et billede af en 6045, ville det være cool at sætte dem ind her.'''

- Nolan

Dette mod ændrer en Tunze 6025, til at yde det samme som en Tunze 6045, det tager ca 5 min.

'''Mod 1 - Øget Flow''' 
Tunze 6025 har, i modsætning til 6045, en krave indvendigt i forstykket, som begrænser flowet betragteligt. Ved at fjerne denne krave, vil pumpen yde betydeligt mere.

[[Fil:Tunze 1-1024.jpg|700px]]

Man tager forstykket fra pumpen og skærer det plastic væk, som begrænser vandgennemstrømningen.
Det færdige resultat skal ligne billedet.

[[image:6025 standard mod.jpg|700px]]

Fil:Tunze 1-1024.jpg

2010-09-30T12:00:44Z

Nolan:

Kalkreaktor

2010-05-21T19:00:34Z

Nolan:

En kalkreaktor tilsætter [[calcium]] ([[Ca]]) og [[karbonat]] ([[KH]]) til akvariet. Dermed sikres, at stenkoraler og andre skeletbyggende organismer altid har den rette mængde af disse stoffer tilgængeligt..

En kalkreaktor består af:
* Rør fyldt med kalkholdigt matriale (medie), såsom koral skeletter
* [[CO2]] flaske
* Magnetventil
* Dråbetæller
* Eventuel pH controller

Reaktoren fungerer ved, at der sendes [[CO2]] holdigt vand gennem røret med medie. [[CO2]] sænker pH-værdien i vandet således det kalkholdige medie bliver opløst. Dette kalkholdige vand kan så ledes ud i akvariet.

En kalkreaktor tilsætter altid [[calcium]] og [[karbonat]] i det korrekte forhold. Der kan ikke ændres på forholdet mellem kalcium og karbonat ved at justere på reaktoren.

'''Indkøring af kalkreaktor'''

Inden reaktoren sættes i gang, bør Ca og KH ligge korrekt. Værdierne kan buffes med [[KalciumKlorid]] og [[Natron]].

Der startes op med en passende lav startindstilling - eks. en pH på 7 og et flow, som giver hurtige dryp. Køres der ikke med pH-probe, indstilles til 1 boble CO2 hvert andet sekund.

Efter en dag eller to, måles KH (eller Ca - begge, hvis man ønsker det) og reaktoren justeres til mere eller mindre tilsætning, afhængigt af, hvad målingerne viser.

'''Justering af reaktoren'''

Der er to metoder, til at ændre på den tilsatte mængde Ca og KH:

1. Højere eller lavere pH (mere CO2 og samme flow). Jo lavere pH (jo mere CO2), jo mere tilsættes.

2. Højere flow (samme pH). Jo mere flow, jo mere tilsætning.

Andre dyr og planter/cleanup crew

2010-04-12T07:54:40Z

Nolan: /* Cleanup crew */

== Cleanup crew ==

Ofte tales om et "cleanup crew", som de basale beboere i saltvandsakvarier.
Disse dyr skal sørge for, at omsætte diverse affaldsstoffer og foder, som ikke bliver spist af fiskene.

''Følgende arter og grupper vil passe glimrende under betegnelsen "cleanup crew" :''

Cerithium sp. (den meget almindelige Cerith-snegl - [http://images.google.dk/images?hl=da&rlz=&q=Cerithium&lr=&um=1&ie=UTF-8&ei=Rs3CS6OgNs6AOMuXvJcE&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=4&ved=0CCUQsAQwAw])

Euplica sp. (Columbellid snegl - [http://images.google.dk/images?hl=da&q=Euplica&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wi])

Nassarius sp. (Nassarius snegl - [http://images.google.dk/images?um=1&hl=da&tbs=isch%3A1&sa=1&q=Nassarius&btnG=S%C3%B8g&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&start=0])

Astrea / turbo / lign (Turbosneglen - [http://images.google.dk/images?um=1&hl=da&tbs=isch%3A1&sa=1&q=turbo+snail&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&start=0])

Ophiocoma sp., Ophioderma sp., Ophiomastix sp. og lign. (slangesøstjerner. Engelsk og amerikansk litteratur kalder dem oftest "Brittle stars").

Holothuria sp. (Søpølser - specielt H. edulis og H. atra)

Calcinus sp. (Eremitkrebs - [http://images.google.dk/images?um=1&hl=da&tbs=isch%3A1&ei=NNHCS439O5Pz-Qb3_an0CA&sa=X&oi=spell&resnum=0&ct=result&cd=1&q=calcinus&spell=1&start=0])

Polycheat-gruppen (dækker over en stor gruppe orme - [http://images.google.dk/images?um=1&hl=da&tbs=isch%3A1&sa=1&q=Polychaete&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&start=0])

Andre dyr og planter/cleanup crew

2010-04-12T07:54:12Z

Nolan: Siden blev oprettet: == Cleanup crew == Ofte tales om et "cleanup crew", som de basale beboere i saltvandsakvarier. Disse dyr skal sørge for, at omsætte diverse affaldsstoffer og foder, som ikke ...

== Cleanup crew ==

Ofte tales om et "cleanup crew", som de basale beboere i saltvandsakvarier.
Disse dyr skal sørge for, at omsætte diverse affaldsstoffer og foder, som ikke bliver spist af fiskene.

Følgende arter og grupper vil passe glimrende under betegnelsen "cleanup crew" :

Cerithium sp. (den meget almindelige Cerith-snegl - [http://images.google.dk/images?hl=da&rlz=&q=Cerithium&lr=&um=1&ie=UTF-8&ei=Rs3CS6OgNs6AOMuXvJcE&sa=X&oi=image_result_group&ct=title&resnum=4&ved=0CCUQsAQwAw])

Euplica sp. (Columbellid snegl - [http://images.google.dk/images?hl=da&q=Euplica&um=1&ie=UTF-8&sa=N&tab=wi])

Nassarius sp. (Nassarius snegl - [http://images.google.dk/images?um=1&hl=da&tbs=isch%3A1&sa=1&q=Nassarius&btnG=S%C3%B8g&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&start=0])

Astrea / turbo / lign (Turbosneglen - [http://images.google.dk/images?um=1&hl=da&tbs=isch%3A1&sa=1&q=turbo+snail&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&start=0])

Ophiocoma sp., Ophioderma sp., Ophiomastix sp. og lign. (slangesøstjerner. Engelsk og amerikansk litteratur kalder dem oftest "Brittle stars").

Holothuria sp. (Søpølser - specielt H. edulis og H. atra)

Calcinus sp. (Eremitkrebs - [http://images.google.dk/images?um=1&hl=da&tbs=isch%3A1&ei=NNHCS439O5Pz-Qb3_an0CA&sa=X&oi=spell&resnum=0&ct=result&cd=1&q=calcinus&spell=1&start=0])

Polycheat-gruppen (dækker over en stor gruppe orme - [http://images.google.dk/images?um=1&hl=da&tbs=isch%3A1&sa=1&q=Polychaete&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&start=0])

Diskussion:Neotrygon kuhlii

2010-01-14T23:48:40Z

Nolan:

Jeg er ret sikker på, at det er en Taeniura lymma på billederne og ikke en Neotrygon kuhlii (eller Dasyatis kuhlii).

http://www.reeflex.net/tiere/2367_Dasyatis_kuhlii.htm

http://www.reeflex.net/tiere/129_Taeniura_lymma.htm

/Kim

Jeg er ikke helt enig - grunden er den lange blå stribe på halen som kendetegner Neotrygon Kuhlii.

/HerrO

Striben på halen har T. lymma også. Jeg baserer det mere på tegningen af selve kroppen. T. lymma er mere afrundet, hvor N. kuhlii er mere kantet.
N. kuhlii har også mere "finnetegning" af de forreste finner, hvor T. lymma har finner, der er mere en del af selve kroppen.

:-)

/Kim

Diskussion:Neotrygon kuhlii

2010-01-14T23:48:07Z

Nolan:

Jeg er ret sikker på, at det er en Taeniura lymma på billederne og ikke en Neotrygon kuhlii (eller Dasyatis kuhlii).

http://www.reeflex.net/tiere/2367_Dasyatis_kuhlii.htm
http://www.reeflex.net/tiere/129_Taeniura_lymma.htm

/Kim

Jeg er ikke helt enig - grunden er den lange blå stribe på halen som kendetegner Neotrygon Kuhlii.

/HerrO

Striben på halen har T. lymma også. Jeg baserer det mere på tegningen af selve kroppen. T. lymma er mere afrundet, hvor N. kuhlii er mere kantet.
N. kuhlii har også mere "finnetegning" af de forreste finner, hvor T. lymma har finner, der er mere en del af selve kroppen.

;-)

/Kim

Diskussion:Neotrygon kuhlii

2010-01-11T14:18:39Z

Nolan: Siden blev oprettet: Jeg er ret sikker på, at det er en Taeniura lymma på billederne og ikke en Neotrygon kuhlii (eller Dasyatis kuhlii). http://www.reeflex.net/tiere/2367_Dasyatis_kuhlii.htm htt...

KH

2009-11-05T21:59:04Z

Nolan:

[[Category:Kemi]]
KH bruges til at måles saltvandets hårdhed. Naturlig saltvand har en KH mellem 7 og 9. Generelt har et akvarie det bedst med en KH mellem 8 og 12. Hvis KH er lav er det meget svært at [[Ca]] til at blive stabil. [[pH]] værdien påvirkes meget af KH'en.

[[Bryopsis]] algen trives ved lav KH.

=== Test ===

Der findes adskillige målesæt der kan teste for KH, bla. Salifert.

=== Tilsætning ===

KH værdien kan justeres/vedligeholdes på flere forskellige måder:

# Som en del af vandpåfyldning
# Med pulvertilsætning direkte i akvariet
# Med [[Balling]]
# Via kalkreaktor
# Via kalkmixer

==== Tilsætning ved vandpåfyldning ====
Kan sagtens bruges i akvarier med få koraller, man hælder en KH buffer i det vand som man bruger til at erstatte fordampet vand. Hvis man bruger et automatisk vandpåfyldnings anlæg får man en stabil tilsætning henover døgnet. Som KH buffer kan man bruge bikarbonat fra supermarkedet ([[Natron]] - Står ved siden af bagepulveret), eller KH bufferen købt til formålet.

==== Tilsætning i form af pulver ====
Der findes mange forskellige pulver løsninger. Det billigste er nok Bikarbonat fra Matas eller alm. [[Natron]] til bagning (NatriumHydrogenKarbonat) fra købmanden.

==== Tilsætning via Balling ====
[[Balling]] er en metode til at vedligeholde både KH [[kalk]] og [[Magnesium]]

==== Tilsætning via kalkreaktor ====
KH tilsættes via [[kalkreaktor]] sammen med [[kalk]]. Med denne metode kan man IKKE hæve KH uden at [[kalk]] indholdet også stiger. Derfor er kalkreaktoren mest velegnet til at vedligeholde værdierne når de først er på plads.

==== Tilsætning via kalkmixer ====
En kalkmixer kan også bruges til tilsætning af KH og [[kalk]].

Kalkmixeren benyttes normalt i forbindelse med en ferskvandstank til påfyldning af fordampet vand. Dette er kalkmixerens svaghed, da mængden af tilsat [[kalk]] afhænger af den fordampede mængde vand. Da mængden af fordampet vand intet har med forbruget af [[kalk]] at gøre, skal værdien korrigeres på anden måde, med jævne mellemrum.

=== For høj KH ===
Den mest almindelige metode til reduktion af magnesium er blot at vente og lave magnesiumen blive brugt. Alternativt kan et [[vandskifte]] benyttes.

KH

2009-11-05T21:57:50Z

Nolan: /* Tilsætning ved vandpåfyldning */

[[Category:Kemi]]
KH bruges til at måles saltvandets hårdhed. Naturlig saltvand har en KH mellem 7 og 9. Generelt har et akvarie det bedst med en KH mellem 8 og 12. Hvis KH er lav er det meget svært at [[Ca]] til at blive stabil. pH værdien påvirkes meget af KH'en.

[[Bryopsis]] algen trives ved lav KH.

=== Test ===

Der findes adskillige målesæt der kan teste for KH, bla. Salifert.

=== Tilsætning ===

KH værdien kan justeres/vedligeholdes på flere forskellige måder:

# Som en del af vandpåfyldning
# Med pulvertilsætning direkte i akvariet
# Med [[Balling]]
# Via kalkreaktor
# Via kalkmixer

==== Tilsætning ved vandpåfyldning ====
Kan sagtens bruges i akvarier med få koraller, man hælder en KH buffer i det vand som man bruger til at erstatte fordampet vand. Hvis man bruger et automatisk vandpåfyldnings anlæg får man en stabil tilsætning henover døgnet. Som KH buffer kan man bruge bikarbonat fra supermarkedet ([[Natron]] - Står ved siden af bagepulveret), eller KH bufferen købt til formålet.

==== Tilsætning i form af pulver ====
Der findes mange forskellige pulver løsninger. Det billigste er nok Bikarbonat fra Matas eller alm. [[Natron]] til bagning (NatriumHydrogenKarbonat) fra købmanden.

==== Tilsætning via Balling ====
[[Balling]] er en metode til at vedligeholde både KH [[kalk]] og [[Magnesium]]

==== Tilsætning via kalkreaktor ====
KH tilsættes via [[kalkreaktor]] sammen med [[kalk]]. Med denne metode kan man IKKE hæve KH uden at [[kalk]] indholdet også stiger. Derfor er kalkreaktoren mest velegnet til at vedligeholde værdierne når de først er på plads.

==== Tilsætning via kalkmixer ====
En kalkmixer kan også bruges til tilsætning af KH og [[kalk]].

Kalkmixeren benyttes normalt i forbindelse med en ferskvandstank til påfyldning af fordampet vand. Dette er kalkmixerens svaghed, da mængden af tilsat [[kalk]] afhænger af den fordampede mængde vand. Da mængden af fordampet vand intet har med forbruget af [[kalk]] at gøre, skal værdien korrigeres på anden måde, med jævne mellemrum.

=== For høj KH ===
Den mest almindelige metode til reduktion af magnesium er blot at vente og lave magnesiumen blive brugt. Alternativt kan et [[vandskifte]] benyttes.

KH

2009-11-05T21:57:03Z

Nolan: /* Tilsætning via kalkmixer */

[[Category:Kemi]]
KH bruges til at måles saltvandets hårdhed. Naturlig saltvand har en KH mellem 7 og 9. Generelt har et akvarie det bedst med en KH mellem 8 og 12. Hvis KH er lav er det meget svært at [[Ca]] til at blive stabil. pH værdien påvirkes meget af KH'en.

[[Bryopsis]] algen trives ved lav KH.

=== Test ===

Der findes adskillige målesæt der kan teste for KH, bla. Salifert.

=== Tilsætning ===

KH værdien kan justeres/vedligeholdes på flere forskellige måder:

# Som en del af vandpåfyldning
# Med pulvertilsætning direkte i akvariet
# Med [[Balling]]
# Via kalkreaktor
# Via kalkmixer

==== Tilsætning ved vandpåfyldning ====
Kan sagtens bruges i akvarier med få koraller, man hælder en KH buffer i det vand som man bruger til at erstatte fordampet vand. Hvis man bruger et automatisk vandpåfyldnings anlæg får man en stabil tilsætning henover døgnet. Som KH buffer kan man bruge bikarbonat fra supermarkedet (Står ved siden af bagepulveret), eller KH bufferen købt til formålet.

==== Tilsætning i form af pulver ====
Der findes mange forskellige pulver løsninger. Det billigste er nok Bikarbonat fra Matas eller alm. [[Natron]] til bagning (NatriumHydrogenKarbonat) fra købmanden.

==== Tilsætning via Balling ====
[[Balling]] er en metode til at vedligeholde både KH [[kalk]] og [[Magnesium]]

==== Tilsætning via kalkreaktor ====
KH tilsættes via [[kalkreaktor]] sammen med [[kalk]]. Med denne metode kan man IKKE hæve KH uden at [[kalk]] indholdet også stiger. Derfor er kalkreaktoren mest velegnet til at vedligeholde værdierne når de først er på plads.

==== Tilsætning via kalkmixer ====
En kalkmixer kan også bruges til tilsætning af KH og [[kalk]].

Kalkmixeren benyttes normalt i forbindelse med en ferskvandstank til påfyldning af fordampet vand. Dette er kalkmixerens svaghed, da mængden af tilsat [[kalk]] afhænger af den fordampede mængde vand. Da mængden af fordampet vand intet har med forbruget af [[kalk]] at gøre, skal værdien korrigeres på anden måde, med jævne mellemrum.

=== For høj KH ===
Den mest almindelige metode til reduktion af magnesium er blot at vente og lave magnesiumen blive brugt. Alternativt kan et [[vandskifte]] benyttes.

Magnesiumsalte

2009-11-05T21:51:25Z

Nolan: Siden blev oprettet: Magnesiumsaltene fra Balling-metoden er en billig måde at lave sin egen magnesiumtilsætning på. Der benyttes en blanding af to magnesiumsalte - MagnesiumChlorid (MgCl) o...

Magnesiumsaltene fra [[Balling]]-metoden er en billig måde at lave sin egen magnesiumtilsætning på.

Der benyttes en blanding af to magnesiumsalte - MagnesiumChlorid (MgCl) og MagnesiumSulfat (MgSO4). Begge salte kan købes billigt ved feks. [http://www.aquafair.de/index.php/cPath/45_63?osCsid=a61c1e351a33941b1ffd6472a2499cef Aquafair].

'''Basisblanding'''

Der måles 380g MagnesiumChlorid og 48g MagnesiumSulfat af og disse opløses i 700ml demineraliseret vand (eller vand fra omvendt-osmose-anlæg / DI-anlæg). Denne opløsning (ca. 1L) indeholder 50.000ppm [[Magnesium]].

100ml af denne opløsning hæver [[Mg]] med:

5ppm i 1000L vand
10ppm i 500L vand
25ppm i 200L vand
50ppm i 100L vand
.. osv

Magnesium

2009-11-05T21:42:11Z

Nolan: /* Tilsætning via pulver */

[[Category:Kemi]]
Magnesium

Mængde i naturlig saltvand 1300-1500. Koraller, men især kalkalger, bruger magnesium når de bygger skelet. Hvis man har problemer med at få [[Ca]] og [[KH]] til at være i balance kan de være mangel på magnesium der i virkeligheden er årsagen. [http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Magnesium_crystals.jpg|Rå magnesium krystaller]

=== Test ===

Der findes adskillige målesæt der kan teste for magnesium, bla. Salifert.

=== Tilsætning ===

Magnesium kan tilsættes på fire forskellige måder:

# Ved [[vandskift]]
# Med pulvertilsætning
# Med væsketilsætning
# Via kalkreaktor

Mange bliver ofte overraskede over mængden af magnesium der skal tilsættes - da folk oplever at skulle hælde adskillige liter i akvariet hvis der har være ubalance.

==== Tilsætning via vandskift ====
Er svært at styre, men kan sagtens bruges i akvarier med få koraller.

==== Tilsætning via pulver ====
Der findes mange forskellige pulver løsninger.

Den billigste løsning er klart, at benytte magnesiumsaltene fra [[Balling]]-metoden ''(Ballingvejledningen mangler denne del !!)''

Der ligger en vejledning her: [[Magnesiumsalte]]

==== Tilsætning via væske ====
Der findes en masse forskellige væsker som alle sammen i bund og grund blot er pulver der er opløst. Visse produkter slår på evnen til at få kalkalger til gro, f.eks. PurpleUp. Væsker er nemme og hurtige at bruge, men ret kostbare.

==== Tilsætning via kalkreaktor ====
GroTech har et produkt der hedder MagnesiumPro - det er små sten der anbringes i kalkreaktoren sammen det normale kalkmedie. Der skal være ca. 10 % MagnesiumPro i kalkreaktoren for at forholdet til kalken passer. Det er en ret nem metode til kontinuerlig tilsætning.

=== For høj magnesium ===
Den mest almindelige metode til reduktion af magnesium er blot at vente og lade magnesiumen blive brugt. Alternativt kan et [[vandskifte]] benyttes.

Magnesium

2009-11-05T21:41:59Z

Nolan: /* Tilsætning via pulver */

Magnesium

2009-11-05T21:34:42Z

Nolan: /* Tilsætning via pulver */

[[Category:Kemi]]
Magnesium

Mængde i naturlig saltvand 1300-1500. Koraller, men især kalkalger, bruger magnesium når de bygger skelet. Hvis man har problemer med at få [[Ca]] og [[KH]] til at være i balance kan de være mangel på magnesium der i virkeligheden er årsagen. [http://commons.wikimedia.org/wiki/File:Magnesium_crystals.jpg|Rå magnesium krystaller]

=== Test ===

Der findes adskillige målesæt der kan teste for magnesium, bla. Salifert.

=== Tilsætning ===

Magnesium kan tilsættes på fire forskellige måder:

# Ved [[vandskift]]
# Med pulvertilsætning
# Med væsketilsætning
# Via kalkreaktor

Mange bliver ofte overraskede over mængden af magnesium der skal tilsættes - da folk oplever at skulle hælde adskillige liter i akvariet hvis der har være ubalance.

==== Tilsætning via vandskift ====
Er svært at styre, men kan sagtens bruges i akvarier med få koraller.

==== Tilsætning via pulver ====
Der findes mange forskellige pulver løsninger.

Den billigste løsning er klart, at benytte magnesiumsaltene fra [[Balling]]-metoden.

==== Tilsætning via væske ====
Der findes en masse forskellige væsker som alle sammen i bund og grund blot er pulver der er opløst. Visse produkter slår på evnen til at få kalkalger til gro, f.eks. PurpleUp. Væsker er nemme og hurtige at bruge, men ret kostbare.

==== Tilsætning via kalkreaktor ====
GroTech har et produkt der hedder MagnesiumPro - det er små sten der anbringes i kalkreaktoren sammen det normale kalkmedie. Der skal være ca. 10 % MagnesiumPro i kalkreaktoren for at forholdet til kalken passer. Det er en ret nem metode til kontinuerlig tilsætning.

=== For høj magnesium ===
Den mest almindelige metode til reduktion af magnesium er blot at vente og lade magnesiumen blive brugt. Alternativt kan et [[vandskifte]] benyttes.

Vodka Sukker Eddike (Vinegar) (VSV)

2009-09-16T19:10:14Z

Nolan:

Vodka Sukker Vinegar (Eddike) metoden er en metode til denitrifikation vha bakterier.

Vodka, sukker og eddike er forskellige former for kulstofhydrider (de består af kulstof (C), brint (H) og ilt (O)).
Under nedbrydelse af en kulstofhydrid, danner bakterierne et par bi-produkter - CO2 (kuldioxid) og H2O (vand). Ilt-molekylet til disse, tager bakterierne fra [[nitrat]]- og [[fosfat]]-molekylerne i vandet og i processen nedbrydes disse derfor også.

En overdosering af VSV kan være ekstremt farligt for akvariets beboere.
Er der ikke [[nitrat]] eller [[fosfat]] til stede, tager bakterierne ilten fra den frie ilt i vandet og vandet bliver derved fattigt på ilt. Doseringen skal derfor konstant afstemmes med den mængde næringsstoffer der er til stede, hvorfor streng disciplin er nødvendig ved dosering af VSV og brug af testsæt.

'''Tegn på overdosering'''

Lav [[pH]]-værdi, som ikke kan spores til andre kilder, kan være et tegn på overdosering.
Forklaringen er, at bakterierne bruger ilt fra vandet og dermed skubbes [[pH]]-ligevægten.

For at afhjælpe dette problem, skal mængden af tilsat VSV reduceres øjeblikkeligt. Undertegnede har haft held med at reducere mængden til ca. 1/3. Såfremt næringsværdierne stiger grundet dette, må mængden igen forsøges hævet, når [[pH]]-værdien er faldet på plads.

----

''Nedenstående opskrift er udarbejdet af Lars Mogensen og kopieret fra afsnittet [[Kemi på den simple måde]] uden redigering''

== VSV metoden ==
Nå det bragte os så videre til det næste emne, nemlig brug af [[VSV]] også kaldet fattigmands-zeovitmetoden her på forum:
Tilsætning af kulhydrater har været kendt i mange år. Princippet er at man gradvist sætter den bakterielle omsætning op ved at sikre at der altid er næring til de mange bakterierstammer som omsætter henholdsvis [[nitrat]] og [[fosfat]].
Jeg har brugt metoden i ca. 3 år, læste på de tyske sider om tilsætning af vodka. Det funkede ok, men den recept jeg bruger idag er langt bedre.

=== Opskrift ===
* 2 dl. af den billigste vodka (netto 60 kr,-)
* 0,5 dl. klar eddike
* 1,5 spk. alm hvid sukker.
* Mikses og rystes godt.

Start langsomt. Rigtigt langsomt... I mit 325l. sluttede jeg med en tilsætning på 2 ml. pr. dag, så vi taler om små mængder.
Princippet er: Start langsomt. 0,5 ml pr. 100l. øg derefter gradvist indtil du ikke kan måle hverken [[nitrat]] eller [[fosfat]]. Så starter du med at reducere mængden til du igen kan måle værdier. Din tilsætning er så lige niveauet over, da du ikke kunne måle noget. I mit tilfælde var jeg oppe på 5 ml. og endte på en daglig tilsætning på 2 ml. pr. dag p.t.

=== Fordele ===
Med VSV metoden bruger man bakterierne i akvariet til at holde vandværdierne meget lave.
Det problem vi ønsker at løse, er ophobning af [[nitrat]] og ikke mindst [[fosfat]]. Hvis disse to værdier er for høje, vil specielt stenkorallers yderste cellelag, epidermis vokse sig for tykt, således at det skjuler for det vi gerne vil se, de farvede pigmenter fra korallen selv og de zooxantheller, som korallerne lever i symbiose med. Når stenkoraller har det for godt læs har for god adgang til næringstoffer, bliver de for "fede" og ser brune ud.

Traditionelt forsøger vi at fjerne [[nitrat]] og [[fosfat]] med f.eks. et nitratfilter eller brug af en fosfatbinder f.eks. Rowaphos. Det slipper man for ved at bruge VSV metoden.

En anden fordel er, at der dannes rigtigt mange bakterier i sten og på forskellige overflader. De bliver af og til revet af med strømmen og udgør et fint foder for koraller mv.

Endeligt vil en hel del bakterier ende i skummeren og er dermed med til at eksportere næringsstoffer ud af akvarievandet.

=== Ulemper/vigtige forhold ===
# Metoden kræver at man er rimeligt systematisk. Man skal have tålmodighed i indkøringsfasen, måle en hel del og gøre det samme hver dag. Ikke noget med at give akvariet en snaps når man lige husker det
# Man kan faktisk overdosere, således at specielt blødkoraller sultes ihjel. Selv har jeg det dilemma, at jeg synes at skiver er rigtigt flotte. Desværre er de også lette at udsulte, så jeg må finde et kompromis mellem stenkoraller og skiver. Altså ikke helt næringsfattigt, for så dør skiverne og ikke helt næringsrigt, for så mister mine stenkoraller farverne og bliver brune.
# Overdoser aldrig Der kan ske to ting: Man kan få en så massiv opblomstring af bakterier, at alt, ja jeg har selv prøvet det, ALT bliver fedtet ind i et tykt bakterieslimlag, sten pumper, glas. Så stopper man tilsætningen i en uges tid og stater llaannggssoommtt op igen.
# Det andet der kan ske er, at selv bakterier skal have ilt for at leve, så de vil sænke iltindholdet i akvariet til et kritik punkt. Jeg vil derfor mene at man skal køre med skummeren hele tiden.
# Mine erfaringer siger mig, at det er godt at tilsætte bakterier en gang i mellem. Der findes en række produkter på markedet dels i ampuller, dels som dråber der tilsættes. Jeg vil anbefale bakterietilsætning måske 1-2 gange om måneden.
Der findes også en række af tilsætningsstoffer, som man kan anvende. Det er efterhånden blevet en hel industri. Selv bruger jeg et aminosyreprodukt, som jeg tilsætter 1 ml. af om dagen. Jeg synes at jeg kan se en forskel med det.

Kort sagt; det her er ikke religion, men ren biologi

----

Se også [[Zeovit]]

Fragmentere

2009-09-15T06:27:24Z

Nolan: /* Skiveanemoner */

At "fragmentere" en koral, betyder man deler den, så man får en "aflægger" af korallen, der kan vokse op og blive til en ny koral. Alt efter type gøres det på forskelige måder.
==Blødkoraller==
Typisk er en saks, eller skarp kniv nok. Skær der hvor man ønsker den delt. Sy med fiske line, korallen fast til en sten.

==Stenkoraller==
Disse typer er lidt hårdere, typisk kræver de skævbider, dremmel, eller stører form for skære instrument. Skær korallen af der hvor du ønsker den delt. Hvis vi snakker Acropora, Montipora Digi, og den slags sten koraller, kan man bruge Epoxy kit, til at sætte korallen fast på en lille sten. Nogle anbefaler at man vænner acropora fragmenter på siden, således de encruster, og der efter vokser op, så undgår man "pinde" looket, da korallen vil skyde fra flere sider.

==Skiveanemoner==
Skarp kniv, eller saks bruges. Skær igennem munden, man kan godt dele en skive, ud i en 4 stykker, bare de alle har et stykke mund med. Der efter tager et stykke tyl og et elastik. Et stykke skive, places over en sten, med tyl omkring til at holde det på plads, og elastikken til at binde omkring så det ikke flyder væk. Efter en uges tid burde den have vokset fast.

Fragmentere

2009-09-15T06:27:10Z

Nolan: /* svampe */

At "fragmentere" en koral, betyder man deler den, så man får en "aflægger" af korallen, der kan vokse op og blive til en ny koral. Alt efter type gøres det på forskelige måder.
==Blødkoraller==
Typisk er en saks, eller skarp kniv nok. Skær der hvor man ønsker den delt. Sy med fiske line, korallen fast til en sten.

==Stenkoraller==
Disse typer er lidt hårdere, typisk kræver de skævbider, dremmel, eller stører form for skære instrument. Skær korallen af der hvor du ønsker den delt. Hvis vi snakker Acropora, Montipora Digi, og den slags sten koraller, kan man bruge Epoxy kit, til at sætte korallen fast på en lille sten. Nogle anbefaler at man vænner acropora fragmenter på siden, således de encruster, og der efter vokser op, så undgår man "pinde" looket, da korallen vil skyde fra flere sider.

==Skiveanemoner==
skarp kniv, eller saks bruges. Skær igennem munden, man kan godt dele en skive, ud i en 4 stykker, bare de alle har et stykke mund med. Der efter tager et stykke tyl og et elastik. Et stykke skive, places over en sten, med tyl omkring til at holde det på plads, og elastikken til at binde omkring så det ikke flyder væk. Efter en uges tid burde den have vokset fast.

Kemi

2009-09-02T19:47:10Z

Nolan: /* Kalk */

At holde et saltvandsakvarium kan nogen gange føles som om man er igang med at lege den lille kemiker. Der er indviklede kemiske sammenhænge og mærkelige farvede væsker som benyttes til at teste med.

Hovedformålet med det hele er at akvarievandet hele tiden har samme egenskaber som naturligt saltvand.

== Nitrogenkredsløb ==
Da der bliver produceret affaldsstoffer i akvariet fra fisk og de andre levende væsener skal det også væk igen. I et saltvandsakvarium fjernes noget mekanisk med en [[skummer]] mens resten bliver behandlet af en lang kemisk process som vi kalder for [[Nitrogenkredsløb]].

== Kalk ==
Koraller bruger [[kalk]] til at bygge deres skeletter og de får kalken fra vandet. Desuden benyttes også [[magnesium]] og [[karbonat]].

== Ting vi måler i saltvandsakvariet ==

* [[pH]] Surhed
* [[KH]] Hårdhed
* [[Ca]] [[Kalk]]
* [[Mg]] Magnesium
* [[NO3]] Nitrat
* [[NO2]] Nitrit
* [[NH4]] Amonium
* [[PO4]] Fosfat
* [[Redox]]

== Sporstoffer med kemiske egenskaber ==
* [[bor]] Også kaldet boron har en stærk indflydelse på [[pH]].

== Kom videre med kemien på nettet ==
En række af de bedste og mest anvendelige kemi artikler fra diverse online blade er samlet i en tråd på saltvandsforum her - [http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=822 Den store kemi tråd]

Kemi

2009-09-02T19:46:25Z

Nolan: /* Sporestoffer med kemiske egenskaber */

At holde et saltvandsakvarium kan nogen gange føles som om man er igang med at lege den lille kemiker. Der er indviklede kemiske sammenhænge og mærkelige farvede væsker som benyttes til at teste med.

Hovedformålet med det hele er at akvarievandet hele tiden har samme egenskaber som naturligt saltvand.

== Nitrogenkredsløb ==
Da der bliver produceret affaldsstoffer i akvariet fra fisk og de andre levende væsener skal det også væk igen. I et saltvandsakvarium fjernes noget mekanisk med en [[skummer]] mens resten bliver behandlet af en lang kemisk process som vi kalder for [[Nitrogenkredsløb]].

== Kalk ==
Koraller bruger [[kalk]] til at bygge deres skeletter og de får kalken fra vandet. Desuden benyttes også [[magnesium]] og [[bikarbonat]].

== Ting vi måler i saltvandsakvariet ==

* [[pH]] Surhed
* [[KH]] Hårdhed
* [[Ca]] [[Kalk]]
* [[Mg]] Magnesium
* [[NO3]] Nitrat
* [[NO2]] Nitrit
* [[NH4]] Amonium
* [[PO4]] Fosfat
* [[Redox]]

== Sporstoffer med kemiske egenskaber ==
* [[bor]] Også kaldet boron har en stærk indflydelse på [[pH]].

== Kom videre med kemien på nettet ==
En række af de bedste og mest anvendelige kemi artikler fra diverse online blade er samlet i en tråd på saltvandsforum her - [http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=1&t=822 Den store kemi tråd]

Cyano

2009-09-02T19:45:00Z

Nolan:

Cyanobakterier kan være en af de værste ting man kan opleve i et akvarie.

Cyanobakterier er måske bedre kendt som blå-grønne alger eller slimalger og de tilhører evolutionsmæssigt en meget gammel gruppe af organismer. Trods navnet, kan de have andre farver. Alt fra sort over grønt og blåt til rødt er set.
Det kan diskuteres - og det bliver det ofte - om cyanobakterier ér bakterier eller det er alger. Systematisk er cyano anbragt, sammen med bakterier, i gruppen af Prokaryoter [http://da.wikipedia.org/wiki/Prokaryot].

Slimalger ses ofte i den første tid efter opstart af akvariet, hvor næringsniveauerne er høje og der er store udsving i akvariets værdier. Oftest forsvinder de ad sig selv uden at give anledning til problemer.

Det er, når slimalgerne indtager et etableret akvarie, at de udgør et problem. Slimalger kan kvæle koraler og flere mener de er giftige for akvariets andre hvirvelløse beboere, såsom snegle o.l.
Cyanobakterier findes altid i akvariet. De udgør først et problem, når der bliver mange af dem.

[[Billede:Cyanobakterier.jpg|600px]]

=== Cyanotesten ===

Er det Cyanobakterier? Det er det klassiske spørgsmål.

Den bedste metode vi kender er at tage en stykke af "algerne", anbringe dem i et glas vand og placere dette mørkt natten over. Den mindste farvning af vandet herefter indikerer, at det drejer sig om cyano. Er vandet ikke farvet, drejer det sig om en anden type alge.

[[Billede:Cyanotest.JPG|200px]]

På billedet ses en tydelig farvning af en cyanotest.

=== Årsager til Cyano ===

Der er desværre flere skrøner end der er facts om forekomsten og årsager til Cyano.
Meget tyder på, at flere faktorer indvirker på opblomstring.

Det er nogenlunde accepteret, at følgende kan indvirke til en opblomstring:
*Høje næringsniveauer, specielt fosfat ser ud til at kunne nære cyano
*Manglende cirkulation eller områder med stillestående vand
*Varme (temperaturer over 27-28 grader ser ud til at virke som katalysator)
*...

=== Behandling ===

Da cyano kan betragtes som et symptom på et andet problem, er der mange vinkler til bekæmpelse af cyano. De fleste vil foretrække at afhjælpe eventuelle årsager, som er nævnt ovenfor, før kemien tages til hjælp.

Den eneste kendte kemiske behandling der findes, indeholder antibiotika.
De virksomme produkter hedder "Red Slime Remover" og findes fra to fabrikanter, UltraLife og ChemiClean.

Grundet EU-regler, som forhindrer fri distribution af midler indeholdende antibiotika, kan det være vanskeligt at finde disse produkter i handlen. Det er ofte muligt at finde "forhandlere" på http://saltvandsforum.dk.

Fil:Cyanobakterier.jpg

2009-09-02T19:43:03Z

Nolan:

Cyano

2009-09-02T19:35:32Z

Nolan: /* Cyanotesten */

Cyanobakterier kan være en af de værste ting man kan opleve i et akvarie.

Cyanobakterier er måske bedre kendt som blå-grønne alger eller slimalger og de tilhører evolutionsmæssigt en meget gammel gruppe af organismer. Trods navnet, kan de have andre farver. Alt fra sort over grønt og blåt til rødt er set.
Det kan diskuteres - og det bliver det ofte - om cyanobakterier ér bakterier eller det er alger. Systematisk er cyano anbragt, sammen med bakterier, i gruppen af Prokaryoter [http://da.wikipedia.org/wiki/Prokaryot].

Slimalger ses ofte i den første tid efter opstart af akvariet, hvor næringsniveauerne er høje og der er store udsving i akvariets værdier. Oftest forsvinder de ad sig selv uden at give anledning til problemer.

Det er, når slimalgerne indtager et etableret akvarie, at de udgør et problem. Slimalger kan kvæle koraler og flere mener de er giftige for akvariets andre hvirvelløse beboere, såsom snegle o.l.
Cyanobakterier findes altid i akvariet. De udgør først et problem, når der bliver mange af dem.

'''HER KUNNE DET VÆRE LÆKKERT MED ET BILLEDE'''

=== Cyanotesten ===

Er det Cyanobakterier? Det er det klassiske spørgsmål.

Den bedste metode vi kender er at tage en stykke af "algerne", anbringe dem i et glas vand og placere dette mørkt natten over. Den mindste farvning af vandet herefter indikerer, at det drejer sig om cyano. Er vandet ikke farvet, drejer det sig om en anden type alge.

[[Billede:Cyanotest.JPG|200px]]

På billedet ses en tydelig farvning af en cyanotest.

=== Årsager til Cyano ===

Der er desværre flere skrøner end der er facts om forekomsten og årsager til Cyano.
Meget tyder på, at flere faktorer indvirker på opblomstring.

Det er nogenlunde accepteret, at følgende kan indvirke til en opblomstring:
*Høje næringsniveauer, specielt fosfat ser ud til at kunne nære cyano
*Manglende cirkulation eller områder med stillestående vand
*Varme (temperaturer over 27-28 grader ser ud til at virke som katalysator)
*...

=== Behandling ===

Da cyano kan betragtes som et symptom på et andet problem, er der mange vinkler til bekæmpelse af cyano. De fleste vil foretrække at afhjælpe eventuelle årsager, som er nævnt ovenfor, før kemien tages til hjælp.

Den eneste kendte kemiske behandling der findes, indeholder antibiotika.
De virksomme produkter hedder "Red Slime Remover" og findes fra to fabrikanter, UltraLife og ChemiClean.

Grundet EU-regler, som forhindrer fri distribution af midler indeholdende antibiotika, kan det være vanskeligt at finde disse produkter i handlen. Det er ofte muligt at finde "forhandlere" på http://saltvandsforum.dk.

Fil:Cyanotest.JPG

2009-09-02T19:33:17Z

Nolan: Farvning af en cyanotest efter 5 timer i mørke

Farvning af en cyanotest efter 5 timer i mørke

Tunze 6025 Mod

2009-08-31T10:09:43Z

Nolan:

'''Hvis nogen har før-billeder af dette eller evt. kan tage et billede af en 6045, ville det være cool at sætte dem ind her.'''

- Nolan

Dette mod ændrer en Tunze 6025, til at yde det samme som en Tunze 6045, det tager ca 5 min.

'''Mod 1 - Øget Flow''' 
Tunze 6025 har, i modsætning til 6045, en krave indvendigt i forstykket, som begrænser flowet betragteligt. Ved at fjerne denne krave, vil pumpen yde betydeligt mere.

Man tager forstykket fra sin pumpe og skærer det plastic væk, som begrænser vandgennemstrømningen.
Det færdige resultat skal ligne billedet.

[[image:6025 standard mod.jpg|700px]]

Ukendte

2009-08-17T12:48:36Z

Nolan:

Hjælp os med at finde ud af hvad dette er:

[[image:Klovnfisken-251008-007.jpg|700px]]

Den er i familie med Gobies, umiddelbart ligner det en Clown Goby.

De bliver ca 3 cm lange, og fungerer fint i de fleste akvarier. Der skal dog være låg på, da de godt kan finde på at springe op af vandet.

[[image:ukendt.10.jpg]]

Dette er jeg ret sikker på, er noget Scleronephthya, Stereonephthya, Dendronephthya e.l.
Ihverfald tilhører den helt tydeligt Nephtheidae familien.

Cyanobakterier

2009-08-16T20:15:54Z

Nolan: Omdirigering til Cyano oprettet

#REDIRECT [[Cyano]]

Cyano

2009-08-16T20:15:18Z

Nolan: /* Cyano testen */

Cyanobakterier kan være en af de værste ting man kan opleve i et akvarie.

Cyanobakterier er måske bedre kendt som blå-grønne alger eller slimalger og de tilhører evolutionsmæssigt en meget gammel gruppe af organismer. Trods navnet, kan de have andre farver. Alt fra sort over grønt og blåt til rødt er set.
Det kan diskuteres - og det bliver det ofte - om cyanobakterier ér bakterier eller det er alger. Systematisk er cyano anbragt, sammen med bakterier, i gruppen af Prokaryoter [http://da.wikipedia.org/wiki/Prokaryot].

Slimalger ses ofte i den første tid efter opstart af akvariet, hvor næringsniveauerne er høje og der er store udsving i akvariets værdier. Oftest forsvinder de ad sig selv uden at give anledning til problemer.

Det er, når slimalgerne indtager et etableret akvarie, at de udgør et problem. Slimalger kan kvæle koraler og flere mener de er giftige for akvariets andre hvirvelløse beboere, såsom snegle o.l.
Cyanobakterier findes altid i akvariet. De udgør først et problem, når der bliver mange af dem.

'''HER KUNNE DET VÆRE LÆKKERT MED ET BILLEDE'''

=== Cyanotesten ===

Er det Cyanobakterier? Det er det klassiske spørgsmål.

Den bedste metode vi kender er at tage en stykke af "algerne", anbringe dem i et glas vand og placere dette mørkt natten over. Den mindste farvning af vandet herefter indikerer, at det drejer sig om cyano. Er vandet ikke farvet, drejer det sig om en anden type alge.

=== Årsager til Cyano ===

Der er desværre flere skrøner end der er facts om forekomsten og årsager til Cyano.
Meget tyder på, at flere faktorer indvirker på opblomstring.

Det er nogenlunde accepteret, at følgende kan indvirke til en opblomstring:
*Høje næringsniveauer, specielt fosfat ser ud til at kunne nære cyano
*Manglende cirkulation eller områder med stillestående vand
*Varme (temperaturer over 27-28 grader ser ud til at virke som katalysator)
*...

=== Behandling ===

Da cyano kan betragtes som et symptom på et andet problem, er der mange vinkler til bekæmpelse af cyano. De fleste vil foretrække at afhjælpe eventuelle årsager, som er nævnt ovenfor, før kemien tages til hjælp.

Den eneste kendte kemiske behandling der findes, indeholder antibiotika.
De virksomme produkter hedder "Red Slime Remover" og findes fra to fabrikanter, UltraLife og ChemiClean.

Grundet EU-regler, som forhindrer fri distribution af midler indeholdende antibiotika, kan det være vanskeligt at finde disse produkter i handlen. Det er ofte muligt at finde "forhandlere" på http://saltvandsforum.dk.

Cyano

2009-08-16T20:14:26Z

Nolan: /* Årsager til Cyano */

Cyanobakterier kan være en af de værste ting man kan opleve i et akvarie.

Cyanobakterier er måske bedre kendt som blå-grønne alger eller slimalger og de tilhører evolutionsmæssigt en meget gammel gruppe af organismer. Trods navnet, kan de have andre farver. Alt fra sort over grønt og blåt til rødt er set.
Det kan diskuteres - og det bliver det ofte - om cyanobakterier ér bakterier eller det er alger. Systematisk er cyano anbragt, sammen med bakterier, i gruppen af Prokaryoter [http://da.wikipedia.org/wiki/Prokaryot].

Slimalger ses ofte i den første tid efter opstart af akvariet, hvor næringsniveauerne er høje og der er store udsving i akvariets værdier. Oftest forsvinder de ad sig selv uden at give anledning til problemer.

Det er, når slimalgerne indtager et etableret akvarie, at de udgør et problem. Slimalger kan kvæle koraler og flere mener de er giftige for akvariets andre hvirvelløse beboere, såsom snegle o.l.
Cyanobakterier findes altid i akvariet. De udgør først et problem, når der bliver mange af dem.

'''HER KUNNE DET VÆRE LÆKKERT MED ET BILLEDE'''

=== Cyano testen ===

Er det Cyanobakterier? Det er det klassiske spørgsmål.

Den bedste metode vi kender er at tage en stykke af "algerne", anbringe dem i et glas vand og placere dette mørkt natten over. Den mindste farvning af vandet herefter indikerer, at det drejer sig om cyano. Er vandet ikke farvet, drejer det sig om en anden type alge.

=== Årsager til Cyano ===

Der er desværre flere skrøner end der er facts om forekomsten og årsager til Cyano.
Meget tyder på, at flere faktorer indvirker på opblomstring.

Det er nogenlunde accepteret, at følgende kan indvirke til en opblomstring:
*Høje næringsniveauer, specielt fosfat ser ud til at kunne nære cyano
*Manglende cirkulation eller områder med stillestående vand
*Varme (temperaturer over 27-28 grader ser ud til at virke som katalysator)
*...

=== Behandling ===

Da cyano kan betragtes som et symptom på et andet problem, er der mange vinkler til bekæmpelse af cyano. De fleste vil foretrække at afhjælpe eventuelle årsager, som er nævnt ovenfor, før kemien tages til hjælp.

Den eneste kendte kemiske behandling der findes, indeholder antibiotika.
De virksomme produkter hedder "Red Slime Remover" og findes fra to fabrikanter, UltraLife og ChemiClean.

Grundet EU-regler, som forhindrer fri distribution af midler indeholdende antibiotika, kan det være vanskeligt at finde disse produkter i handlen. Det er ofte muligt at finde "forhandlere" på http://saltvandsforum.dk.

Cyano

2009-08-16T20:13:41Z

Nolan: /* Årsager til Cyano */

Cyanobakterier kan være en af de værste ting man kan opleve i et akvarie.

Cyanobakterier er måske bedre kendt som blå-grønne alger eller slimalger og de tilhører evolutionsmæssigt en meget gammel gruppe af organismer. Trods navnet, kan de have andre farver. Alt fra sort over grønt og blåt til rødt er set.
Det kan diskuteres - og det bliver det ofte - om cyanobakterier ér bakterier eller det er alger. Systematisk er cyano anbragt, sammen med bakterier, i gruppen af Prokaryoter [http://da.wikipedia.org/wiki/Prokaryot].

Slimalger ses ofte i den første tid efter opstart af akvariet, hvor næringsniveauerne er høje og der er store udsving i akvariets værdier. Oftest forsvinder de ad sig selv uden at give anledning til problemer.

Det er, når slimalgerne indtager et etableret akvarie, at de udgør et problem. Slimalger kan kvæle koraler og flere mener de er giftige for akvariets andre hvirvelløse beboere, såsom snegle o.l.
Cyanobakterier findes altid i akvariet. De udgør først et problem, når der bliver mange af dem.

'''HER KUNNE DET VÆRE LÆKKERT MED ET BILLEDE'''

=== Cyano testen ===

Er det Cyanobakterier? Det er det klassiske spørgsmål.

Den bedste metode vi kender er at tage en stykke af "algerne", anbringe dem i et glas vand og placere dette mørkt natten over. Den mindste farvning af vandet herefter indikerer, at det drejer sig om cyano. Er vandet ikke farvet, drejer det sig om en anden type alge.

=== Årsager til Cyano ===

Der er desværre flere skrøner end der er facts om forekomsten og årsager til Cyano.
Meget tyder på, at flere faktorer indvirker på opblomstring.

Det er nogenlunde accepteret, at følgende kan indvirke til en opblomstring:
- Høje næringsniveauer, specielt fosfat ser ud til at kunne nære cyano
- Manglende cirkulation eller områder med stillestående vand
- Varme (temperaturer over 27-28 grader ser ud til at virke som katalysator)
- ...

=== Behandling ===

Da cyano kan betragtes som et symptom på et andet problem, er der mange vinkler til bekæmpelse af cyano. De fleste vil foretrække at afhjælpe eventuelle årsager, som er nævnt ovenfor, før kemien tages til hjælp.

Den eneste kendte kemiske behandling der findes, indeholder antibiotika.
De virksomme produkter hedder "Red Slime Remover" og findes fra to fabrikanter, UltraLife og ChemiClean.

Grundet EU-regler, som forhindrer fri distribution af midler indeholdende antibiotika, kan det være vanskeligt at finde disse produkter i handlen. Det er ofte muligt at finde "forhandlere" på http://saltvandsforum.dk.