Hvordan tager man akvariefotos

Fra saltvandswiki.dk
Version fra 31. aug. 2011, 04:01 af Joekill (diskussion | bidrag) Joekill (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Det er ikke særligt svært at tage gode billeder af dyr i akvarier. Der er blot en række simple råd der skal følges.

Vinkel på glasset

Kamera1.jpg
Der skal ALTID skydes vinkelret på ruden. Det er faktisk den fejltagelse de fleste begår, man vinkler kameraet lidt i forhold til ruden og billedet bliver uskarpt.
En god måde at teste det på, er at lade objektivet hvile på ruden.

Stativ

Kamera.jpg
Når der skal skydes koraller og især makrobilleder er et stativ virkelig brugbart - Det giver lige det sidste til skarpheden.
Med stativ kan man bruge lange lukketider og høj blænde for optimal dybdeskarphed til macrofotografering af koraller.
Man kan med fordel bruge selvudløser eller fjernbetjening for at minimere rystelser, når kameraet står på stativ.

Hvid balance

Graycard-001.jpg
Kameraer kan ikke ligesom vores øjne regne ud hvilken farve lyset har. Der skal man stille hvid balancen i kameraet. Hvid balancen styrer forholdet mellem rød, grøn og blå så farverne kan blive troværdige. Skyder man JPG billeder skal hvid balancen stilles før man tager billeder, skyder man RAW kan det stilles efterfølgende.

Der findes forskellige metoder til at stille hvid balancen. Hvis man har en 10.000 Kelvin pære over akvariet kan man stille hvid balancen til 10.000 kelvin. Det er dog som regel ikke tilfredsstillende. En bedre metode er at benytte kameraet indbyggede funktionalitet til at lave en "custom" hvid balance. Det betyder at man skyder et test billedet af noget hvidt, eller noget som er farveneutralt og så stiller hvid balancen efter det. Der findes et lille kort som oftes bliver kaldt et "gray card" - det kan benyttes til formålet. Hold kortet nede i akvariet ved siden af det der skal tages billeder af og skyd et billedet af kortet. Herfra stilles hvid balancen. Hvis man skyder RAW benyttes billedet af kortet i RAW softwaren til at stille hvid balancen.

Flash (Blitz)

Kamera2.jpg
Flash kan benyttes til akvariefotos, især hvis man har flashen væk fra kameraet. En klassisk fejl er at tage et billedet af akvariet med flash lidt på afstand hvilket resulterer i, at man kan se spejlbilledet af flashen i akvarieruden. Skal "onboard" flash benyttes skal objektivet så tæt på ruden at man ikke kan se spejlbilledet. Men endnu bedre er det, hvis flashen ikke sidder på kameraet men over akvariet eller en anden placering der giver bedre skyggetegning og helt fjerner problemet med spejlbilleder. Generelt bør flash ikke bruges da der ofte er rigeligt med lys over et saltvandsakvarium.

Eksponering

Kamera3.jpg
Da vi har rimelige kraftive lyskilder over akvarierne kan det nogengange forvirre kameraerne til at lave den forkerte eksponerning af billederne,
der bliver enten for lyse eller for mørke. Hvis kameraet kan vise et histogram for billeder så brug den funktion. Eller check at billeder ikke er
overbelyste eller alt for mørke. Lukketider under 1/60 kan være svære at skyde håndholdt og vil tit være for langsomt til fisk i bevægelse.

Rens baljen

Kamera4.jpg
Husk at gode billeder laves af gode omgivelser. Tag evt. billeder dagen efter vandskift, Rens og puds glasset ind og udvendigt. Vent med fodre til efter din foto session.
Sluk evt. for pumperne, når du fotograferer koraller.