Kemi på den simple måde

Fra saltvandswiki.dk
Version fra 6. sep. 2010, 22:54 af Msn8200 (diskussion | bidrag) Msn8200 (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Skrevet af Lars Mogensen

I dette indlæg vil jeg forsøge at samle op på mine erfaringer med to metoder til at løse de grundlæggende kemiske tilsætninger, som vi bruger i forhold til vores saltvandsakvarier nemlig Ca/KH/Mg tilsætningen (Ballingmetoden) og brug af tilsætning af kulhydrater til at styrke den bakterielle omsætning (VSV eller fattigmanszeovit).

Udgangspunktet for min erfaring er, at jeg har kørt to saltvandsakvarier siden 2002, et på 475 liter og et på 325 liter. Da jeg er igang med at starte et nyt op på små 800 liter. er alt mit levende samlet i det lille på 325 liter. Mit nye forventer jeg at have vand i til marts-april, og rigtigt kørende efter sommerferien.

I min måde at have akvarier på, er der nogle væsentlige prioriteringer, derfor er min metode, altså også kun min metode og ikke en opfordring til at starte en ny saltvandsreligion. Som en klog reefer skrev på dette forum for nyligt, så skal man gå efter de erfaringer og metoder som passer en bedst, der findes ikke vidundermetoder, men kun stabilt og vedholdende et ønske om at gøre tingene bedst muligt, "my way".

For mig er følgende prioriteringer væsentlige:

  1. Jeg gider/har ikke mere tid end højst nødvendigt i dagligdagen til andet end at se på mine fisk.
  2. Jeg gider gerne måle alle mine vandværdier (som kan måles) 1 gang om måneden, KH og Ca gider jeg godt måle en gang om ugen.
  3. Jeg vil gerne kunne rejse, så mit akvarium skal være rimeligt selvkørende og mine søde naboer skal kunne overtage det i de store ferier.
  4. Stabillitet, stabillitet, stabillitet o.s.v Der sker ikke noget godt hurtigt i et saltvandsakvarium, vi arbejder på den meget lange bane. Vi ønsker at lave en biotop, altså et stykke natur, derfor er de almene biologiske principper vigtige.
  5. Jeg gider da også godt at det gror, udvikler sig og ser lækkert ud.
  6. Jeg lærer meget hurtigt af mine - til tider store fejl.

Nå nu til det væsentlige.

Balling metoden

(hedder Balling metoden fordi opfinderen hedder, ja Balling og er/var chefkemiker i et af de store tyske firmaer). Ovre i det amerikanske hedder den 2 eller 3 tilsætningsmetoden, kært barn har mange navne. Hr. Mogensens måde er følgende: Ud fra prioitet 1. har jeg valgt at lave de tre opløsninger som indgår i Balling metoden i 15 liter. dunke. Det betyder at jeg laver væsker en ca. hver 2,5 - 3. måned .

Opskriften er følgende

Dunk 1. Ca beholderen

1075 gr. calsiumchloridhydrat opløses i 1,5l næsten kogende osmosevand, herefter tilsættes alm. kold osmose vand under kraftig omrysten op til 15l. Pas på det er rimeligt reaktivt og pletter ad h. til på omgivelserne Hertil tilsættes sporstoffer svarende til næsten alle A produkter. Selv køber jeg hele pakken, dvs ballingsalte og sporstofblandinger i tyskland. Gammel vane, måske har en dansk butik dem også. I min version er A blandingen den med jern i, jeg tilsætter 75ml.

Dunk 2. Kh beholderen

( det er lyv, for KH er et forholdtal, ikke noget kemisk begreb.) men alligevel: 640 gr. natriumbikarbonat + 640 gr. natriumkarbonat (læs senere) opløses i 1,5l næsten kogende osmosevand og tilsættes derefter langsomt koldt osmosevand under kraftig omrystning op til 15l. Natriumkarbonat er natriumbikarbonat som er bagt i ovnen i 1½ time ved 250 gr. Undgå at bage sammen med konens leverpostej, for det lugter godt nok kemisk mens det står på . Hertil tilsættes 75 ml. sporstofblanding B. Hos mig hedder den jod-flour blandingen samt 75 ml. af sporstofblanding C, strontium, barium m.v.

Dunk 3. Natriumkloridfrit salt beholderen

375 gr. natriumfrit salt hældes i 2-3 l. koldt osmsosevand og omrystes. tilsæt op til de 15 l. Denne dunk kan så også benyttes til at tilsætte magnesium, hvis det er nødvendigt. Da der ikke er en 1 til 1 relation i hvor meget masgnesium ens akvarium forbruger, gør jeg det sjældent. jeg vil hellere tilsætte manuelt. Der findes en række beregnere på nettet, som kan bruges.

Sådan starter du op

Brug af balling kræver at der er et forbrug i akvariet, altså at enten kalkalger eller stenkoraller vokser. Mål Kh og Ca over en periode på et par uger og dan dig et indtryk af hvor meget der bliver forbrugt. Det smarteste er selvfølgeligt at dine værdier er ok fra begyndelsen, så prøv dig lidt frem med at tilsætte de enkelte pulvere i små doser opløst i vand. Hvis din Mg er meget lav, vil du aldrig kunne få balance, så den må på plads først mg =1300 ca.

Er akvariet nystartet og kun har et mindre forbrug, så vent. Ballingmetoden kræver at der er et stabilt dagligt forbrug. Ca. 5 ml. pr. 100l er et fornuftigt sted at starte. Mål på Kh og Ca et par gange om ugen. Hvis værdierne ikke finder på plads, så øg med nogle ml. en gang om ugen. Mål og mål de første uger. Svinger værdierne voldsomt er det min erfaring, at man tilsætter for lidt. Øg langsomt, når dine værdier er stabile, behøver du kun at måle på Kh en gang om ugen. Hvis Kh falder eller stiger, må du enten øge lidt eller sætte lidt ned i dosis. Med tålmodighed rammer du et ligevægtspunkt. I mit ret overfyldte akvarium er det pt. 250 ml. om dagen.

Generelt tilsætter man en lige stor dosis af alle tre væsker, altså f.eks. 100 ml. af væske 1,2,3 i døgnet, når man er kørt ind. Når man øger, øger men med alle tre, når man minsker ligeså.

Vær opmærksom på at metoden gradvist vil øge saltindholdet en lille bitte smule, se næste afsnit. Min erfaring er at min salinitet stiger fra 1.025 til 1.028 på et par måneder, hvis jeg ikke korigerer. Da jeg laver vandskifte 1 gang om måneden, sørger jeg blot for at mit nye vand har en lidt lavere salinitet, så det udlignes.

I dunk 3 er der natriumkloridfrit salt. Det er simpelthen en saltblanding, som svarer til alm. saltblanding, men hvor man har taget kogesaltdelen ud (NaCl) da de to første dunke har et overskud af henholdsvis Na og Cl. Når kemien så får lov at køre i vores akvarium, dannes der for meget kogesalt, derfor tilsætter vi en væske uden kogsalt, men med alle de andre saltkomponenter som findes i akvariesalt, f.eks. sporstoffer, magnesium o.s.v. Det natriumfrie salt kan kun købes i de butikker som forhandler Balling grejer. Pt. mener jeg ikke at der er nogen dansk butik, so har hele sortimenten, men stort set alle tyske butikker har det.

Ved problemer

Hvis den ene eller den anden værdi driver ud af værdiområdet, så læser du først de kloge indlæg som findes i den store kemitråd her på forum, derefter, når du har forstået kemien bag det du er igang med, så gør du lige som jeg gør, er Kh lav, så tilsætter jeg lidt natriumbikarbonat opløst i osmosevand, gradvist stille og roligt til værdien er på plads. Tilsvarende med Ca.

Jeg ved godt at der tidligere var nogle næsten religiøse forestillinger om at man kun måtte tilsætte lige meget af de tre væsker, min erfaring er at man sagtens kan korigere under vejs, men igen langsomt. Man hæver ikke Kh fra 4 til 8 på en dag. Igen download en beregner, f.eks. Acalc.

Det svære

Det svære er at være præcis nok. Så jeg endte efter et par år med manuel tilsætning op med at få mig en doseringspumpe. I dag vil jeg mene at det må være udgangspunktet vel vidende at en udgift til en Grotech III Ng f.eks til 3500,- er en stor udgift. Meen vil du det her så køb den eller tilsvarende andre pumper.

Spørgsmål jeg tumler med lige nu

Jeg kan se at mine skiver mangler jod. Derfor har jeg tilsat lidt ekstra over en periode. Det har gjort at de udvikler sig igen. Så måske er den sporstofblanding jeg bruger for lav på jod. Så det bliver nok det næste, at finde et tilsætningsprodukt. Det rejser jo selvfølgelig spørgsmålet om væskerne kan blive for gamle/dovne. Tjaa måske vil jeg prøve at tilsætte sporstofer manuelt på et tidspunkt, de ku jo være dem fra ZeoVit serien??

VSV metoden

Nå det bragte os så videre til det næste emne, nemlig brug af VSV også kaldet fattigmands-zeovitmetoden her på forum: Tilsætning af kulhydrater har været kendt i mange år. Princippet er at man gradvist sætter den bakterielle omsætning op ved at sikre at der altid er næring til de mange bakterierstammer som omsætter henholdsvis nitrat og phosfat. Jeg har brugt metoden i ca. 3 år, læste på de tyske sider om tilsætning af vodka. Det funkede ok, men den recept jeg bruger idag er langt bedre.

Opskrift

  • 2 dl. af den billigste vodka (netto 60 kr,-)
  • 0,5 dl. klar eddike
  • 1,5 spk. alm hvid sukker.
  • Mikses og rystes godt.

Start langsomt. Rigtigt langsomt... I mit 325l. sluttede jeg med en tilsætning på 2 ml. pr. dag, så vi taler om små mængder. Princippet er: Start langsomt. 0,5 ml pr. 100l. øg derefter gradvist indtil du ikke kan måle hverken nitrat eller phosfat. Så starter du med at reducere mængden til du igen kan måle værdier. Din tilsætning er så lige niveauet over, da du ikke kunne måle noget. I mit tilfælde var jeg oppe på 5 ml. og endte på en daglig tilsætning på 2 ml. pr. dag p.t.

Fordele

Med VSV metoden bruger man bakterierne i akvariet til at holde vandværdierne meget lave. Det problem vi ønsker at løse, er ophobning af nitrat og ikke mindst fosfat. Hvis disse to værdier er for høje, vil specielt stenkorallers yderste cellelag, epidermis vokse sig for tykt, således at det skjuler for det vi gerne vil se, de farvede pigmenter fra korallen selv og de zooxantheller, som korallerne lever i symbiose med. Når stenkoraller har det for godt læs har for god adgang til næringstoffer, bliver de for "fede" og ser brune ud.

Traditionelt forsøger vi at fjerne nitrat og fosfat med f.eks. et nitratfilter eller brug af en fosfatbinder f.eks. Rowaphos. Det slipper man for ved at bruge VSV metoden.

En anden fordel er, at der dannes rigtigt mange bakterier i sten og på forskellige overflader. De bliver af og til revet af med strømmen og udgør et fint foder for koraller mv.

Endeligt vil en hel del bakterier ende i skummeren og er dermed med til at eksportere næringsstoffer ud af akvarievandet.

Ulemper/vigtige forhold

  1. Metoden kræver at man er rimeligt systematisk. Man skal have tålmodighed i indkøringsfasen, måle en hel del og gøre det samme hver dag. Ikke noget med at give akvariet en snaps når man lige husker det
  2. Man kan faktisk overdosere, således at specielt blødkoraller sultes ihjel. Selv har jeg det dilemma, at jeg synes at skiver er rigtigt flotte. Desværre er de også lette at udsulte, så jeg må finde et kompromis mellem stenkoraller og skiver. Altså ikke helt næringsfattigt, for så dør skiverne og ikke helt næringsrigt, for så mister mine stenkoraller farverne og bliver brune.
  3. Overdoser aldrig Der kan ske to ting: Man kan få en så massiv opblomstring af bakterier, at alt, ja jeg har selv prøvet det, ALT bliver fedtet ind i et tykt bakterieslimlag, sten pumper, glas. Så stopper man tilsætningen i en uges tid og stater llaannggssoommtt op igen.
  4. Det andet der kan ske er, at selv bakterier skal have ilt for at leve, så de vil sænke iltindholdet i akvariet til et kritik punkt. Jeg vil derfor mene at man skal køre med skummeren hele tiden.
  5. Mine erfaringer siger mig, at det er godt at tilsætte bakterier en gang i mellem. Der findes en række produkter på markedet dels i ampuller, dels som dråber der tilsættes. Jeg vil anbefale bakterietilsætning måske 1-2 gange om måneden.

Der findes også en række af tilsætningsstoffer, som man kan anvende. Det er efterhånden blevet en hel industri. Selv bruger jeg et aminosyreprodukt, som jeg tilsætter 1 ml. af om dagen. Jeg synes at jeg kan se en forskel med det.

Kort sagt; det her er ikke religion, men ren biologi

Jeg har her forholdt mig til nogle metoder og principper, som fungerer for mig. Igen er det vigtigt at understrege ,at man skal bruge det der fungerer for en selv, lad være med at løbe efter alle de smarte ting der kommer og går, så bliver det akvarium aldrig stabilt.