Opstart af Nano

Fra saltvandswiki.dk
Version fra 4. aug. 2010, 20:10 af Msn8200 (diskussion | bidrag) Msn8200 (diskussion | bidrag) (→‎Bøger)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Introduktion

Tillykke med dit nye akvarium, og velkommen til en helt ny verden. Når du læser denne lille artikel har du enten lige købt et nano-reef kit, eller planlægger at gøre det.

Et nano-reef er et lille koralrev. Nano betyder milliardtedel og reef betyder rev. Så nano-reef betyder et meget lille rev. Det findes mange forskellige slags rev, men den vi benytter her, er et koralrev. De findes mange steder på kloden, mest kendt er nok ”Great Barrier Reef” øst for Australien, men mange af de beboere vi har i akvariet kommer fra Tonga, Indonesien, Afrika og Caribien.

Filmen ”Find Nemo” har gjort meget for kendskabet til saltvandsakvarier. Desværre er det jo Hollywood og ikke nødvendigvis virkeligheden der bliver beskrevet deri. Afløb ender IKKE i havet og da Nemos mor dør er der en stor sandsynlighed for at Marlin (Nemos far) ville blive til Nemos mor da Klovnfisk kan skifte køn.

Denne artikel vil hjælpe dig igennem opstart og daglig vedligeholdelse af et nano-reef.

Alle billeder i artiklen er taget fra forskellige 45 liters nano-reefs.

Latinsk snak?

En af de mere nørdede ting ved saltvandsakvarium er at der bliver brugt en masse latinske navne for alt muligt. Desværre indeholder det danske (eller engelske) sprog ikke navne nok til alle de dyr vi har med at gøre. Så hvis man siger klovnfisk så betyder det, at man taler om 26 forskellige arter, men hvis man siger ”Amphiprion ocellaris” så taler man kun om én bestemt art (Den fra Find Nemo). Ofte kan man undvære familienavnet (Amphiprion) og nøjes med at sige ocellaris. Det bliver endnu værre når vi kommer til koraller hvor der simpelthen ikke findes danske navne til hovedparten af dem.


Opsætning

Du skal anskaffe dig følgende for at komme igang, mange forhandlere har efterhånden et "standard kit" der indeholder det nødvendige teknik for at komme igang:

  • Akvarium med teknik monteret (Lys, varme, cirkulation og skummer)
  • Dunke med saltvand
  • Poser med levende sten
  • Pose med levende sand
  • Poser med dyr
  • Evt. Dunk med osmosevand

Det er muligt at du skal komme tilbage 2-3 uger senere og hente dyrene.

Placering

Det første der skal overvejes er placeringen af akvariet. Et fyldt akvarium kan ikke flyttes, så placeringen skal være korrekt i første forsøg. Da akvariet er tungt skal det selvfølgeligt stå stabilt. Et dedikeret akvariebord kan ofte være den bedste løsning. Det er også en fordel at akvariet ikke står i direkte sollys da solens stråler her i det høje nord har en farvesammensætning som kan give forøget algevækst og det kan blive svært at holde vandet koldt nok om sommeren hvis solen skinner direkte på akvariet.

Samtidig skal man huske at akvariet skal være udenfor rækkevidde af små ivrige hænder der gerne vil fodre og kaste legetøj ned til fiskene. En halv dåse foder vil dræbe fiskene, de æder sig simpelthen ihjel. Samtidig er akvariet ekstremt følsomt overfor fremmedlegemer i form af metaller og kemikalier. Der er flere kendte eksempler på, at børnelegetøj har dræbt alt levende i et saltvandsakvarium – bare fordi ”junior” syntes at Nemo skulle have noget modellervoks.

Strøm (elektrisk)

Akvariet skal have strøm hele tiden. Cirkulationen skal køre altid. Hvis vandet ikke bevæger sig vil indholdet begynde at dø. Vent med at tænde for noget indtil der er indhold i systemet – skummeren og pumperne kan ikke tåle at køre uden vand.

Placering af Indholdet

Vand

Først fyldes vandet i akvariet. Du har fået modnet saltvand med fra butikken. Modnet betydet er at det ikke er nyblandet saltvand. Saltvand der lige er blandet er en hård kost for dyrene. Hæl vand i indtil det lige når op til tænderne på overløbet.

Sten

Efter vandet kommer stenene. Stenene må ikke ligge og tørre ud, men skal flyttes hurtigt fra deres våde transportmiddel til akvariet. Sørg for at anbringe stenene så der er god plads ovenpå dem. Denne plads skal senere bruges til placering af koraller. Det er også en god ide at lave små huler og gennemgange som fiskene kan gemme sig i.

Det er vigtigt at stenene ligger stabilt. Hvis det ikke er muligt at få det til at ligge som vil, kan plastik-strips benyttes til at hjælpe monteringen. Der må aldrig benyttes metaller i akvariet med mindre det er metaller der sidder på akvarieudstyr til saltvandsbrug.

Stabilitet grunden til at vi lægger sten i før sandet. Sørg for, at der er et område af bunden der er fri for sten så der er plads til sandbunden.

Sand

Du har også fået en pose med levende sand med. Hæld den forsigtigt ned i en dynge på bunden. Nu bliver vandet helt gråt – bare rolig, det forsvinder i løbet af nogle timer. Lad være med at sprede sandet ud i et tyndt lag med det samme , det vil slå mange af organismerne i sandet ihjel. Det spreder sig lige så stille over nogle uger.

Tænd for strømmen

Når vand, sten og sand er kommet i akvariet skal der tændes for strømmen. Inde i overløbet sidder der en pumpe (kaldes powerhead på engelsk) som pumper vand fra overløbet tilbage i akvariet. Nu skulle vandstanden gerne falde i overløbet. Efterfyld med saltvand indtil vandstanden er ca. ved mærket på overløbet (som er 2 cm under bunden af tænderne - Så vandet falder ca. 2 cm ned i overløbet). Dette niveau er vigtigt at huske, da det er det niveau hvor saltindholdet i akvariet er korrekt, se afsnittet om vedligehold.

Skummeren skulle med det samme gå i gang med at lave skum og lyset skulle gerne tænde. Check at varmelegemet står til 24 grader.

Hvis det var nye sten ville vi vente nogle uger/måneder indtil stenene var ”afgasset” – dvs. at døde ting i stenene var væk. I denne periode, som kaldes indkøringen, vil der langsomt ske en kemisk reaktion der først laver NH4 (Ammoniak) af de forskellige affaldsstoffer som bakteriekulturerne i stenene først omdanner til NO2 (Nitrit) som så bliver omdannet til NO3 (Nitrat). Man kan følge denne proces ved at teste vandet med test-kits. Se afsnittet omkring vandkvalitet.

Hvis NO3 er gået i nul eller akvariet er startet op med levende sten kan vi fortsætte med at tilføje de mere synlige beboere.

Tilvending

Når en ny beboer skal introduceres til akvariet skal den først tilvendes vandet. Der findes mange forskellige metoder til dette. Alle metoderne handler om, over tid, at fortynde det vand som dyret er transporteret i med vand fra akvariet.

Over 15-20 minutter hæld lidt vand fra akvariet over i posen indtil der er ca. 3 gange så meget vand i posen som ved starten. Det kan være en god ide at hælde lidt af vandet fra dyret inden der startes på tilvendingen da saltvand jo er en begrænset ressource i et nano-reef. Ellers fyld efter med frisk saltvand.

Efter de 20 minutter flyttes dyret fra posen til akvariet og vandet fra posen smides ud – evt. kan lidt af vandet hældes i akvariet for at få saltbalancen til at passe igen.

Der findes mange forskellige meninger om hvilke dyr der kræver tilvending, men hvis man er usikker så er det bedre at tilvende end lade være.

Akvariet er nu i vedligeholdelses modus.

Hold øje med alt de der begynder at kravle og svømme rundt i akvariet. Prøv om natten at lyse med en lommelygte. Der er rigtigt mange sjove indslag.

Indholdet i dit Nano-Reef

Når folk kigger på et akvarium er det som regel kun fiskene der ses, men et saltvandsakvarium rummer meget mere. Det er et lille økosystem hvor fiskene i virkeligheden kun er en meget lille del. Mange af de folk der i dag holder saltvand har kun ganske få eller ingen fisk deri.

Der lever rigtig mange forskellige levende organismer i akvariet, og mange er meget forskellige fra den normale opfattelse af dyr og i særdeleshed kæledyr.

Levende sten

Da jeg første gang hørte begrebet ”levende sten” tænkte jeg straks på vandrende pinde, men en levende sten er noget andet. Stenens vigtigste egenskab er at den er meget porøs og der derfor kan bo forskellige bakteriekulturer inde i stenen. Bakterierne hjælper med at fjerne affaldsstoffer fra vandet.

En af de lidt sjove indslag i sten er ildorme/fireworms. Små orme der ligner regnorme men med børster på siderne (som brænder ganske forfærdeligt så pas på!).

Levende sand

Ligesom med stenene bor der også en lang række organismer i sandet. Nogle arbejder sammen med bakterierne i stenene og andre bliver simpelthen til en ekstra fødekilde for de forskellige beboere.

Oprydningsholdet

På revet er der mange forskellige opgaver der skal udføres. En af de vigtigste er oprydning. Et saltvandsakvarium skal have sit eget ”oprydningscrew” bestående af snegle og eremitkrebs. De sørger for at spise alger og fjerne foderrester. Samtidig leverer de også en stor underholdning. Mange af sneglene går under betegnelsen ”turbosnegl”, men det er faktisk oftest en anden race (Astraea) der bliver omtalt som turbosnegle. Nogle snegle er kun nat aktive, andre dagaktive.

Koraller

Når talen falder på koraller tænker man ofte på store hjerneagtige sten, men koraller findes i et utal af størrelser, former og farver. De koraller vi kan have i et nano-reef er næsten alle lysafhængige. Det er fordi de lever i symbiose med en fotosyntetisk alge (zooanthella). Denne alge leverer energi til koraller. Der findes mange forskellige koraller der ikke er fotosyntetiske, men de er meget svære at holde i et akvarium.

Koraller deles op i forskellige grupper:

SPS (Småpolyppet sten koral)

<billede> SPS koraller er dem der bygger koralrevene. SPS er som oftest de mest lyskrævende og er ikke særligt egnede til brug i et nano-reef. Der findes dog forskellige arter som kan leve godt i et nano-reef.

LPS (Storpolyppet sten koral))

LPS bygger også koralrev men i mindre grad end SPS’erne. Visse LPS koraller kan holdes i et nano-reef hvis man finde små fragmenter. En af de mest kendte LPS koraller er hammerkorallen.

Læderkoraller

Læderkoraller er som regel gode at have i et nano-reef. Kik bla. efter Sinularia.

Blødkoraller

Nogle blødkoraller er virkeligt svære at holde i et saltvandsakvarium og i særdeleshed et nano-reef. Andre er ret nemme. Xenia og Capnella (Kenya Træ) er to rigtig gode bud på blødkoraller til et nano-reef.

Skive- og polypanemoner

Hvis du er heldig vil der vokse forskellige skiveanemoner eller polypanemoner på dine sten. De findes i næsten alle farver og former og giver flot liv til stenene. Det er også en god måde at købe nye sten på. I stedet for at købe en bar sten kan man for et mindre ekstra beløb købe en sten med skiveanemoner.

Fisk

Et nano-reef på 54L kan kun klare 2-3 små fisk. Vil man holde mange fisk, eller har et stort ønske om specielle fisk er et nano-reef ikke stedet at gøre det. Fisk sviner og økosystemet med hjælp fra skummeren skal kunne klare den kemiske belastning som fiskenes afføring og (over)fodring genererer.

Følgende fisk er gode i et nano-reef:

  • Små klovnfisk
  • Goby
  • Damsler

Følgende fisk er en rigtigt dårlig ide i et nano-reef:

  • Rovfisk af enhver art
  • Kirurger
  • Kejsere
  • Mandarinfisk

Husk, hvis en fisk bliver for stor så byt den hos forhandleren til en lille fisk i stedet eller sælg den på nettet. En fisk der er blevet for stor har nået at vælte vandkvaliteten.

Når man står inde i butikken og ser en sød lille fisk, så check først at den ikke bliver en til 30cm koral-ædende bisse når den bliver stor. Se afsnittet omkring køb af nye beboere.

Teknikken

Et saltvandsakvarium indeholder lidt forskelligt teknik. Vi forsøger efter bedste evne at genskabe de forhold der er på et rigtigt rev. Dvs. lys, varme og cirkulation. Desuden er vi nød til at fjerne affaldsstoffer fra vandet. Fisk genererer affaldsstoffer som skal væk, til det bruger vi en meget simpel maskine kaldet en skummer.

Lys

Sollyset er den vigtigste energikilde for et rigtigt rev. I vores nano-reef benytter vi lysstofrør i forskellige afskygninger til at lave lys. Selvom det ser ud som om der er rigtigt meget lys på akvariet, er det desværre begrænset i forhold til den ægte vare ved ækvator. I store saltvandsakvarier bruger man ofte HQI lys men på et nano-reef vil en HQI som oftest producere for meget varme.

Varme

Vandet i et nano-reef skal have en temperatur mellem 24 og 28 grader. Der er mange meninger omkring hvad temperaturen skal være og hvad den betyder. Men de fleste er enige om, at 26 grader er et godt udgangspunkt. For hver grad temperaturen stiger over 29 er der forskellige ting der dør. Der er et varmelegeme placeret i overløbet. Det er termostatstyret, så kommer vandtemperaturen under den indstilling der er sat vil det tænde. Som regel vil varmelegemet kun køre lidt om nattet da lyset vil give varme nok til vandet i løbet af dagen.

Hvis det bliver rigtigt varmt en sommerdag og man kan se at det er ved at gå galt, så lad være med at gå i panik. Sluk for lyset og øg ventilationen over akvariet (evt. med lyskasse afmonteret).

Cirkulation

På revet bevæger vandet sig hele tiden. En bølge flytter tusinde kubikmeter vand på ingen tid. Desværre er det jo svært at lave bølger i et lille akvarium (I de store er det en helt anden ting). Så vi bruger ”powerheads” – små pumper – til at lave cirkulation. Der er en huskeregel der siger at man skal have cirkulationskapacitet der svarer til 10-25 gange akvariets rumfang i timen. Dvs. et akvarium på 54 L skal have mellem 540 L og 1350 L i timen. Det vigtigste er ikke tallet, men at der ikke opstår ”døde” områder i akvariet hvor vandet næsten ikke bevæger sig. Hvis returpumpen (fra overløbet) er på ca. 500 L så burde det være fint med en ekstra 500 L pumpe i selve akvariet.

Skummer

Skummeren er en meget simpel maskine. Den blander vandet med meget små luftbobler forsøger at skabe længst mulig kontakt mellem vand og luft. Resultatet er skum – brun, grøn ulækker skum som samler sig i en kop i toppen af skummeren. Koppen indeholder affaldsstoffer og næringsstoffer som vi ikke ønsker i vores vand.

Der findes to forskellige principper for skummere. Luftsten og venturi. Luftstensskummere bruger en ekstern luftpumpe, forbundet til en luftsten til at lave bobler med, hvorimod en venturiskummer bruger et piskehjul. Der er fordele og ulemper ved begge systemer.

Vedligeholdelse

Et saltvandsakvarium skal passes og plejes ligesom alle andre kæledyr. De fleste opgaver tager kun et øjeblik.

Hver dag

Fisk skal fodres hver dag. Kunsten er primært at fodre så lidt så muligt. En lille klovnfisk skal ikke have mere tørfoder end hvad der kan sidde på spidsen af en våd finger. (Dyb spidsen af en pegefinger i akvariet og stik den derefter i bøtten med tørfoder – dyb derefter fingeren hurtigt ned i akvariet. Så bliver den smule tørfoder der er klistret fast til fingeren frigivet under overfladen).

Da vandet fordamper hele tiden skal vandstanden i overløbet undersøges. Hvis det er langt under mærket skal der hældes osmosevand i til vandstanden igen er ved mærket. Afhængig af rumtemperaturen kan fordampningen skifte meget fra dag til dag. Typisk kan akvariet stå tre dage uden af få tilført frisk vand. Da fordampningen er ferskvand skal det også være ferskvand der efterfyldes med. Brug osmosevand (vand lavet med et omvendt-osmose-anlæg). Se afsnittet omkring vandkvalitet og kemi.

Hver Uge

Betyder i virkeligheden hver dag, men handler mere om overvågning.

Rens glasset med en algemagnet, eller brug en algeskraber.

Check at alle beboere er der. En død fisk der ligger bag en sten skal op med det samme eller kan den ødelægge vandet.

Check om skummer koppen skal tømmes.

Tilsæt sporestoffer. Se afsnittet om kemi.

Hver Måned

Luftstenen i skummeren skal skiftes. Den bliver lige så stille slidt op. Lad den nye sten ligge i blød først (vent med at tænde luftpumpen) i 2 timer.

Skift 10 liter vand – Bland noget nyt saltvand op (300 gram salt til 10 liter vand) og lad det stå i et døgn. Det er bedst hvis man har et lille powerhead der kan holde vandet i bevægelse hele tiden – det er også nemmere at opløse saltvandet ved hjælp af et powerhead.

Hvert År

Skift pære/lysstofrør i lamperne. Pærerne/lysstofrør skifter desværre farve lige så stille og skal derfor skiftes. Algeopblomstring kan skyldes en dårlig pære/rør.

Engang Imellem

Rengøring af mekanik. Pumperne og skummeren bliver beskidte og mister derved effekt. Ud af akvariet med dem og få dem vasket/renset. Det må IKKE bruges rengøringsmidler af nogen art – eddikesyre, knofedt og rindende vand er alt hvad der skal til.

Kemi

Kunsten i et saltvandsakvarium handler mest om kemi. Saltvand er jo ikke bare salt og vand. Men en lang kompliceret liste over ingredienser og deres blandingsforhold. Heldigvis har salt leverandørerne gjort det meste af arbejdet så vi skal kun koncentrere os om at fylde de ting på som bliver brugt og fjerne det der bliver produceret.

Test-kits

For at vide hvad vi skal gøre bruges der test-kits. Et test-kit er et lille kemisk sæt der tester for et bestemt stof i vandet. Denne artikel anbefaler Salifert tests der er kendte for deres store nøjagtighed.

Salifert nitrat-test fungerer ved at man tager 1ml vand fra akvariet og tilsætter 2 forskellige stoffer. Efter lidt omrøring og ventetid skifter vandet farve til en grad af pink/rød. Herefter sammenligner man farven i glasset med et referencekort. På kortet er der en række felter i forskellige grader af pink/rød. Husk at læse om man skal kigge ned gennem glasset eller gennem siden.

Det allervigtigste omkring tests er at følge anvisningen i pakken til punkt og prikke. Er man i tvivl så tag testen om.

Stoffer der bliver forbrugt

Kalk

Koraller bruger kalk til at bygge skelet af. Kemisk set, er det både kalk (test-kit hedder CA) og bikarbonat (test-kit hedder KH) der bliver forbrugt. I et nano-reef er den bedste metode til at tilføje CA/KH en væskebaseret opløsning. TropicMarin Bio-Calcium er et godt bud.

Sporeelementer

Koraller bruger en række stoffer for at gro. Lidt på samme måde som vi bruger vitaminer. Alle disse stoffer bliver under et kaldt sporestoffer. Sporestoffer er i saltet (f.eks. TropicMarin indeholder 70 forskellige) men skal tilføjes hvis forbruget er højere end den naturlige tilføjelse ved vandskift. Forskellige undersøgelser har vist, at med mindre man aktivt skifter imellem 30% og 50% vand HVER dag skal der tilsættes sporestoffer.

Brug en strontium test til at finde ud af om der mangler sporestoffer.

TropicMarin Pro-Coral A+ og K- er et godt bud på sporestoffer. Tilsæt XX ml engang om ugen.

Stoffer der skal fjernes

Desværre bliver der jo også produceret forskellige affaldsstoffer. De levende sten sørger for deres del, men der kan alligevel opstå en ophobning som skal fjernes på anden vis. Det er især fisk der er de store leverandører af ”affald”.

Vandskift er altid en mulighed der skal overvejes nøje. Skift 50% af vandet over 3 gange i løbet af en uge hjælper rigtigt meget.

Nitrat

Nitrat bør ikke ophobes hvis der er balance i akvariet og de levende sten har det godt. Nitrat kan fjernes med et nitratfilter, desværre er det svært at installere et nitratfilter i et nano-reef. Så den bedste løsning er vandskifte.

Fosfat

Fosfat kan fjernes med ”Rowaphos”. Rowaphos er et granulat der placeres i en ”sok” i overløbet som så optager fosfat.


Vandkvalitet

Vandet ude på revene er godt vand. Det vand Danmark har i hanerne er også godt, men kemisk er der en forskel som gør hanevand uegnet til brug i et saltvandsakvarium. Der er generelt for mange forskellige stoffer som algerne godt kan lide.

Derfor bør man i et nano-reef kun benytte vand fra et omvendt osmose anlæg.

Sygdom

Da det er levende organismer vi har med at gøre kan der jo opstå sygdomme. Både hos fisk og hos koraller. Det er meget vigtigt at gøre opmærksom på, at hovedparten af alle de mange produkter og medikamenter der findes til bekæmpelse af sygdomme hos fisk som regel har den uheldige bivirkning at de slår bløddyr ihjel.

Alger

Alger er en naturlig del af et saltvandsakvarium. Faktisk er der flere alger på et koralrev end koraller. Men at begynde at kalde dem algerev vil nok være dårlig markedsføring.

Grønalger

…..

Brunalger

…..

Makroalger

Makroalger betragtes ofte som nyttige. Caulerpa Taxifolio er f.eks. fremragende til at optage fosfat. Desværre kræver et aflukke at holde makroalger da vi jo ikke vil have dem i konkurrence med korallerne. I store saltvandsakvarier holdes de ofte i sumpen eller i et refugium (separat akvarium på samme vandsystem).

Cyanobakterier

Cyanobakterier bliver ofte omtalt som alger, men er faktisk bakterier. De danner et rødt slimlag og lange mørkerøde trævler. I værste fald kan de behandles med ”Red Slime Remover” som er et antibiotikum – Snak med dyrehandleren.



Når du vil købe nye beboere

Er der en række forskellige spørgsmål der er gode at stille – både sig selv og forhandleren. Bedst er det selvfølgelig at have planlagt hjemmefra hvad man vil købe, men udvalget er jo meget skiftende.

Bløddyr

En ny snegl, eller en eremitkrebs er ikke det sværeste at købe. Sørg for at vælge de små. Læg mærke til, at visse slangesøstjerner er voldsomme rovdyr der lægger sig i baghold og angriber fisk der sover.

Omkring begrebet ”turbosnegle” er der stor forvirring. Nogle forhandlere navngiver konsekvent alle de snegle de har som ”turbosnegle”. Hvis du vælger dem der er aktive mens butikken er åben har du valgt nogle der er dagsaktive (om omvendt).

Koraller

Stil altid fire spørgsmål omkring koraller:

  • Hvor meget lys kræver den?
  • Hvor i cirkulationen skal den stå?
  • Kræver den ekstra fodring?
  • Hvad kræver den af tilsætning (Se afsnittet om kemi)

Fisk

Den groveste opdeling af fisk er om de er ”reef-safe” – dvs. kan de gå et i koralakvarium uden at de spiser korallerne. Nogle arter spiser aldrig koraller, nogle kan finde på at ”nippe” til koraller. Men det er jo lidt kedeligt at købe en 500,- kroners koral som foder til en 100,- kroners fisk.

Hvis fisken er reef-safe skal der spørges om:

  • Størrelse – hvor stor bliver den?, er det en ung fisk der er fanget?
  • Udseende – Mange fisk bliver kedelige når de bliver voksne.
  • Foder – Hvad spiser fisken? – Er det noget der kan fodres med eller kræver fisken et akvarium der producerer foderet.

Husk at købe foder med hjem. Se afsnittet om fordring.


Mere information

Der er mange informationskilder omkring saltvandsakvarier – især i udlandet. I tyskland er der rigtigt mange saltvandsakvarister men også i USA er det meget udbredt.

Bøger

  • Aquarium Corals (Eric Bornemann)
  • Reef Secrets (Nilsson & Fåsså)