Søheste Opdræt

Fra saltvandswiki.dk
Version fra 9. nov. 2009, 11:11 af Hougaard (diskussion | bidrag) Hougaard (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Information fra Seahorses.dk [1]

At følge fødslen og opvæksten af så specielt et dyr som søhesten er en stor oplevelse. Søhesten er den eneste dyreart i verden hvor parringen foregår ved at hunnen putter sin æg ind i hannens "livmoder", hvorefter han har rollen som den gravide med stor mave og som til sidst føder levende unger. Mange søhestearter er stærkt udryddelsestruede på grund af at de stadig bliver brugt i kinesisk medicin- en håbløs tradition, som man kun kan tage afstand fra! Alene ud fra den betragtning at søhestebestanden i verdens have i fremtiden vil være tydelig formindsket og nogle arter helt vil være forsvundet, er det i vores øjne et mål i sig selv at kunne avle søheste og dermed bevare disse spændende dyr.

Ungerne er fra fødslen selvstændige små miniature udgaver af de voksne søheste, og klarer sig selv fra starten ( forudsat de lever under de rigtige betingelser). Her er en beskrivelse af hvilke betingelser, vi vælger at give vore søhesteunger:

Materialer

Materiale til yngelakvarium:

  • særskilt akvarie med glasbund ca. 30 l. (rundt eller firkantet)
  • pumpe med 2-3 luftslanger ( ingen luftsten)
  • lille justerbar varmelegeme
  • lys ( alm. lampe med et par 40 w. pærer er fin)
  • vand med samme parametre som det vand forældrene gik i.

Materiale til foderproduktion:

  • rengjorte 1½ el. 2 l sodavandsflasker ( 5 -8 stk.)
  • god lyskilde ( lystofrør el. lign.) og/el. adgang til masser af sollys i dagtimer
  • pumpe med 4 -5 luftslanger. ( vi har købt en fordeler/forgrener til luft slangerne )
  • adgang til relativt store mængder vand fra et ikke nystartet saltvandsakvarium
  • artemia æg ( brine shrimp), kan købes hos nogle akvarieforretninger
  • lakseolie, kan købes på tabletform i helsekost butikker
  • spiruline alger, kan også købes i helsekost butikker
  • evt. et pode-sæt med pytoplankton og/eller zooplankton som kan købes på internettet
  • en 20 cm plasticslange (luftlange) + 2 stk. 10 ml. engangsprøjter, som kan købes på apoteket.
  • saltholdighedsmåler. Refraktometer er en fantastisk god ting her! men dyr ca. 1000dkr.

Hvad gør man ?

Det bedste udgangspunkt for både ungerne og dit eget stressniveau er at forberede sig i så god tid som muligt. Så i det øjeblik du introducerer et søhestepar for hinanden, bør du have besluttet om du vil forsøge at opdrætte et evt. afkom. Du må regne med at det er et tidskrævende og ret pladskrævende projekt, du begiver dig ud i. Samtidig må det nævnes at du inden du får set dig om, garanteret vil blive dybt fascineret og tilfreds, når du ser at dine anstrengelser munder ud i succes. Så hvis du ser at dine søheste parrer sig, eller at hannens mavepung ser mistænkelig tyk ud, så er det med at komme i gang med projekt "søhestefarm". Du skal regne med at der kan gå 3 -6 uger fra befrugtning til ungerne fødes, alt afhængig af hvilken søhesteart, du har. Vores brasilianske søheste ( hipp. reidi) er gravide nøjagtig 21 dage, hvorimod vores tigerhalede ( hipp. comes) har nogle mere uregelmæssige graviditeter på op til 5 uger.

Det aller vigtigste, når det drejer sig om at holde søhesteunger, er den rigtige næring. Derfor starter vi med så hurtig som muligt at producere pytoplankton i 3 stk. 2 l. sodavandsflasker. Når der er dannet en større mængde pytoplankton, begynder vi at tilføre/fodre det til 3 særskildte flasker med zooplankton i. Hele princippet er sådan set meget simpel, men skal dagligt passes og justeres, så mængden af "foder som man skal fodre foderet med" hele tiden er rigelig:

Pytoplanktonet laver man ved at tage ca. 6 l. saltvand fra sit akvarie, som hurtigt bringes til kogepunktet og afkøles igen. Så hældes det på de 3 rengjorte flasker, som hver får tilført luft og dermed cirkulation fra en luftslange uden luftsten. Luftstenen vil efterhånden få planktonblandingen til at danne proteinskum foroven i flasken, og det vil dræbe de små planktonpartikler, så bare brug en slange med moderat luftgennemstrømning. Grunden til at saltvandet skal bringes i kog er at vi dermed dræber alle mikroskopiske dyr (zooplankton), som vil æde pytoplanktonet inden vi når at producere nok. De 3 flasker placeres så de får mest mulig lys, så i et vindue, en udestue el. lign. Der må meget gerne være 24 t. lys, så vi supplerer med et lysstofrør om natten. Efter 3 -4 dage vil vandet have skiftet farve til en neongrøn nuance, som efter en uges tid forhåbentlig vil blive mørkegrøn. Der skal løbende suppleres med kogt afkølet akvarievand, da der sker en ret stor fordampning.

Nu kan man tage ca. 4l. akvarievand og tilsætte det til nye rengjorte flasker uden at koge det først. Giv dem samme cirkulation, som beskrevet ovenfor. Disse flasker behøver ikke den megen lys, så vi har dem bare til at følge lys tiden i akvariet. Vandet bør indeholde en masse bittesmå planktondyr, som kun kan ses under mikroskop. Jo længere dit akvarie har kørt, desto større chancer er der for en stor mængde/ variation zooplankton. Hvis du ikke har adgang til et "gammelt" etableret akvarium, eller hvis du gerne vil være på den sikre side, så kan du købe et zooplankton - startkit på nettet, som du så fodrer op med dit pytoplankton. Det grønne pytoplankton skal "fodres" til zooplanktonet 2 -3 gange dagligt. eller løbende via en slange med dråbetæller. Som tommelfinger regel skal zooplanktonet ikke være helt gennemsigtigt på noget tidspunkt, men altid have adgang til pytoplanktonet, så man er sikker på at holde liv i de smådyr, som senere ender på middagsbordet hos søhesteungerne.

Når den første flaske grønne pytoplankton er opbrugt, supplerer man den op med det samme, så der bliver en kontinuerlig produktion. Ideen er at søhesteungerne kun skal fodres med zooplanktonet de første 1 - 2 uger efter fødslen. Denne metode er en efterligning af det miljø ungerne lever i i havet efter fødslen, hvor de driver rundt i "planktonskyer" under overfladen. Fordelen er også den store variation i zooplanktonet, og dermed næringen (proteiner og fedtsyrer, se senere), samt at planktondyrene har en størrelse, som er muligt at " gabe over" for de 0.4 - 0.6 cm små søhestefyre.

Man tager yngelakvariet, som søhestene skal gå i og fylder alle 3 flasker zooplankton i. Så justerer man op med saltvand fra akvariet, som forældrene går i, så det er 3/4 fyldt. Sætter varmelegemet til samme temp. som i forældrenes, og sætter 2-3 luftslanger uden sten, så der er en jævn/relativ langsom strømning horisontalt rundt i akvariet. Der bør være ren glasbund og ingen dimser, som ungerne kan suges ind i. Put evt. et par caulerpa alger derned, både for nitratoptagningens skyld, men også så ungerne kan vænne sig til, at der er noget at holde fast i ( mange søhestearter er dog ude af stand til at gribe fat om noget de første mange uger af deres liv).

Når ungerne er født ligner vandet en scene fra en krigsfilm, hvor himlen er fyldt med faldsskærmssoldater, så skynd dig at slukke pumper/skummer osv. Det er meget vigtigt at ungerne ikke kommer over vandet, når de skal fanges op, for så sluger de luft og dør efter et par dages kamp med ikke at kunne holde sig neddykket. Det er forfærdeligt trist at se på, så undgå at de kommer i luftkontakt, ved at fange dem i et snapseglas, en stor stegepipette eller lign. Der kan være alt fra 3 til mange hundrede babyer, så det kan være lidt af en opgave at fange dem alle. De hældes forsigtigt over i yngelakvariet, hvor man kan se nogle af de mest fremmelige begynde at "sniffe" foder efter et par timer.

Zooplanktonet skulle jo nødigt dø af sult, før de selv bliver ædt, så de skal stadig fodres med pytoplanktonvand som hidtil, bare ned i yngelakvariet. Det kan ikke undgåes at nitratindholdet i vandet stiger betragteligt, men det kan ungerne godt tåle. Vi har altid et par ekstra zooplanktonflasker kørende fra tidspunktet, hvor ungerne bliver født, så vi kan supplere op i løbet af de første par uger, hvis der skulle blive født rigtig mange unger.

Akvariet skal 1-2 gange dgl. rengøres for ekskrementer. Det gøres nemmest ved at suge bunden for det værste affald med luftslange monteret på en engangssprøjte. Pas på med at fjerne for meget vand og dermed vigtig foder. Fordampet vand erstattes med alm. akvarievand. Der skal ikke skiftes vand, mens der fodres med plankton!

Søhesteungerne er lys orienterede, så det smarteste er at placere akvariet, så lyskilden kommer fra bunden med henblik på at holde søhestene væk fra overfladen, så de ikke sluger luft. Nogle vælger at mørklægge alle 4 sider + top, men det har vi ingen erfaring med. Opstillingen på billedet herunder fungerer OK, men var et af de første intermistiske setups, vi lavede. Nu efter flere kuld unger, har vi fundet en noget smartere opstilling med neonrør, anderledes cirkulation osv.

Efter ca. 2 uger starter vi en artemia produktion op som supplement til zooplankton, fordi ungerne efterhånden er blevet store nok til at tage større foderemner. Til klækningen af artemiane bruger vi igen 2 l. sodavandsflasker ( vi får drukket noget cola i vores familie:-).

Vi bruger alm. postevand tilsat alm. husholdnings NaCl uden jod, blandet så saltholdigheden ligger mellem SG 1014 og 1020. Ca. 1½ l hældes på en flaske og tilsættes en tsk. artemiaæg (se materialer til foder). Flasken monteres med en luftslange uden luftsten, som før ved planktonproduktionen. Ca. 16 t. efter at man tilført artemiaæggene til vandet, tilsætter vi næring som de nyudklækkede artemia skal beriges med. Deres næringsværdi i sig selv er meget ringe,ja tæt på nul og det er derfor helt nødvendigt at tilføre dem ekstra næring. Vi tilsætter 1/3 tsk. spiruline alger + ½ tsk. lakseolie. Spiruline algerne pga. deres høje proteinindhold og lakseolien pga. det store indhold af langkædede fedtsyrer. Æggene klækkes efter ca. 18 timer, og efter ca.20 t. kan man "høste" af sine artemia.

Man kan let adskille de levende artemia (klar orange farve) fra de brune æggeskaller ved at tage luftslangen op, og lyse ind i vandet forneden i flasken et minuts tid. Herved vil artemiane samles om lyskilden og skallerne flyde op i overfladen. Så tager man sin engangssprøjte med luftslange påmonteret og suger en del af artemiane op helst uden at få skaldelene med. Hvis ungerne forsøger at æde skaldelene kan de få problemer, da skallerne har meget skarpe kanter og kan skære dem indvendigt. For at være på den sikre side, suger vi altid artemiane op ad 2 omgange; først fra flasken hvorefter vi forsigtigt sprøjter dem ud i et glas el. lign. Her laver vi så det samme trick med lommelygten, og så vil 99% af skaldelene være sorteret fra.

Vi fodrer med artemia 2 -3 gange dagligt. fra den samme flaske, og laver herefter en ny (husk det tager ca. 20 t. før de er klar). Det er vigtigt ikke at fodre ungerne med artemia, som er ældre end max. et døgn ( efter klækningen), fordi de så har mistet en stor del af deres næringsværdi og fordi de så allerede er blevet for store til at søhestene kan gabe over dem. Så hav derfor altid mindst 2 flasker kørende på en gang.