Søheste Pasning

Fra saltvandswiki.dk
Version fra 9. nov. 2009, 11:17 af Hougaard (diskussion | bidrag) Hougaard (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

Information fra Seahorses.dk[1]

Hippocamus sp.2.jpg

Indenfor de sidste 10 år har måden vi plejer vores koralakvarier på, forandret sig totalt. Vi kan ikke alene holde liv i stort set alle de koraller vi ønsker, vi kan også få dem til gro, ofte med helt fantastiske hastigheder og pragt som resultat. Desværre er udviklingen i Danmark noget bagefter på søheste området, der er for hovedparten stort set, ikke sket noget som helst!

De fleste køber stadigvæk søheste som et impulskøb hos den lokale saltvandsshop ofte uden nogen forudgående viden om hvilke krav en søhest stiller til akvariet og dets ejer: Det vil sige at det ofte er butiksejeren, og hans viden om søhest, som bliver afgørende i sagen om hvorvidt man skal købe sig en søhest eller ej.

Hvad du bør tænke over inden du købet

Akvariet

Tit og ofte bliver der sagt at søheste fint kan klare sig i det almindelige saltvands/revakvarie, bare de kan finde noget at holde fast i. Som udgangspunkt vil vi absolut fraråde dette ud fra flere grunde:

  • Et normalt revakvarie benytter kraftige pumper til at bevæge vandet 10-20 gange indholdet dvs. et 400 liters akv. har en vandbevægelse på 4000-8000 L i timen. Søhesten er en meget dårlig svømmer.
  • Et normalt revakvarie er som regel indrettet med stenkoraller, blødkoraller, anemoner og diverse smådyr, og kraftigt lys til vækst af disse koraller. Søhesten vil forsøge at holde fast i koraller til skade både for søhesten og korallen. Desuden vil søhesten lide voldsomt under det stærke lys.
  • Et normalt revakvarie vil som regel huse en større eller mindre bestand af meget flotte og aktive fisk. Søhesten vil blive jagtet og føle sig stresset af fiskenes livlighed, en søhest ser både frem og tilbage på én gang så der er ikke meget ro til den i et revakvarie.
  • Et normalt revakvarie er opbygget af levende sten med et passende antal huler og gemmer og ingen alger eller tang. En søhest ser godt og har brug for at kunne se sit territorium for føle sig tryg, og jage. Svømmepladsen er også vigtig.
  • Søhesten er en laaagsom spiser, og chancen for at den når at spise, før de andre dyr har snuppet fodret er meget lille. I starten er det vigtigt at få den tilvænnet de døde mysis, hvilket er svært med al det liv der er i et revakvarie.

Lad os lige se et billede af et af søhestens normale levesteder.

Seagrass noaa.jpg

Som man nok kan se er der ikke mange koraller her, ej heller det helt store fiskeliv i forhold til revet. Vandbevægelsen er ringe nede ved bunden i søgræsset, der er ofte kun et par meter dybt. Søhestene opholder sig nede i denne "søgræsslette" i små lysninger, ved sten og andre objekter på bunden.

Selvom søhesten er et lille dyr svømmer de faktisk en del rundt og kan kortvarigt bevæge sig ret hurtigt rundt i jagten på et flygtende foderdyr. Desuden har de ret så store territorier. Hunnen har et område på ca. 1,5 m2,, og hannen ca. 0,5 m2. Hvis man ikke kan fremskaffe et passende akvarie bør man aldrig købe mere end én han, da hannerne er noget mere aggressive. Det er ok at flere hunner går sammen, da chancen for ballade er mindre. Evt. kan man købe forskellige arter da det kan dæmpe deres aggressivitet lidt.

Akvariet skal helst være så stort som muligt, vi holder par i 112/190L akv.( 112 liter hvilket vi selv betragter som den absolutte minimums størrelse ) og de virker trygge og yngler villigt, dog er et standard akvarie ofte ikke højt nok, søheste vil gerne bevæge sig op i vandet efter foder og ned i trygheden igen. Nogle avlere nævner en vandhøjde 3 - 5 gange søhestens højde.

Indretning

Det vi skal efterligne er de åbne søgræssletter og ålegræsbælter.

Så vi må starte med noget sand på bunden( vi bruger Argonite™ sugar size ) gerne en sanddybde på 3 - 10 cm da sandet også virker som levested for nyttige bakterier og smådyr. I denne bare sandbund bør man placere "rumdelere". Enkelte sten f.eks. alt efter akvariets størrelse. Søhesten holder af at kunne trække sig tilbage til sit eget faste område. Nu skal vi fremskaffe nogle caulerpa alger, hvilket nemmest sker på en af de danske nyhedsgrupper. Caulerpa Taxifolia og C. Prolifera er begge nemme og flotte alger. VIGTIGT! når du klipper overskydende Caulerpa af, skal du lige klemme omkring stænglen først, ellers kan den udskille stoffer i vandet som dræber alle de andre alger!! Begynder dine caulerpa alger at bliver hvid/blegne skal du straks fjerne dem da de ellers vil udskille en masse næringsstoffer i vandet. Alle caulerpa alger kan fint bruges. Men især Caulerpa Taxifolia har demonstret sin evne til overlevelse og tilpasning i stor stil.

Man kan selvfølgelig også indrette sit akv.med ren glasbund og forskellige plastikplanter, dette gør rengøringen utroligt let men lidt kedeligt at se på! Planlægger man målrettet avl er dette selvfølgelig den nemmeste måde at observere sine gravide dyr og indfangningen af ungerne er let. Dette betyder dog ikke at man kan begrænse størrelsen eller kravet til indretning af opdeling.

Vandbevægelse

Som tidligere nævnt er den vandbevægelse, som vi har i vores revakvarie alt for kraftig. Vi skal ned i noget meget mindre. På nogle af søhestens levesteder er der ganske vist meget kraftig vandbevægelse, men denne bevægelse er helt anderledes blød i forhold til vores fokuserede vandbevægelse fra pumperne. Vandbevægelse på 2 - 4 gange akvariets indehold i timen er tilstrækkelig, dvs. algerne bevæger sig som træer i en svag brise og ikke mere. Hvis cirkulationen bliver for svag kan det have en negativ indflydelse på vandkvaliteten. Om muligt må man gerne dæmpe cirkulationen om natten, men generelt handler det om at opnå en jævn cirkulation i akvariet med nogle enkelte zone hvor søhesten kan sidde og lure. Cirkulationen skal helst være vandret, så placer evt. pumper oppe i toppen af akvariet og lad dem bevæge vandet vandret og peg ikke pumpen nedad eller nedefra og op.

Vandet

Almindeligt saltvand d.v.s. et hvilket som helst anerkendt mærke vil fungere fint. Som udgangspunkt må vi desværre erkende at vores vandhanevand IKKE længere er rent nok til vores akvarier, så derfor bør man benytte omvendt osmose vand (en måde at rense vand via en membran under tryk) Saliniteten, mener mange, bør ligge lidt lavere end et normalt revakvarie, som ligger på ca. 35ppt/1024. Vi har benyttet både højere og lavere uden nogen mærkbare konsekvenser på dyrene, selvfølgelig skal alt tilvænning foregår roligt og drypvis (vi benytter en spand og en luftslange med en klemmehane på og en times tid, husk at passe på at temperaturen ikke falder for meget i spanden)

Vandskift bør lige på en højere frekvens end et revakvarie, så ca. 10% hver uge er godt.

Ph. skal ligge indenfor samme ramme som alt andet saltvand, dog helst ikke under 8.00 og ikke over 8.3.

Filter

Det store spørgsmål, som altid kan sende debatten på et internet forum igennem "loftet" er hvorvidt, man kan klare sig uden en proteinafskummer (apparat der pisker luft igennem vandet i en cylinder, hvorved bla. protein binder sig til luftboblerne) eller ej.

Vi mener NEJ! og så alligevel et lille JA.

Man kan sammenligne det lidt med spørgsmålet, om hvorvidt man kan holde et 20 liters saltvands akvarie med koraler og fisk kørende? de fleste vil ikke kunne gennemføre dette over tid, men enkelte klarer det alligevel med succes. Hvis man er en erfaren og tålmodig saltvandsakvarist samt har et stort akvarie +250l proppet med velvoksne alger, der kan høstes regelmæssigt kan man måske klare det, men det kræver selvdisciplin og forsigtighed med foderet, hvilket vi ikke udviser da vi tilbyder vores dyr al det foder de kan indtage flere gange om dagen. Men selv med de ovenstående betingelser opfyldt vil vi anbefale en skummer, gemt bagerst men klar inde skabet, i det tilfælde at Caulerpa algerne skulle finde på at dø, hvad de desværre nogle gange gør hvorved de frigiver en mænge giftige stoffer samt næringsstoffer (C.Taxifolien er dog ikke så forfalde til disse masse dødsfald)

Så til hovedparten af akvaristerne, samt os selv må en skummer betragtes som et must! den giver et meget stort spillerum til overfodring samt en rimelig sikkerhed for tilstrækkeligt iltning af akvariet, hvilket kan være et problem i visse situationer. Når man tænker på den relative lave indkøbspris samt den ringe opmærksomhed den kræver, er det svært at se grunde til ikke at benytte den.

Man skal dog lige sikre sig, at de små og utallige iltbobler fra skummeren IKKE kommer ud til søhestene, da det kan give problemer og sygdom. Derfor er en sump (beholder under akvariet hvori f.eks. skummer og varmelegeme kan stå) en rigtigt god og praktisk ting.

Ozon samt UV betragter vi slet ikke som hverken nødvendigt eller begrundet i almindeligt akvariehold. Vi har haft op til 5 akvarier kørende samtidigt, med utallige søheste/unger uden problemer med parasitter, bakterie opblomstninger eller lign. Men selvfølgelig kan især UV have sin berettigelse i paniksituationer hvor der er syge dyr overalt, det er blot vigtigt at finde årsagen til problemet samtidigt, dårligt vandkvalitet/forureningskilder osv. og ikke bare køre derudad med nonstop UV.

Bundfilter har vi aldrig overvejet at benytte og er et forældet samt ikke kontrollabelt filtersystem, efter vores mening.Bruges det i meget kort tid og efter et er indkørt kan det have sin kortvarige berettigelse.

Overrisling er ligeledes også lidt på et sidespor efter afskummeren kom frem, men dette filter kan fungere, hvis det er stort nok og indkørt, de problemer med nitrat disse filtre er notorisk kendte for at producere, er ikke et særligt stor problem i et stort søheste akvarie pga. den store vækst af alger, men igen holdt op imod en skummer scorer det ikke mange point.

Algefilter (Turf filter) har vi aldrig prøvet eller kender nogle der har benyttet.

Uanset hvilet filter man benytter er absolut nødvendigt, at man udviser tålmodighed og lader akvariet modne, altså lader tingende gå sin gang i ca. 2 til 3 måneder FØR man køber søheste (er søhesteakvariet koblet på et allerede velindkørt akvarie og besat med levende sten/sand i god kvalitet kan man nedjustere denne tid) Ellers det netop denne mangel på tålmodighed, der dræber mange søheste, pga. nitrit og ammonium forgiftning, som nemt opstår i et ikke indkørt akvarie (der er simpelthen ikke bakterier nok tilstede, til at klare den biologiske belastning i vandet)

Lyset

Lyset skal primært sørge for at algerne vokser godt, nogle bruger grolux lysstofrør eller lign. Vi benytter dagslys rør af forsk. mærker. Selv med de billigste rør har vi haft gode resultater og ingen problemer. HQI ER TOTALT UEGNET OG ALT ALT FOR KRAFTIGT!! (har prøvet med det resultat at søhestene fremstod nærmest i chok og med slimlaget i laser efter få dage!) Perioden lyset er tændt ligger på 7 - 10 timer for det hvide og der er blåt lys 1½ time før og 1½ time efter det hvide lys. Det er nemt og se om søhestene er tilfredse med det valgte tidsinterval, de søger simpelthen hen til deres faste sove pladser, når de selv mener at det er visselulle tid. så må man bare tilpasse lys længden til dette. Man kan forøvrigt påvirke deres ynglehumør med lyset og dets længde. Vi afkorter længden når vi gerne vil begrænse tiden ( LÆS: slappe lidt af fra artemia produktionen:) imellem graviditeterne hos hannen.

Temperatur

Temperaturen, mener vi bør ligge imellem 24 - 26 grader, dyrene ser ud til at trives omkring disse temp. Lige en advarsel omkring varmelegemer. Søheste vil forsøge at sætte sig og snurre sin hale omkring alt, også en tændt varmer! Placér dem væk fra søhestenes område, det er ikke nok bare at gemme den lidt væk, søhestene undersøger deres territorium hele tiden så de skal nok ende inde ved den godt gemte varmer. Søheste befinder sig ikke godt ved høje temperaturer, de bliver sløve og står nede ved bunden og ser trætte ud.

Foder

Vi har ofte hørt folk beskrive deres problemer med at få søheste til at spise dødt foder såsom frosne artemia. Vore egne erfaringer på dette punkt samt andres gode erfaringer har overbevidst os om at det bedste foder til søheste her i landet er mysis. Mysis er en ca. 2cm hvidlig pungreje der forekommer i meget stort tal langs vore kyster i sommermånederne og tidlige efterår. SÅ DERFOR BØR MAN UDELUKKENDE KØBE SØHESTE OM SOMMEREN Og SENSOMMER . Der er næsten umuligt at tilvænne søheste til frostfoder uden tilgang til levende foder, og helst mysis, der er det mest næringsrige foder til vores dyr. Hvis man fanger lidt mysis ad gangen og undgår at overfylde sine beholdere kan man sagtens holde dem i live, på et køligt sted med gennemluftning. Bare husk at skifte vand hos dem med jævne mellemrum, så kan de holde sig i live indtil de alle er spiste. Søheste har en meget kort tarm og ingen mavesæk så de guffer løs nonstop, og vi fodre ca 3 til 5 gange om dagen.3 gange er helt tilstrækkelig men mere er bare bedre.

Når man har fodret med levende mysis i en uges tid begynder man at holde én levende mysis med en pincet ( lang køkkenpincet er bedst) hen foran søhesten. Der kan godt gå op til flere minutter før søhesten tør at tage mysisen, men når den først har prøvet det et par gange, spiser den uden problemer. Gradvis tilføje man nu et par døde mysis fra pincetten og evt., bevæge pincetten lidt hvis søhesten ikke er alt for interesseret. Efter nogle dage kan man så nøjes med at smide 3 - 5 optøede mysis ned foran søhesten, som nu hvor den er vænnet til at tage dødt foder, burde spise dem uden problemer. Nemt ikke! Vi beriger ikke vores foder men det er bestemt en god ide at gøre dette. Søheste kan faktisk indtage ret så store fødeemner, med stor overraskelse så vi vores søheste æde en fjordreje på 4cm! Næringsværdien af mysis overgår langt artemia (brine shrimp). Dels fordi søhesten bliver nødt til at spise omkring 30 artemia for at optage den næring 1 mysis består af, og dels fordi mysis i højere grad end artemia indeholder livsvigtige fedtsyrer, vi benytter slet ikke artemia til foder da de stort set ikke har nogen værdi som foder. Det er vigtigt at bemærke at optøning af frosne mysis rejer bedst sker i lidt saltvand fra akvariet, fordi ferskvand fremskynder forrådnelses-processen. ( Mysis bliver faktisk dårlige dvs. mørkere i farven og ildelugtende på ca. 2 timer ved alm. stue temp. og så kan man selvfølgelig ikke bruge dem.)

I april - maj starter mulighederne for fangst af den lille 1-2½ cm. mysis "reje" ved vore kyster. Den kan fanges i varierede mængder overalt ved kysterne. Juli, august og september er mysiderne størst og antalet stort og kan ofte ses i store "sværme" på 20 -100cm's dybde og helt inde ved land. Kommer man forbi så store mængder bør man opdele sin fangst i to! een beholder til levende dyr og en beholder til frostdyr. Fang de levende til sidst da de er ret ømtålige overfor varme og iltmangel! Fang så, det du vurdere du kan slæbe og skal bruge til vinteren. Hæld evt. det meste af vandet fra frostbeholderen inden du kører hjem. Ved hjemkomst renses urenheder fra og vandet presses forsigtigt ud af mysis massen. (hæld mysiderne op i et stofnet og pres forsigtigt væden fra, put dem derefter ned i store frostposer, og læg evt. posen på et stykke pap, så de beholder den flade form mens de fryser, hvorefter man udjævner posen til ca. 1cm tykkelse. (så er det nemmer at knække stykker af senere) og ind i fryseren. De holder sig fint en hel vinter!

Køb et langt fintmasket net dvs. minimum en meter langt. ( køb rigeligt så både børn og kone kan deltage, hvilket jo er en kærkommen chance til at familien kan deltage aktivt ) og find et sted nær bopælen, så transporten ikke bliver for lang, kommer man over 45-60 min begynder det at blive problematisk om sommeren. Vi bruger 30 liters hammarplast kasser med klik låg, og i en sådan kasse fanger vi vel ca. 100 mysis og hælder en 30 l. vand på. Husk at hjembringe noget havvand til at skifte med, for den næste dag er deres vand som regel meget hvidt og skal skiftes. Vi benytter også vores gamle akvarievand bare fortyndet til mysis vand. Derefter skifter man bare lidt vand løbende og man kan så holde dem kørende så længe man gider. Husk dog at ilte vandet med en luftpumpe. Vi fodre dem med fint foder, hvis der rigtig mange. Læs linket om fakta for mysis.

Som sådan er er fangstid på mysis hele året, men af gode grunde er det først når de kommer tæt på land vi har en reel chance for at fange dem. Jeg har selv under dykning truffet på store stimer langt fra land i kolde mdr. En mysis har en levetid på et år. De laver mellem 750 og 1500 unger hvert år. De trækker ind på lavt vand i foråret, og det er forskelligt hvor og hvornår de kan findes. Ved Esbjerg fx. kan de kun fanges ved en sluse(Snerum) lige før højvande slutter, i Køge bugt kan de fanges non stop formentlig pga. af den lave ebbe/flod forskel. I Roskilde fjord er det også afhængigt af højvand men også temperatur, Jylling havn er et godt sted til mysis fangst, men kun nogle gange. Københavns havn er også et godt sted, især hvor der er stensætninger eller lign. Så man skal finde sit sted, og så tage derud så tit som muligt indtil man har luret hvornår på dagen de er der. Men er der een er der også flere, bare på andre tidspunkter..

Når vandets temperatur stiger. virker det som om, at de er på lavt vand i kortere tid og i mindre mængder, Så generelt er forår, tidlig sommer den nemmeste tid til regelmæssige fangster MEN i sensommeren optræder mysiderne nogle gange i virkeligt store mængder, og her kan man fange til sit eget og vennernes vinterforbrug på 30 minutter. Mysis kan for øvrigt sagtens fungere som eneste foderkilde til de fleste fisk. bla. pga. af deres store fedtsyre indehold.

Mht. de fjordrejer man fanger som bifangst kan disse sagtens guffes af vores fisk og rent faktisk har vi 2 fjordrejer til at gå i et tangnåle akv. pt. hvilket de nu har gjort i 1½ mdr. :) spiser af hånden.. Husk dog lige af smide de danske tangnåle tilbage i baljen! da man nogle gange fanger ret mange i sit mysis net. For øvrigt kan mysis også findes i brakvand overalt, og ferskvand visse steder fx Furesø men der er de fredet!

Når du køber søheste

Når dit søheste akvarie nu er gjort klar, skal søhestene findes og købes. Som tidligere nævnt fraråder vi på det kraftigste at købe søheste i vinterhalvåret pga. fodermanglen. Medmindre man kan købe opdrættede søheste selvfølgelig, som er altid har været vant til at spise frostfoder. Indtil videre er der vist kun en butik i Danmark der sælger opdrættede søheste, desværre! (kontakt os for oplysninger om forhandlere af opdrættede i DK) 2005 er er pt. ingen opdrættet søheste at skaffe i DK. Opdrættede søheste burde være enhvers favorit da chancen for problemer med disse er minimal.

Kontrollér at søhesten i butikken er velnæret, den skal ikke se smal og indsunken ud.

Observér søhesten, bemærk om den har svamp (bobler på/under huden, opsvulmede øjne mv.)

Bevæger den sig normalt? Den skal ikke stå apatisk uden at kigge sig omkring.

Prøv at se søhesten spise, og vi mener SPISE dvs. ikke bare se noget foder blive smidt i vandet!(hvis man er så heldig at købe en opdrættet søhest bør man fortælles hvad den er fodret med hos opdrætteren og også gerne på hvilken måde. Det kan give problemer hvis søhesten er vant til glasbund og mysis, og man byder den på sand og artemia. Den spiser formentlig ikke en eneste så)

Hvis man kan se et par i akvariet bør de købes sammen. Husk gerne flere hunner men kun én han!

Tilvænningen i akvariet bør selvfølgelig være langsom og skånsom!

Andre dyr i akvariet

Igen handler det om, at hvis man ønsker at holde søheste bør akvariet selvfølgelig dreje sig om dem. Men hvis man ikke planlægger at forsøge sig med avl, er der intet i vejen med andre dyr sammen med sine søheste. Ved avl ville de andre dyr med stor sandsynlighed indtage de små søheste med stor fornøjelse. Der er stor uenighed omkring hvilke dyr søheste kan tolerere, men man må lade sin sunde fornuft råde lidt her. Hvis søhestene bliver stressede og urolige omkring de andre beboere kan man ligeså godt fjerne de andre dyr igen, søhestene vil ikke vænne sig til et "anmasende" dyr. Hvis man kigger på dette link er der en hjælpe liste man kan bruge, hvis man er i tvivl om hvilke bofæller man kan vælge.