Hippocampus zosterae

Fra Saltvandswiki.dk
Skift til: navigering, søgning

H. zosterae er en mini søhest, som oftest går under navnet pygmæ søhest, eller dværg søhest.

Et udvokset eksemplar når normalt en maksimal størrelse på ca 3cm fra snude til halespids.

Den findes normalt i det vest-atlantiske ocean, eks. det caribiske hav og den mexicanske golf. Som navnet antyder lever den hovedsagligt i områder begroet af Zostera marina - ålegræs. De findes dog også iblandt mangroverøddernes sikkerhed eller på koralrev.

Som hos alle andre arter af Hippocampus er det hannen der bærer og ruger æggene til de klækkes. De meget små unger (ca 2-3mm) kan svømme fra starten og kan bruge halen til at holde fast om ting lige fra fødslen. Drægtigheden varer ca 14 dage, og kuldene indeholder typisk 10-20 unger pr gang.

Hzosterae-baby.jpg

I naturen lever disse dværge af copepods og andet lignende småkravl, som passer ind i deres lille snude. I fangenskab fodres de ofte med artemia som hovedfoder (en af de få søheste der rent faktisk kan overleve på artemia) og suppleres gerne med småt beriget frostfoder hvis man er så heldig at vænne dem til ikke-levende føde. De kræver rigelig fodring mindst 3 gange dagligt, da de små fisk meget hurtigt bliver sultne efter at have spist, pga. et meget kort tarmsystem. Dette forudsætter naturligvis en perfekt vandkvalitet.

De befinder sig bedst i store grupper i små akvarier (10-30L) med gode gemmesteder i form af macroalger og med udspring eller koralskeletter de kan forankre sig til og vente på at føden kommer forbi.

Da den er meget lille og sart anbefales det at holde den i et artsakvarium uden andre fiskearter. Nogen koraller er heller ikke velkomne, da de kan brænde de små fisk hvis de vælger at forankre sig på dem.

Hzosterae-voksne.jpg