Kort introduktion til taxonomi

Fra Saltvandswiki.dk
Skift til: navigering, søgning

Taxonomi er den videnskabelige måde at inddele levende væsner, og navngive dem. Navnene er typisk på latin. Indelingen af dyre- og plantearter er opdelt i hirakiske grupper, hvor man typisk starter med Domæne, der efter Rige, Række osv. Jo længere ned i systemet man kommer, jo mere specifikt bliver det og man ender til sidst med en art, eller i nogle tilfælde en underart. Opdelingen af grupper ser ud som følger:

  • Domæne
  • Rige
  • Række
  • Klasse
  • Orden
  • Familie (endelse i dyreriget -idae)
  • Slægt
  • Art

I parentes har jeg skrevet de endelser navnet vil have, men kun når vi taler dyreriget, ved navngivning af planter vil endelsen være anderledes.

Hver gruppe kan have både over- og under grupper, men det er lidt forskelligt hvorledes, og om, disse bruges.

De grupper vi typisk er interesserede i er Slægt og Art. Et videnskabeligt navn består først af slægtsnavnet, hvilket altid skrives med stort begyndelses bogstav, efterfulgt af artsnavnet som skrives med lille (eksempel på videnskabeligt navn: Zebrazoma flavescens), ofte vil et videnskabeligt navn være skrevet med kursiv. Der vil ofte stå et navn og et årstal i parentes efter det videnskablige navn, dette er navnet på den der første gang har beskrevet og navngivet arten, og årstallet for hvornår det er sket.

Man vil ofte se, specielt med koraller, at navnet er skrevet med slægtsnavn og så "sp." bagefter (Eks. Acropora sp..). Dette betyder, at man kender slægten (i eksemplet Acropora) men man er ikke sikker på arten.

Denne gennemgang er selvfølgelig ikke komplet, og vil sikkert blive udbygget i fremtiden, men den burde give en grundlæggene viden om videnskabelig navngivning. Det er altid lettest for alle parter hvis man er enige om basale ting som navngivning, derfor vil jeg kraftigt opfordre alle til at sætte sig lidt ind i de basale retningslinier, da det vil kunne mindske forvirringen.